Møde med Isaac Velasco, repræsentant fra MRTA arrangeret af komiteen for frigivelse af MRTA fanger i Peru i Nørrebros Beboerhus 18/1 1997.
Da MRTA besatte den Japanske ambassade den 17.december 1996, ødelagde det illusionen om, at den væbnede revolutionære kamp i Latinamerika hørte fortiden til.
I disse år ser man ellers i lande som El Salvador og Guatemala, at partisanerne kommer ned fra bjergene, og ud af skovene, og deltager i parlamentsvalg.
MRTA's oprindelse går tilbage til 1970'ernes militærdiktatur, hvor guerillasoldater fra MIR (Revolutionære VenstreSocialister) og andre går sammen og danner MIR-el Militante, mens politiske og faglige aktivister danner PSR-ml (Det socialistiske Revolutionære Parti-Marxister Leninister). Den folkelige mobilisering tvinger Militærdiktatoren, General Morales Bermudes, til at holde valg i 1980. Det vinder den konservative Fernando Belaunde, og han fortsætter undertrykkelsen af befolkningen.
En bred vifte af folkelige organisationer og folk fra de to venstreorienterede partier slår sig så sammen i 1982 i Movimento Revolutionario Tupac Amaru. En detaljeret gennemgang af MRTA's omskiftelige udvikling frem til i dag findes i Nyhedsbrev om Peru og MRTA nr 1.jan.97. Bl.a. blev MRTA erklæret nedkæmpet i 1990, og deres aktioner blev ignoreret af regering og de officielle medier. Der var forbud mod at omtale dem som andet en terrorister.
Isaac Velasco blev på mødet på Nørrebro, opfordret til at give et indtryk af det, der er sket i Peru:
Peru har været underlagt imperialismen i mere end 500 år.
Det har været 500 år med kamp og modstand, for frigørelse.
Det har været det største folkemord i historien.
Det har været én lang proces mod kolonialisme, og vi kæmper i dag fortsat mod kolonialisme og mod kapitalens brutale neoliberalistiske politik.
Da Fujimoro kom til magten, lovede han, at han ikke ville bruge neoliberalismen. Han lovede at starte en dialog om problemerne med den væbnede kamp. Og for at løse de økonomiske og sociale problemer, der var årsagen til konflikten.
På trods af disse løfter, har hans politik ført de store masser ud i dyb fattigdom:
For at kunne føre denne brutale kapitalistiske politik, har man grebet til statsterrorisme og har lavet nye love, der garanterer magthaverne, deres magt.
Man vedtog de såkaldte "fortrydelseslove", der betød, at man selv kunne slippe fri for anklage, hvis man angav 15-20 andre guerillaer eller andre.
Man har militærdomstole med maskerede dommere, og princippet om at tvivlen skulle komme den anklagede til gode, blev vendt om, så tvivlen kommer staten til gode. Dvs. at den anklagede skal - fra fængslet - bevise sin uskyld. Det går imod almindelige internationalt anerkendte retsprincipper. Det betyder, at militær og politi kunne krænke almindelige menneskerettigheder. De anklagede blev tortureret brutalt, og kvinderne blev voldtaget.
De der var modstandere, kunne blive anholdt uden at have gjort noget.
Ulovlige henrettelser blev brugt for at skabe terror. Landsbyer blev udryddet. Børn og kvinder blev dræbt.
De paramilitære grupper arbejdede under regeringens beskyttelse.
Som resultat af straffrihed for hær og politi, har de allieret sig med narkoforhandlere og narkotransportører.Præsidentens fly blev brugt til at transportere stoffer til Europa. Marinens både, og militærets fly blev også brugt.
Præsidentens rådgiver blev anklaget for at have forbindelser til narko-handlere - uden at blive straffet.
Guerillaen og mange af dem der protesterer bliver udsat for brutale forhold i fængslerne.
En politisk fange kan sidde ét år i isolation, i cementceller på 2X3 m. - underjordiske celler med fælles lokum, lukket inde i et helt år, nat og dag uden at få lov til at se familie eller forsvarer.
Fujimoros sadisme gjorde, at det blev vist på TV, disse celler der er som gravkamre. Efter at have siddet et år kan de få besøg 1/2time pr. måned af familiemedlemmer.
