Enhedslisten risikerer at blive parlamentarisk halehæng til den nuværende regering, ved at lade den slippe igennem med sine finanslove uden de store sværdslag. Det sker på trods af at SR-regeringen på en række områder fører borgerlig politik. Det gælder i forhold til den økonomiske politik, beskæftigelsen, EU, forsvaret osv. Det kan ikke være venstrefløjens opgave at være sikkerhedsnet for en sådan regering. Socialdemokratiet er idag så gennemsyret af liberalistisk tænkning at de har svært ved at præsentere et alternativ til de traditionelle borgerlige partier, dermed får de også svært ved at skulle redde deres eget skind.
Enhedslistens bestyrelse vedtog 31. maj at gøre sidste års finanslovstaktik til et generelt princip. Enhedslisten vil igen undlade at stemme ved den endelige afstemning om finanslov 98, hvis man får et par småjusteringer. Dermed har man bevæget sig væk fra tidligere venstrefløjsprincipper omkring finansloven.
Finansloven og den borgerlige stat
Venstrefløjen har haft tradition for at stemme nej til finansloven. Det har været en
kærkommen mulighed for at vise sin modstand mod det kapitalistiske samfund og dens
borgerlige stat. Den slags chancer gives ellers sjældent da alle andre love forholder sig
til delområder. Her vurderer vi om det går i den rigtige retning eller den gale. Vi
stemmer for forbedringer og mod forringelser. Sådan kan vi også agere når der skal
stemmes om de enkelte forslag og ændringsforslag til finansloven. Men i den endelige
afstemning om finansloven skal vi stemme om hel molevitten. Og som regel skal vi i det
store hele tage stilling til om vi vil lade hele maskineriet fortsætte som det plejer -
og det vil vi fandme da ikke. Venstrefløjens egentlige opgave i folketinget skal ikke
være at finde på et par småjusteringer, men være dem der viser at det hele kan laves
om.
På en række konkrete punkter er i sig selv gode grunde til at stemme nej. Den indeholder et forsvarsbudget, overførsler til EU, til Schengensamarbejdet og en lang række andre ting vi er fundamentalt imod.
Aktuelt holder regeringen fast i forsvarsforlig med de borgerlige, hvilket betyder at der ikke kan pilles ved forsvarsbudgettet. Man kører videre som om intet var hændt og fortsætter den kolde krig - nu bare uden det store fjendebilede i øst. Samtidigt oparbejdes nye kampfelter - den danske hær skal kunne rykke ud og sikre freden på NATO's betingelser. Det er en forsvarspolitik som fastholder undertrykkelsen i en række lande og efter alt at dømme ikke er istand til at skabe fred.
I Enhedslisten er man hurtigt kommet ud over alle principielle skrupler ved enten at skulle undlade eller stemme ja til finansloven. Derved er der kun tilbage for Enhedslistens bestyrelse at overveje hvor store eller små justeringer, der skal til for at acceptere den samlede finanslov. Det havde nok været sundt med lidt grundlæggende finanslovsskepsis i rygsækken, inden man slipper folketingsgruppen løs det taktiske spil ved finanslovsforhandlingerne.
Enhedslistens folketingsgruppe fører an i kampen for at Enhedslisten kan være Regeringens faste redningsplanke. I det papir man fik vedtaget i Enhedslistens bestyrelse står der:
"Vedrørende afstemningen om finansloven for 1998 kan folketingsgruppen forhandle ud fra, at listen vil undlade at stemme imod en finanslov, der er renset for forringelser og indeholder forbedringer for de arbejdsløse, for den offentlige service, for miljøet og for de svagest stillede grupper "
Argumentation er som sidste år at vi jo ikke kan vælte regeringen på en finanslov som kun indeholder forbedringer.
Argumentation holder ikke! Finansloven er stadig en køreplan for et tog, der kører i den gale retning. Finansloven indeholder alle de forringelser som regeringen tidligere har lavet sammen med de borgerlige. De forbedringer, der kan komme på tale til finanslov 98 vil kun blive småjusteringer og vil ikke ændre retningen endsige være et sporskifte..
Det er vigtigt at holde fast i at finansloven er budgettet for en stat i samfund hvis indretning vi er grundlæggende imod. Det er ikke at sammenligne med hverken budgettet i den lokale fagforening eller kaninavlerforening.
Det ville nok i udgangspunktet have været mere sundt bare at mene det modsatte af CD. CD vil som udgangspunkt altid stemme for finansloven - for sådan en skal der jo være.....
Enhedslistens folketingsgruppe og bestyrelsesflertal er idag i den heldige situation at Enhedslisten kan redde regeringen på finansloven ved at undlade at stemme . Havde CD derimod også lagt op til at stemme nej, ville Enhedslistens undladelsesmanøvre miste sin værdi. Enhedslisten befinder sig i en heldig situation hvor man kan fastholde sit halvrevolutionære image og samtidigt redde regeringen. Skulle situationen ændre sig ved at CD skifter taktik eller ved at SR-regeringen efter et valg har brug for Enhedslistens ja-stemmer, så vil nøjagtig de samme argumenter blive brugt for at Enhedslisten skulle stemme ja til en finanslov. Enhedslisten indtager en luxusholdning. Normalt ville vi kritisere SF for at være halehæng til regeringen. Men SF's ja til finansloven er jo netop betingelsen for at Enhedslisten kan undlade. Så Enhedslisten skal nok holde sig fra at opfordre SF til også at undlade.
Venstrefløjen og styrkeforholdene
Mange i Enhedslisten forsvarede sidste års finanslov med at det var en "særlig
situation" og at styrkeforholdene ikke var til at venstrefløjen skulle stemme nej
til finansloven. Den særlige sitution er nu blevet til fast praksis. Det stiller
venstrefløjen i en deffensiv situation når folketingsgruppen skal bide skeer med
Lykketoft. Vi kan ikke lade vores holdninger styre udfra hverken et strejkebarometer eller
en generel fornemmelse afstyrkeforholdene. Venstrefløjens opgave må være at få ændret
styrkeforholdene, det gør vi ikke med en deffensiv venstresfløj der holder røven oppe
på en socialdemokratisk ledet regering. Erfaringen viser nærmest at Nyrup-regeringen har
været mere effektiv til at forringe f.eks. de arbejdsløses forhold end de forgående
Schlüter-regeringer.
Jeg mener ikke man skal udelukke at venstrfløjen kan stemme for en finanslov, men det kræver måske netop nogle andre styrkeforhold. Hvis vi kunne presse den generelle linie i den rigtige retning (ikke nødvendigvis helt i det tempo vi kunne tænke os, men alligevel) - så kunne der være situationer hvor vi måtte stemme for en finanslov.
Men nu hvor Enhedslistens rolle bare bliver at være sikkerhedsnet for at Nyrup kan holde sig i sadlen til han har fået Amsterdam-traktaten til at glide ned hos den danske befolkning - så er der ingen grund til revolutionær-offervilje.
Jesper Kiel er medlem af Enhedslistens bestyrelse og VSs hovedbestyrelse
|
|