Lige før Enhedslistens Årsmøde d. 23. og 24. november 1996, havde Enhedslistens Folketingsgruppe indgået Venstrefløjens første delforlig til Finansloven for 1997 med den socialdemokratisk ledede mindretals regering (S, RV og CD).
Optakten til forligsforhandlingerne var et skibbrud i finanslovsforhandlingerne mellem Regeringen og Det Konserative Folkeparti, hvorefter de konservative truede med at ville stemme nej til finansloven for 1997, hvis Regeringen ikke kunne sikre sig et flertal bag sine forslag. Så regeringens Finanslovs chefforhandler Mogens Lykketoft havde kun den mulighed, at lave forlig med SF og enten Jacob Haugård eller Enhedslisten.
Venstrefløjen har jo tradition for at stemme nej til Finansloven, bl.a. pga. bevillingerne til Forsvaret og overførsler til EU samt de sædvanligvis asociale nedskæringer, som finanslovene har indeholdt siden begyndelsen af 70-erne.
Delforliget mellem Regeringen, SF og Enhedslisten indeholder følgende elementer; En forhøjelse af Arbejdsmarkedsbidraget fra 7,9% til 8,0%, nogle aftaler om "Grønnetilskud", samt et tilskud på kr. 25.000 til de kommuner der vil ansætte en, der har været længere varende ledig og som har gennemført et års Jobtræning, i mindst 18 måneder.
Ansættelsen skal sikre genoptjening af dagpengeretten, HVILKET INDEBÆRER AT - den ledige skal være ansat i et u-støttet job i mindst et helt år - altså 1924 arbejdstimer. De langtidsledige skal altså arbejde 6 måneder længere i kommunale jobs!!!
På Enhedslistens Årsmøde kommenterede jeg derfor dette "Lillefinger aftryk" med følgende kommentarer:
"I de snart 3 år Enhedslisten har siddet i Folketinget, er der sket større forringelser for arbejdsløses ret til dagpenge, end de borgerlige Schlüter-regeringer formåede at gennemføre i 10 år.
Ja under Schlüter-perioden blev der ovenikøbet taget initiativ til nye muligheder for de arbejdsløse: ældre fik retten til overgangsydelse, alle ledige fik retten til at påbegynde selvvalgt videregående uddannelse, mens de fik dagpenge.
Nu er det jo ikke Enhedslisten's skyld, at der er gennemført store forringelser. Initiativet kommer primært fra Arbejdsminister Jytte Andersens bagland - fagbevægelsen og administrationen - formodentlig mhp. at opfylde EU-harmoniseringen. De værste forringelser blev gennemført under finanslover for 1996 og indeholdt bl.a.
Fjernelse af overgangsydelsen, som over 40.000 nåede at tilmelde sig på trods af, at de kun får 80% af dagpengemax.
Næsten ingen ret til egen valgt videregående uddannelse (AF-medarbejderne skal overbevises om berettigelsen i de lediges ønsker).
Kun ret til dagpenge i 5 år, hvis man er under 50 år, hvor man tidligere kunne få op til 9 år. Af de 5 år som ledig, skal man de sidste 3 år arbejde i et Puljejob, hvor lønnen svarer til dagpengesatsen, og når Puljejobbet udløber, har man mistet retten til dagpenge!!!
Den sidste store forringelse var, at man nu skal have et helt års u-støttet arbejde - inden for 3 år - for at genoptjene dagpengeretten, hvilket man i umindelige tider har kunnet gøre med et halvt år.
Enhedslisten har ikke formået, at synliggøre forringelserne eller være igangsættende for aktiviteter, der kunne forhindre forringelserne.
Men det er flot, at det er lykkedes Folketingsgruppen under dette års Finanslovsforhandlinger, at sætte fokus på de langtidslediges udelukkelse fra at genoptjene dagpengeretten pga. Puljejobbene - det man i 30-erne kaldte "tvangsarbejde."
Jeg er dog skuffet over forligsaftalen mellem Regeringen, SF og Enhedslisten. 25.000 kr. dækker kun mellem en og halvanden måneds løn, hvorfor tilbudet ikke er særligt attraktivt for kommunerne, hvilket både Århus´ og Vejles borgmestre også har udtalt til dagspressen."
En afsluttende konklussion
Man kunne jo ligesågodt have lavet aftale om, at gennemførelse af et års
"Puljejob" gav ny dagpengeret - når man nu har accepteret at de ledige
overhovedet skal i "Puljejob" (/tvangsarbejde på dagpengesats). Men den
diskussion var der ikke plads til på Årsmødet, der blev stramt styret, og var et
medieshow.
Den afgående bestyrelse havde selv sat sig på dirrigentopgaverne, en opgave som normalt udføres af almindelige delegerede og vedtægtsændringerne blev først behandlet efter valg til ny bestyrelse, som også skal sidde i en længere valgperiode, så finansloven for 1998 og næste Folketingsvalg formodentligt er overstået. De sidstnævnte bureaukratiske tiltag var vel ikke en egentlig strategi, men det giver jo nogle bevægelsesmuligheder for primært folketingsgruppen og dens store administration.
Wilfred Kristensen er medlem af Enhedslisten Gladsaxe og VS
|
 |