Deres børn kan kun besøge dem 1/2 time hver 3. måned. Maden er altid utilstrækkelig. De får ingen lægebehandling.
De politiske fanger har ikke ret til nedsat straf, til at arbejde eller til radio eller fjernsyn. De kommer kun ud en halv time pr. dag for at strække benene.
Mange har fået lungebetændelse og kroniske maveproblemer på grund af kosten.
Vores organisation og nogle menneskerettighedsorganisationer har anmeldt disse vilkår.
Amnesty International ville ikke behandle dem, fordi de mente, at det var terrorister. FN's menneskerettighedsorganisation har kun sendt anbefalinger ikke protester.
Ingen omtaler de langsomme henrettelser. Fujimoros regering bliver regnet for en demokratisk regering. Japan finanserer ham.
De langsomme mord er grunden til, at vi var tvunget til at indtage den japanske ambassade.
I dag er der stadig nogen der siger, at vi er terrorister, også folk der kalder sig kommunister og socialister. Vi har læst nogle kommunikeer fra trotskister. De siger, at vi er eventyrere, der er igang med at undergrave det borgelige demokrati.
Der er også venstreorienterede partier, der siger, at vi er uden social basis.
Til alle dem svarer vi:
Vi er en politisk revolutionær organisation, der opstod i hjertet af det peruvianske
folk. MRTA består af mænd og kvinder, arbejdere og bønder, studenter, håndværkere og
intellektuelle.
Vi har et mål, at vores folk ikke længere skal have disse undertrykkere til at udnytte os og landets resurcer.
Vi et et folk, der har levet under republikansk system i 170 år. For os er kapitalismen forbundet med undertrykkelse, sult, fattigdom. Vi ønsker et samfund med social retfærdighed for folket. Vi kæmper for et værdigt liv for folket, og vi er parate til at betale - selv med vores liv. Og vi er også parate til at betale med vores liv for at hjælpe fangerne.
Hvis man kan opnå det gennem formelt demokrati, er det velkomment, - ellers vil vi skabe en ny model!
Spørger(SP): Hvilken model?
Isaac Velasco(IV): Peru har en meget gammel organisationsstruktur. Den har sin
base i den indianske befolkning. Sammen med kollektiv ejendom eksisterer der også
individuelle jordlodder. I den organisationsform er der ligeværdig deltagelse fra mænd
og kvinder. I denne "primitive socialisme" findes elementer til et nyt samfund.
Det er også det vi kalder folkelig magt. Den folkemagt er et basis-demokrati hvor folk
vælger deres regering, der kan afsættes, hvis de ikke lever op til folks krav. Denne
struktur har overlevet 500 års imperialisme.
SP.Hvad er forskellen på MRTA og Sendera Luminoso/Den Lysende Sti.?
IV.:Det eneste der forener er, at de begge udgår fra hjertet af det peruvianske
folk.
Derudover er der en dyb afgrund mellem partierne. Dogmatisme, sekterisme hos Den Lysende Sti. De regner alle, der ikke følger dem, for fjender af verdensrevolutionen. Dem der ikke er enig med præsident Gonzales, betragtes som væbnede revisionistiske forrædere. Betragtes og behandles som revolutionens fjender.
Bønder, fagforeningsfolk, kvindegrupper, landsbyråd osv er blevet dømt af SL som revolutionens fjender og er blevet henrettet. På den måde har SL splittet arbejderbevægelsen og den folkelige bevægelse, bevidst eller ubevidst. På den måde er SL en nederlagsbevægelse.
SP:Hvordan er stemningen på ambassaden?
IV.: Efter en måned er der relativt roligt, og man venter på en politisk løsning.
Kommandoen er forberedt på, at det kan blive nødvendigt at modstå en militær
intervention. Krigsfangerne lider under de ubekvemme forhold, bl.a. dårlig hygiene, men
de afventer roligt, at de måske kan opnå deres frihed. Som sagt en relativ ro og godt
mod.
SP: Den Lysende Sti' identificerer sig som Marxister-leninister. Hvad er MRTA's
grundlag?
IV: Tupac Amaru!
