Lao kvinder. Kønspolitiske konsekvenser af den økonomiske forandring i Indokina

I dag er Laos et land fyldt med paradokser:

I afsides egne er det stadig et uberørt bondesamfund. I landsbyerne er fattigdom, forurening, udnyttelse og udbytning eller jordløshed ekstremt sjælden. Bondefamiliernes selvforsyning er slående. Det nærmer sig noget, der næsten kan beskrives som en ren naturaløkonomi.

I hovedstaden Vientianne er der derimod uafviselige beviser på, at landet, ligesom Kina og Vietnam, er opslugt af en hæsblæsende forandringsproces, fra et erklæret socialistisk land til en postrevolutionær stat med økonomisk liberalisering og kapitalistisk udvikling. Vi vil se på, hvordan disse processer påvirker Lao-kvindernes stilling.

Siden 1986 har regeringen i "Det Laotiske Folks Demokratiske Republik" lagt stor vægt på, at indføre "de Nye ¥konomiske Mekanismers politik" (NEM): Privatisering, markedsøkonomi og udenlandske investeringer bliver opmuntret for at stimulere landets økonomiske udvikling. Natklubber og diskoteker er ikke længere tabu, og Vientianne summer af walkmans, japanske motorcykler og biler. Shell, Caltex og andre vestlige benzinselskaber breder sig. De forfaldne franske villaer, fra kolonitiden, bliver nu renoveret og beboes af udenlandske investorer. De fleste vestlige forbrugsgoder kan købes i supermarkederne. I landsbyerne ses de økonomiske ændringer bl.a. i den hastige spredning af små batteridrevne fjernsyn med antenner på bambusstokke.

Therevada Buddhismen¹ er blevet accepteret som statsreligion af Lao regeringen. For tre år siden blev hammer og segl erstattet i nationalvåbnet med en afbildning af "That Luang Pagoden"² Samspillet mellem buddhismens traditionelle værdier og marxismen i det moderne Laos, er enestående i forhold til de ændringer, der ellers sker i dag i tidligere "marxistiske" systemer.

Kvindecentreret kultur
Kvindernes rolle og kønsrelationer udgør en enestående historiske og kulturelle arv i Laos. Det har givet flertallet af Lao-kvinder en meget stærk og frigjort stilling. Laos er et af de meget få lande, der er tilbage i verden, hvor der stadig eksisterer matrilokal slægtskabs- og bosætningsskikke, og matrilineære arveregler³ for store grupper af kvinder. I andre lande er disse slægtsskabssystemer, der giver kvinder høj status og en god mængde magt, blevet ødelagt af den kapitalistiske moderniseringsproces. Men det skal ikke føre til en generalisering eller romantisering af lao-kvinders vilkår. Der er også patrilokale og patriliniære samfund⁴i Laos, hvor kønsdiskrimineringen er forfærdelig, og livet for kvinderne er meget hårdt. Men indflydelsen fra den dominerende kvindecentrerede Lao Lum kultur har en positiv effekt på de sociale vilkår for de kvinder, der lever i underordnede forhold.

Samfundets sociale struktur kan understøtte mændene i deres magtposition. Men kvinders socio-økonomiske magt kan ofte afbalancere denne mandlige dominans. Den socio-økonomiske magt har sit udspring i en kollektiv bevidsthed blandt kvinder, og fra de muligheder for økonomisk selvstændighed, der er til rådighed for dem. Begge dele er baseret på kvinders identitet:

Det at være kvinde i Laos, selv i en patriarkalsk sammenhæng, giver mulighed for økonomisk selvstændighed og selvtillid, for kvinder har - i kraft af den arbejdsdeling mellem kønnene, som samfundet anerkender - monopol på afgørende økonomiske sektorer. Derfor er kvinder uovertrufne til at tjene penge, og de har vidt råderum til at tjene kontanter i Lao samfundet. Det er et råderum, der går på tværs af de kulturelle grænser mellem martilokale/matrilineære eller patrilokale/patrilineære samfund. I Vieng Xay, for eksempel, kommer størsteparten af investeringer i kunstvanding fra mødrenes og døtrenes væve. Den lille smule kontanter, der findes blandt Hmong og Khamu hushold, kommer fra kvindernes salg af grønsager, skovprodukter m.v. Kvinderne i en Xieng Khouang landsby sparede f.eks. penge sammen til at investere i kanaler og reservoirs til kunstvanding.

Hvor længe kan denne kvindebaserede laotiske kultur beskyttes mod undergravende kræfter fra den nye økonomiske ændringsproces?

