Muligvis er det århundredets største spionskandale. Gennem snesevis af år har USA rutinemæssigt opsnappet og afkodet tophemmelige meddelelser fra 120 forskellige lande. Disse lande havde købt verdens mest sofistikerede og angiveligt sikre krypteringsudstyr fra det Schweiziske firma, Crypto AG. Et firma der havde opbygget et tårnhøjt renomé på den Schweiziske neutralitet og sin egen kompetance. Køberlandenes regeringer var overbeviste om, at deres kodede meddelelser ikke kunne brydes og anvendte derfor det Schweiziske apparatur til at sende meddelelser til deres ambassader, militærattachéer, handelsdelegationer og spioner verden over. Der var ikke blot tale om følsomme - omend legale meddelelser. Lejlighedsvis var der også tale om kriminelle operationer: Ordre om mord på politiske modstandere, bombning af civile bygninger samt narko- og våbensmugling. Men samtidig havde Washington fuld indblik i kommunikationen. USA's regering havde en aftale med Crypto AG, således at koden til dekodning af meddelelserne altid skjult blev sendt med denne. Specialisterne i USA's nationale sikkerhedsagentur, NSA, kunne på den måde læse regeringernes kodede meddelelser lige så let, som de læste deres morgenaviser.
Aftalen mellem NSA og Crypto AG kom først til offentlighedens kendskab i marts 1992, da den iranske kontraspionage arresterede Hans Bühler, der var Crypto AG's repræsentant i Teheran. Den iranske regering anklagede ham for: "spionage til fordel for Vesttyskland og USA". "Jeg var i forhør 5 timer dagligt over en 9 måneders periode", fortæller Bühler. "Jeg blev aldrig slået, men blev bundet til træbænke og fortalt, at jeg ville blive slået. Jeg blev fortalt, at Crypto AG var et spioncenter, der arbejdede sammen med udenlandske efterretningstjenester". Bühler havde arbejdet for Crypto AG i 13 år og var på sit 25. besøg i Iran. Trods langvarige forhør fastholdt han imidlertid sin uvidenhed: "Jeg vidste ikke, at udstyret var fiflet. I så fald ville iranerne have fået det ud af mig ved deres mange ... metoder."
Med risikoen for at miste millioner af dollars i forestående kontrakter og det internationalt udbredte spionagenetværk, var selskabet særdeles interesseret i at lade begivenheden og Bühler forsvinde, trods det at han var ansvarlig for 40% af virksomhedens omsætning på over 100 mio. Schweizer Franc. Crypto købte Bühler fri fra iranerne for 1 mio. US$, fik ham tilbage til Schweiz, hvorpå de prompte fyrede ham og beodrede den forbløffede sælger til at betale sin egen løsesum. Men aktionen brast, da nuværende og tidligere Cryptoansatte kom til Bühlers forsvar og berettede om det fiflede cypteringsudstyr. "Jeg ligger inde med beviser for hvordan kodeudstyret er blevet fiflet", udtalte en uidentificeret tidligere Crypto ingeniør. "For 15 år siden så jeg, hvordan ingeniører fra USA og Tyskland ændrede vores maskiner. Der gik et stykke tid, før jeg var sikker på, hvad de havde gjort. Beviserne i form af tekniske dokumenter lagde jeg i en bankboks. Derefter informerede jeg statsadvokatens kontor i Bern. Der blev gennemført en lang række forhandlinger, men pludselig blev de afbrudt og sagen ebbede ud".
Ingeniøren fortalte en anden journalister, at metoderne og krypteringsnøglerne var fremstillet af dem (NSA, USA's Sikkerhedsagentur og BND, den tyske efterretningstjeneste). Jeg orienterede den schweiziske anklagemyndighed, der undersøgte sagen, men jeg var aldrig i stand til at få oplyst resultatet af efterforskningen.