SP: Der har været stor begejstring over hele verden for denne aktion. Det er
underligt, at man kun kræver sine egne medlemmer befriet. Som revolutionære bør man
kræve alle politiske fanger befriet.
IV: For det første er målet meget bredere. Det konfronterer imperialismen. Kravet er at
ændre den neoliberalistiske model. Som også verdensbanken kræver. Man skal bemærke den
detalje, at MRTA ikke kræver SL's fanger frigivet. SL skulle lære at være solidarisk
med hinanden. Gennem 16 år har Peru været i borgerkrigstilstand. SL har ikke laven nogen
kampagne for sine fanger. Men da Gonzales blev fængslet! Almindelige folks liv betyder
ikke så meget. Nu kommer de i dag og kræver soldaritet Som revolutionære har vi en
pligt overfor folket. Vi har en pligt overfor vores kammerater. Vi gør alt, uanset om de
er ledere eller almindelige. Vi har ingen garanti for at MRTA kan komme ud fra ambassaden.
Jeg spørger mig selv om SL ville kræve alle fri, eller kun formand Gonzales?
SP: Nu har MRTA krævet fangerne fri. Hvad bliver næste skridt, hvis det sker.
Hvad sker der bagefter?
IV: VI har lavet et bredt forslag, som vi gerne vil diskuterer med regeringen. Det
centrale er regeringens økonomiske poltik, og det er den fundamentale modsætning. Den
neoliberalistiske model er det afgørende for de sociale krav. Det andet element er
frigivelsen af de politiske fanger. Så længe dise krav ikke opfyldes vil guerilliaen
blive ved. Hvis kammeraterne frigives og kommandoen kommer ud fra ambassaden, og der
alligevel ikke bliver taget hånd om økonomien, vil der stadig være konfrontationer.
Dvs. hvis vi ikke ser nogen vilje fra regeringen, vil kampen fortsætte.
SP: Hvad er reaktionen i selve Peru, på venstrefløjen, i fagbevægelserne osv.?
IV: Denne aktion har skabt mange forhåbninger i den Peruvianske befolkning. Disse
forhåbninger kommer ikke til åbent udtryk, af den simple årsag, at der eksisterer
statsterrorisme, der har umuliggjort den frie udfoldelse af ideer og har undertrykt
muligheden for organisere sig i vort folk.Statsterrorismen er så stærk, at selv
menneskerettigsorganisationerne er blevet skræmte. Og de har været stille overfor
krænkelser af menneskerettigheder. Den nationale menneskerettighedsorganisation, den er -
fordi mange er blevet sigtet for at st¢tte terror - nogle er blevet henrettet af hæren -
gået ind i en fase, hvor de er usikre på, hvad de kan udtale sig om, af frygt for
overhovedet at udtale sig. Vi må også anerkende, at der var modige stemmer, der omtalte
dette barbari.
En af dem er "ombudsmanden", en borgeril liberal, han har reageret på krænkelsen af menneskerettighederne.
Andre - fængselspræster - har kritiseret de forhold, som fangerne lever under. Det er de eneste, der har udtalt sig imod fangernes forhold. Beklageligvis har de 4-5 menneskerettighedsorganisationer tiet og gjort sig medskyldige, bl.a. Amnesti International.
SP:Vi har hørt om Fredskomissionen med folk fra kirken,Guatamala, FN mfl., og at
MRTA var villig til at moderere sine krav?i
IV: Fra starten af konflikten har vi præsenteret et forslag. Det må stilles
overfor regeringens for at nå en politisk løsning. Når vi er i en forhandlinsproces,
starter man med de store krav. Hvis det ikke skal ende med en konfrontation, må
man give sig på formen - ikke på indholdet. Hvis man ikke kan ændre på sine krav, kan
det ende med, at de 23 medlemmer på ambassaden kan dø sammen med krigsfangerne og et par
hundrede soldater.
Jeg ønsker ikke at dette ender i et blodbad. Derfor må man finde et endeligit forlig, der kan tilfredsstille både MRTA og regeringen.
Derfor vil jeg gerne slå fast, at vores taktik kan være fleksibel, men vores principper er aldrig.
Til afslutning vil jeg gerne vise min taknemlighed overfor de kammerater - mænd og kvinder, der har deltaget i denne aktion.