Lao kvinder har formået at fastholde deres magtbase, selv om de har oplevet mange historiske ændringer. Under krige, socialistiske revolutioner og nu den økonomiske liberalisering, har kvinderne været i stand til at fastholde den adgang til de økonomiske resurser, som deres høje status er baseret på.

De trues nu af forandringer som: mekanisering og modernisering af landbruget, ny landbrugslovgivning og omdefinering af ejendomsret til jord, (for at øge statens udkomme ved at opkræve mere ejendomsskat), fældning af skov, og import af fabriksfremstillet klæde, der konkurrerer med kvindernes hjemmeproducerede produkter.

På den anden side har de økonomiske ændringer givet kvinderne flere muligheder for at skabe en indkomst på det "frie marked" og til at udvikle deres evner og talenter. Kvinderne driver en meget lukrativ handel med grønsager og håndarbejde og husflidsprodukter.

Mekanisering
Studier i landsbyer langs Mekong, afslørede, at en af de vigtigste spring i landbrugets mekanisering, er skiftet fra bøffel til motorplov /fræser eller lille traktor. Denne teknologiske fornyelse forstærker den mandlige dominans i landbrugsproduktionen. Det ændrer arbejdsdelingen, fordi den generelle opfattelse er, at det kun er mænd, der kan arbejde med motorredskaber. Den slags kønsideologiske forestillinger, der oprindeligt stammer fra den franske kolonitid i Laos, bliver nu reintroduceret i stor hast under de økonomiske reformer, hvor kommerciel risproduktion, især i tørtiden, bliver kraftigt fremhævet og understøttet.

Brugen af traktorer medfører brug af kunstgødning, sprøjtemidler osv. som ikke eksisterede før, - og som snigende reducere de traditionelle kvindelige færdigheder, viden og måder, at gribe risproduktionen an på. Arbejdet med at gøde jorden med ko-gødning glider langsomt kvinderne af hænde. I stedet overtager mændene kontrollen,og det påvirker balancen mellem kønnene og der sker skader på den økologiske balance.

Langs Mekong bliver bøflerne solgt, og kvinderne mister kontrol med driften af jorden. I stedet bliver de udsat for et større arbejdspres for at tjene flere penge til at finansere mekaniseringen. Heldigvis kan man finde stærk kvindelig modstand i de matriliniære landsbyer langs Mekong. For det truer århundrede gamle økologiske systemer, når man afskaffer kvæg til fordel for motorplove og tørtidskunstvanding. Mekanisering, modernisering og indførelse af kunstvandings udstyr, især de store flodregulerende kunstvandingsprojekter, åbner vejen for mandsdominering mht. drift, beslutningstagning og adgang til kunstvandingsfaciliteter. I konsekvens heraf sker der også ændringer i adgang til kredit, insektgifte og kunstgødning, som alle bliver mandsdominerede områder. Det allerværste er, at den traditionelle kvindelige (arve)ret til jord, som var grundlaget for den økonomiske selvstændighedstradition blandt Lao-Lum kvinder, er alvorligt truet af de nye landbrugslove.

Jordrettigheder og lovgivning
Den største trussel mod kvindernes magtbase i landbrugsproduktionen er landbrugslovene. Laos gennemløber en fase med ændringer i landområderne, hvor kollektive og traditionelle strukturer laves om til privat individuel jordejendom. Staten udnytter enhver mulighed for at øge sine rigdomme, og ejendomsskatter udgør et vægtigt bidrag.

Meget store landopmåling bliver udført (ofte udliciteret til private firmaer fra Vietnam.) for at bestemme individuelle jordejendomsrettighder, for at opdatere førkrigsopmålingerne og tildele jordrettigheder. I dag ser det ud til, at al jord bliver registreret i "familieoverhovedts" navn, sædvanligvis mænd. Kun i tilfælde af hushold med kvindelige familieoverhoveder (krigsenker) bliver landrettighederne givet i hendes navn. Denne mandsdominerede klassifikation af landrettigheder kan føre til tab af Lao-Lum kvindernes mest grundlæggende og vitale traditionelle magt baser: Den jord de har arvet fra deres moder. Når det drejer sig om kunstvanding, vil afgørelse af ejendomsrettigheder til land få første prioritet i områderne med kunstvandet landbrug, indrettet på dyrkning af to årlige høstafgrøder. Disse områder vil producere et højt udbytte af ris, og da ejendomsskatte-opkrævningen er baseret på et princip om, at jo større udbytte jorden giver, jo støre skat får staten, vil disse områder blive de første,som staten vil interessere sig for.

Det er i byområderne, hvor der er en stigning i antallet af skilsmisser, at kvinder begynder at indse, at det er vigtigt at få registreret ejerskab til jord og ejendom i deres eget navn. Det er et vigtigt sikkerhedsnet for økonomisk og følelsesmæssig sikkerhed i livet.