Da de schweiziske medier begyndte at interessere sig for Bühlersagen, svarede Crypto AG med et sagsanlæg for at standse historien og intimidere Bühler. Der blev imidlertid indgået forlig i sagen få dage før tidligere Crypto ingeniører skulle vidne om, hvordan maskinerne var blevet fiflede. Parterne accepterede ikke at oplyse om forligets indhold, og Crypto forsøgte at berolige sine kunder. Kilder i Schweiz og Mellemøsten bekræftede, at Crypto AG havde indgået forlig fordi det, NSA og BND ikke ønskede at få sagen oprullet i retten. Men Cryptos renomé havde allerede lidt ubodelig skade. Kunder lige fra Saddam Hussein til Paven blev nervøse. Vatikanet anvender Crypto maskiner til sin kommunikation med vatikanets ambassader og mange udsendinge over hele verden. Da det blev orienteret om detaljerne i Bühlersagen, karakteriserede en talsmand crypto-fiflerne som "banditter".
Selvom iranerne havde taget fejl i deres antagelse om Bühlers deltagelse i fifleriet, så havde de alligevel ret i, at der var noget galt hos Crypto AG. Og selv før Hans Bühler blev fyret, var en række Crypto ingeniører ambivalente overfor de hemmelige aftaler med NSA. "I starten var jeg idealistisk", udtalte Jürg Spörndli, der forlod Crypto i 1994. "Men jeg tilpassede mig hurtigt... Formålet var at lade storebror USA kigge over disse landes skuldrer. Vi sagde: Det er bedre, at lade USA følge med i, hvad disse diktatorer gør". Men snart blev Spörndli betænkelig over manipulationen.
En anden tidligere Crypto ingeniør, Rüdi Hug, var også kritisk: "Jeg føler mig forrådt. De sagde altid til os: Vi er de bedste. Vores udstyrs koder kan ikke knækkes, ... bla bla bla... Schweiz er et neutralt land..." Tilsyneladende ikke. I et dokument offentliggjort af den brittiske stat i 1995 fremgår det, at Schweiz og NATO i 1956 indgik en hemmelig aftale. Den "tophemmelige" aftale dateret 10/2 1956 var skrevet af den berømte figur fra 2. Verdenskrig, feltmarskal Montgomery. I sin egenskab af næstkommanderende i NATO diskuterede han en hemmelig alliance med den schweiziske forsvarsminister, Paul Chadet. I fredstid ville Schweiz officielt være neutral, men i krigstid ville landet stå på NATO's side. Et andet dokument offenliggjort i USA i 1995 afdækker Schweiz' betydning for USA's nationale sikkerhed. Et cirkulære om national sikkerhed udarbejdet til daværende præsident Truman slår fast at: "Schweiz .. leverer præcisionsinstrumenter og andre dele, der har betydning for USA's og andre NATO landes bevæbning".
Også det tyske efterretningsvæsen, BND, har tilsyneladende deltaget i USA's fifleri i Crypto gennem Siemens selskabet Defense Electronics Group i München. En tidligere Siemensdirektør karakteriserede Crypto AG som: "Et hemmeligt Siemens datterselskab", mens en tidligere Crypto økonomidirektør sagde: "Firmaets (Crypto) ejere er Forbundsrepublikken (Tyskland)". Siemens var involveret i manipulationen af Crypto maskinerne, og forbindelsen blev yderligere bekræftet, da der blev rapporteret om Siemens deltagelse i fremskaffelsen af den ene million dollars til frikøbet af Bühler fra Iran. Efter Crypto-Siemens forbindelsen var kommet frem i den schweiziske presse, informerede selskabets administrerende direktør, Michael Grupe de ansatte om, at direktionens rådgivningsgruppe var blevet opløst. De to rådgivere Alfred Nowosad og Helmut Wiesner var begge fuldtidsansatte i Siemens.
