To nyudgivelser fra Solidaritet:

Paul Le Blanc: Lev Trotskij

Få navne i moderne historie udmærker sig som den urokkeligt revolutionære Trotskij. Nogle syntes han var en skinhellig og totalitær person, mens andre betragtede ham som en revolutionær frihedskæmper. Men han er en af de mest indflydelsesrige personer i det 20. århundrede.

I denne bog udforsker Paul Le Blanc Trotskijs liv og hans samfundsmæssige, seksuelle og politiske forhold, både for at kritisere og forsvare de forskellige handlinger og holdninger, som hans komplekse karakter førte med sig. Han viser, hvordan Trotskijs eksil fra 1928 på afgørende vis udviklede hans forestillinger, hans handlinger og hans mange skrifter. Det var en periode med forskellige opholdssteder for ham og hans familie, først på en ø i nærheden af Istanbul, så i Frankrig, så i Norge, indtil han sammen med sin familie og støtter slog sig ned i Mexico i 1937. Her blev han tre år senere myrdet af en stalinistisk agent.

Med støtte i en lang række kilder giver Le Blanc et afbalanceret billede af Trotskij. Han sætter ham ind i en historisk kontekst. Det vil give studenter, forskere og alle andre med interesse for politisk historie en værdifuld baggrund for at forstå et ekstraordinært liv.

Med 43 illustrationer. Paul Le Blanc: Lev Trotskij, 290 s., 100 kr.
http://www.solidaritet.dk/?p=2371

 


Ernest Mandel: Indføring i marxismens økonomiske teori – En introduktion

Ernest Mandel (1923-95) var efter 2. verdenskrig et af de ledende medlemmer i Fjerde Internationale. Han var politisk aktivist siden de tidlige teenageår. Født i Tyskland, men voksede op i Belgien, hvor han boede resten af sit liv. Ernest Mandel er uden for Fjerde Internationale mest kendt for sine økonomiske analyser af kapitalismen, ikke mindst senkapitalismen og teorien om de lange bølger i kapitalismens historie. Hans arbejder omfatter mange populære indføringer i marxismens teorier, herunder Marx’ økonomiske teorier, som nærværende lille bog er en kort indføring i.

Der er udgivet mange introduktioner til marxistiske teorier. Denne lille bog er solgt til generationer og fortjener genudgivelse. Her forklares grundlæggende begreber og teorier, som er nødvendige for at kunne analysere kapitalismen. Gennemskue den og analysere den for at forandre en verden fuld af udbytning og trusler mod menneskeheden og naturen. Og hvad er alternativet?
    
Marxismen er teori og metode, ikke “evige sandheder”. I denne lille bog fra Ernest Mandel indføres der i begreber som merværdi, udbytning, produktionsmåde, profitrate, kriser, arbejdskraftens værdi, fremmedgørelse, staten, klasser og så videre.

Ernest Mandel: Indføring i marxismens økonomiske teori – En introduktion, 118 s., 40 kr. 

http://www.solidaritet.dk/product/ernest-mandel-in…-en-introduktion/

Læg et Svar