Kvinder i "Vandbrugernes foreninger"
I de traditionelle kunstvandingsanlæg, deltager mænd og kvinder på lige fod i planlægning, konstruktion brug og vedligeholdelse.

Men så snart kunstvandingsanlægene bliver formaliserede med mere kompliceret teknologi, og bliver institutionaliseret ud fra vestlige udviklingsmodeller, med Vandbrugergrupper og komiteer osv. bliver kvinderne "usynlige", og bliver lukket ude, især fra planlæggernes og beslutningstagernes roller. Disse udviklingsområder indeholder forestillinger om kønsroller, og om kønsspecifik arbejdsdeling der er hentet fra byernes klasse- og kønssyn. Mandlige kunstvandingsmyndigheder og NGO-repræsentanter opfatter "landbrugeren" som husholdets mandlige overhoved. Man henvender sig til ham, og rådfører sig med ham, som om det forventes, at han kontrollerer husholdets ressourcer og arbejdskraft, og kan tage beslutninger på vegne af den familie, der er afhængig af ham. Selv når man forsøger at henvende sig til hele "husholdet" eller "landbrugsfamilien", bliver kvinder regnet for at have marginal betydning for kunstvandingsprogrammet. Deres vigtigste ansvar, mener man, er at være moder og hustru. Disse opfattelser ligger langt fra den virkelighed, som feltstudier i området viser.

Skovrydning og genbosættelsespolitik
Åbningen af det "frie marked" har accelereret den kommercielle skovhugst i store områder. Det truer livsgrundlaget for især Lao Sung og Lao Thung kvinderne. For dem er indsamling af skovprodukter et spørgsmål om overlevelse.

I Laos kan landbrug og skovbrug ikke adskilles. Mennesker lever af produkter fra begge steder. Derudover supplerer Lao Lum kvinder, der bor i dalene, deres kost med svampe, vilde bær, frugter, nøder, honning og alle former for jordorm og krebs, når de laver suppe. Når de bliver angrebet af hæmningsløst skovhugst, er det ikke bare miljøet, der forringes, men samtidig bliver kvindernes status svækket, når de frarøves deres vigtigste kilde til underhold. Derudover har den stigende miljøbevidsthed i de officielle regeringskredse, og bevidstheden om at, det er nødvendigt at beskytte skoven betydet, at man har forstærket den politik, der opfordrer de stammegrupper, der praktiserer svedjeagerbrug til at forlade skoven og genbosætte sig i lavlandet. Genbosættelsen af Hmong grupper og Lao Thung folk skaber en meget vanskelig situation, når arbejdsbyrden for de genbosatte kvinder stiger. Endnu en alarmerende kønspolitisk effekt af genbosættelsespolitikken for kvinder er en stigende børnedødelighed. Kontakt med landsbyboerne i lavlandet, en svagere immunitet mod sygdomme, kombineret med en ny tilværelse resulterer i en større dødsrate. Kvinderne bærer, som mødre, hovedbyrden ved genbosættelsen.

Globale fællestræk
De økonomiske forandringer, som globaliseringen af den kapitalistiske dominans medfører, trænger ind i de fjerneste egne af verden, og den ensretter forholdene mennesker i mellem, uanset om det er i vestlige centre, hvor kvindeundertrykkelsen søges fastholdt bl.a. med kampanger mod fri abort, eller det er i Indokina, hvor kvinder fratages kontrollen med landbrugsproduktionen. Dvs. kvinden får lov til at blive lønarbejder, men mister sin sociale og økonomiske selvstændighed.

Fra "International Institute for Asian Studies,"(IIAS) NEWSLETTER 9, summer 1996.

Artiklen bygger på en anmeldelse af: Loes Schen-Sandbergen & Outhaki Choulamay-Khamphoui "Woman in Rice Fields and Offices: Irrigation i Laos, Gender specific case studies i four villages, Empowerment, Helioo 1995, Amsterdam, The Netherlands

Noter:
¹ Samme form for buddhisme (hinayana-buddhisme) som findes i Sri Lanka, Burma/Myanmar og Thailand

² That Luang pagoden er en national buddhistisk helligdom. Den ligger i Vientiane, og er fra 1586 og renoveret i attenhundredetallet.

³ Matrilokal vil sige, at man bosætter sig i fb.m. moderens hushold. Matrilineær vil sige, at man regner slægtskab efter kvindelinie.

⁴ Patrilokal/patrilinieær, mandsbestemt bosættelse, og mandsbestemt slægtsbestemmelse.