Historien var nu ude i verdensmedierne, der kunne berette om Crypto som samarbejdspartner for de tyske og nordamerikanske efterretningsmyndigheder. Det fik direktør Grube til at erklære at: "Crypto vil ændre sin profil".
Den tyske regerings rolle i krypterings fifleriet bestod også i pres på et andet schweizisk firma, Gretag Data Systems AG, for at lade et "rød-tråd" program blive installeret i firmaets krypteringsprogrammel. I krypteringsverdenen er en "rød tråd" det samme som at lægge en trojansk hest ind give andre mulighed for dekryptering. Firmaet var tidligere ejet af det nordamerikanske telefonselskab AT&T, men blev i 1995 overtaget af Information Ressources Engineering (IRE), Inc. i Baltimore. IRE har på sin lønningsliste en række krypteringsingeniører med fortid i NSA.
En 3. schweizisk krypteringsvirksomhed, Info Guard AG blev opkøbt af Crypto AG 16/6 1994. Det havde indtil da været 50% ejet af Crypto. Det sælger overvejende krypteringsudstyr til banker i Schweiz og udlandet.
Selvom afdelinger i både det tyske og nordamerikanske efterretningsvæsen var involveret i fifleriet i Crypto, var det Motorola en af NSA's større leverandører i USA der var ansvarlig for de faktiske tekniske ændringer, ifølge en tidligere Crypto AG chefingeniør, der var personligt involveret i arbejdet.
Da fifleriet først var foretaget, kunne BND og NSA umiddelbart læse beskederne sendt af Crypto kunder i 120 forskellige lande. En tidligere Crypto ansat beretter, at alle Crypto prototyper skulle sendes til godkendelse hos NSA og det tyske BND. I andre tilfælde blev Crypto tvunget til at markedsføre udstyr produceret i USA som sit eget. I 1970 var i gang med at skifte fra elektro-mekanisk kryptering til computeriseret kryptering. En Crypto ingeniør foretog en inspektion af en af de første prototyper sendt fra USA. Han bemærkede, at eftersom koden umiddelbart kunne knækkes, fandt han prototypen ubrugelig.
Selvom Bühlersagen satte fokus på NSA's trojanske hest i den internationale kryptering, var det ikke første gang, en sådan mistanke blev formuleret. Iran var blevet mistænksom allerede i 1987, da USA officielt erklærede at have beviser for, at Teheran beordrede ABC journalisten Charles Glass kidnappet i Beirut. Beviserne var kodede iranske diplomattelegrammer sendt mellem Irans ambassader i Beirut og Damascus. Året efter sprang en bombe ombord i PanAm rute 103 over Lockerbie i Skotland. NSA aflyttede efterfølgende kommunikation til Irans indenrigsminister Ali Akbar Mohtashemi, og det var tilsyneladende denne kommunikation der pegede på Iran og ikke Libyen som det involverede land. En efterretningsrapport udarbejdet af USA's luftvåbens efterretningsenhed pegede på Mohtashemi som bagmanden. Senere opsnappede den israelske efterretningstjeneste kommunikation mellem det iranske indenrigsministerium og den iranske ambassade i Beirut, iflg. hvilken der angiveligt skulle være overført 1,2-2 mio. US$ til PFLP-GC for Lockerbie bombningen. Disse afsløringer har givetvis gjort iranerne stærkt mistænksomme om sikkerheden i deres ambassadekommunikation.
Israels rolle i sagen kan forklares ved en efterretningsalliance, der sjældent skrives om. NSA har et samarbejde med den israelske afdeling for elektronisk efterretning, "Afdeling 8200", der ligger i den nordlige del af Tel Aviv. I alliancen siges endvidere at indgå den brittiske regerings kommunikationshovedkvarter (GCHQ)'s base på Cypern. Israels evne til at bryde Crypto AG koderne indikerer, at det har adgang til NSA's trojanske hest til muligheden for direkte at afkode kommunikationen.
I 1992 blev Bühler så arresteret i Iran. De schweiziske myndigheder troede i første omgang, at arrestationen var en gengældelse for arrestationen i Schweiz af Zeynold Abedine Sarhadi, ansat ved Irans ambassade i Bern og nevø af tidligere præsident Hashemi Rafsanjani. Det schweiziske politi havde arresteret Sarhadi i starten af 1992, og planlagde at udvise ham til Frankrig, hvor der var rejst sag mod ham for mordet i 1991 på den tidligere iranske præsident Shahpour Bakhtiar. Den 7. august 1991, en dag før Bakhtiar blev fundet med halsen skåret over, havde det iranske efterretningsvæsen, Vevak, sendt en kodet meddelelse til ambassaderne i London, Paris, Bonn og Geneve med spørgsmålet: "Er Bakhtiar død?" Iranerne kunne udfra vestlige presserapporter, bl.a. i L'Express i Paris, konkludere at britterne og nordamerikanerne havde opsnappet kommunikationen og dekodet den. De vidste derfor, at Iran stod bag henrettelsen.
Iranerne på deres side vidste, at deres kode var blevet brudt. De kiggede på deres Crypto AG maskiner og arresterede Bühler. Muligvis har de også fået et tip fra åbnede Stasi arkiver, der fandt vej til Iran og afslørede fiflingen med Crypto udstyret. Under alle omstændigheder gik iranerne med intensive forhør af fange nr. 01228-1 omkring hans og hans virksomheds rolle i overdragelsen af koder til USA. Iran var klar over, at henrettelsen af Bakhtiar havde kompromitteret efterretningsfunktionerne i både ambassaden i Geneve og dets FN mission. NSA havde kunnet identificere en af morderne, Mohammed Azadi, udfra hans telefonsamtaler fra en betalingstelefon i byen Annecy i Savoy og en lejlighed tilhørende den iranske diplomatiske mission i Geneve. Den 6/12 1994 idømte en speciel fransk terrordomstol to iranere for mordet på Bakhtiar, men besynderligt nok blev Sarhadi frikendt. "Af statsretslige årsager har retfærdigheden ikke kunnet fuldstændigt opfyldes", beklagede Bakhtiars enke bittert. Disse "årsager" kan bl.a. være en stiltiende aftale mellem Frankrig, Schweiz, det tyske BND og det nordamerikanske NSA om at droppe Sarhadi for at undgå at skulle fremlægge opsnappet kommunikation og for at bevare hemmeligheden omkring Crypto AG fifleriet.
Opsnapning og afkodning af meddelser var en procedure, der ikke blot blev rettet mod "bølleregeringer". Under de følsomme engelsk-irske forhandlinger i 1985 var NSA's britiske modstykke, GCHQ, i stand til at opsnappe og afkode krypteret diplomatisk kommunikation mellem den irske ambassade i London og det irske udenrigsministerium i Dublin. I den irske presse blev det rapporteret, at Dublin havde købt et krypteringsudstyr fra Crypto AG til en værdi af over 1 mio. irske pund (10 mio. Dkr.) Det blev også afsløret, at NSA rutinemæssigt opsnappede og afkodede irsk diplomatisk kommunikation. I 1982 under Falklandskrigen mellem England og Argentina var GCHQ i stand til at afkode argentinsk kommunikation, fordi argentinerne anvendte maskiner fra Crypto AG. Den tidligere britiske udenrigsminister, Ted Rowlands, udtalte offentligt, at GCHQ havde brudt de argentinske diplomatiske koder.
Hvis det viser sig, at omfanget af opsnappet og afkodet kommunikation er så omfattende som det formodes, er de internationale konsekvenser vidtgående. Ethvert land i verden der anvender krypteret kommunikation er potentielt berørt. Nogle har forsøgt at droppe deres Crypto AG udstyr, men har fundet ud af, at deres muligheder er begrænsede. USA har i en række tilfælde krævet indkøb af bestemte maskiner til gengæld for modydelser. Pakistan blev angiveligt bevilget nordamerikanske militærkreditter på én betingelse: At det købte dets krypteringsudstyr fra Crypto AG. Endvidere er det almindelig praksis for NSA at tilbyde præferentielle exportlicenser til firmaer, der bygger en bagdør ind i deres udstyr.
Libyen udskiftede allerede i 1986 deres Crypto AG udstyr med udstyr fra Gretag, efter NSA kunne citere fra hemmelig libysk kommunikation, der indikerede libysk indblanding i attentatet mod La Belle diskoteket i Vestberlin i 1986. En talsmand for USA's regering udtalte i den forbindelse, at libyernes anvendelse af koder, der var vanskeligere at bryde, ville gøre NSA's arbejde vanskeligere, men NSA synes også at have Gretag "under kontrol". Ifølge én ekspert fra krypteringsindustrien, når NSA's bestræbelser på at få adgang til at afkode krypteret kommunikation ud til alle de virksomheder der producerer sådant udstyr og som er indenfor NSA's rækkevidde. Krypteringsvirksomheder i USA er oplagte kandidater for en sådan indsats fra NSA's side, men programmet er ssv. også udstrakt til virksomheder indenfor NATO og pro-NATO lande med forbindelser til GCHQ, NSA og BND. Selv neutrale lande kan ikke unddrage sig denne indtrængen fra NSA's side. En tidligere ansat i Crypto AG bekræfter, at højtstående embedsmænd fra USA har stået i forbindelse med neutrale lande, udfra en argumentation om, at deres samarbejde var nødvendig i den kolde krig mod Sovjet. NSA formåede tilsyneladende at fifle udstyr fra Crypto AG og Gretag AG i Schweiz, Transvertex i Sverige, Nokia i Finland og selv nyligt privatiserede virksomheder i det post-kommunistiske Ungarn. Iflg. et hemmeligstemplet efterretningsdokument udarbejdet af det tyske BND i 1970, som forfatteren er i besiddelse af, planlagde tyskerne at sammenlægge funktionerne i 3 krypteringsfirmaer: Crypto AG, Grattner AG (også schweizisk) samt det svenske Ericsson.
Efterretnings byrokrater henviser ofte til eksistensen af "bøllenationer", når de skal retfærdiggøre udgifterne og de etiske aspekter ved at opsnappe og afkode alle former for international kommunikation, men i realiteten stammer en betydelig del af den opsnappede kommunikation fra neutrale eller allierede lande. NSA offentliggjorde i 1993 meddelelser opsnappet under 2. Verdenskrig. De viste, at USA ikke blot opsnappede kommunikation mellem Aksemagterne men også tophemmelig kommunikation afsendt af allierede og neutrale lande. Schweiz var blandt de 30 lande, hvis kommunikation blev opsnappet og afkodet. Eftersom schweizisk fremstillede maskiner var vidt udbredt på det tidspunkt, er det sandsynligt, at USA har opsnappet og læst sådan kommunikation i emere end et halvt århundrede.
50 års opsnappet og afkodet kommunikation har givet USA og dets medsammensvorne en lang række handelsmæssige, diplomatiske, økonomiske og strategiske fordele. Ved at opsnappe fremmede regeringers virkelige forhandlingspositioner, har USA været i stand til at udforme internationale aftaler til deres fordel. De kender f.eks. den Saudi Arabiske konges nøjagtige sundhedstilstand, den peruanske præsidents hemmelige financielle transaktioner, den sydafrikanske regerings forhandlingsdelegations nøjagtige mandat ved forhandlingerne i WTO, eller pavens anti-abort strategi i FN. Denne information lægegs dagligt frem for USA's præsident og udenrigsminister i efterretningsresuméerne, og er af stor vigtighed. Den gør det muligt for USA at spille storpolitisk poker med høje indsatser, da supermagten har et spejl bag enhver af sine modspilleres ryg.
|
|
|