Som led i Venstresocialiternes diskussion om forskellige sider af klasseanalysen, bl.a. på vores landsmøde i efteråret 1995 inddrog vi "Triple oppression-begrebet", der herhjemme især præger det autonome miljø. Jeg vil prøve at videregive nogle af de centrale elementer. Det sker bl.a ud fra Autonomt Info nr. 10,feb.95.

AUTONOM TEORI:

Den bestukne arbejderklasse og den tredobbelte undertrykkelse

Det autonome miljø opfatter sig selv som især et aktivistisk miljø, hvor man prioriterer handling frem for teori. De har efterhånden erfaret, at de har behov for at sætte de enkeltstående aktioner ind i et helhedsperspektiv. Derfor vil de opprioritere den politiske diskussion. Det kan vi kun hilse med tilfredshed. VS inddrog således også repræsentanter fra de Autonome i vores landsmødediskussion om klasseanalysens betydning.

Arbejderklassens betydning i en socialistisk revolution:
Isoleret i Danmark anerkender man, at arbejderklassen har stor betydning, men set i et internationalistisk perspektiv, mener man, at den danske arbejderklasse har meget at miste og kun lidt at vinde ved en socialistisk omvæltning. Derfor ses den ikke som en revolutionær kraft - objektivt set.

De anser det for meningsløst at benytte gamle begreber, der er udviklet af Karl Marx i forrige århundredes Europa, når vi i dag står i en ganske anden samfundsmæssig situation. De mener også, at det er selvbedrag, at lave klasseanalyser, der holder sig inden for de nationale grænser. (plejer den at gøre det?)

På samme måder mener de, at produktion og økonomi er internationaliseret så meget, at man ikke kan nøjes med at bygge analyser på nationalt eller på fælleeuropæisk grundlag. (Helt enig.) Den stadig mere omfangsrige arbejdsdeling, mener de, har fuldstændig revet tæppet væk under nationalt baserede klasseanalyse-opfattelser af begreber som produktion, proletariat og borgerskab.

I stedet operer man med et globalt, internationalt proletariat, som så kan differentieres for at få en tidssvarende klasseanalyse (hvor er forskellen ifht. klassisk marxistisk klasseanalyse?)

De mener, at arbejderklassen i forskellige dele af verden har så forskellige interesser, at en alliance mellem arbejderklassen i nord og syd er illusorisk. Den vestlige verdens arbejderklasse har udviklet sig til et "mellemliggende lag", der langt hen ad vejen vil være tilbøjelig til at alliere sig med borgerskabet i forsøget på at opretholde deres nuværende privilegier.

De mener, at den vestlige arbejderklasse er bestukket via en luns af rovet fra imperialismens udplyndring af den fattige verden. De bruger et Lenin-citat om, at imperialismen har skabt den økonomiske mulighed for at bestikke de øverste lag af proletariatet i de rigeste lande.

I fordelingen af "lunsen" anerkender man, at det er arbejderklassens faglige kamp, der har presset borgerskabet til indrømmelser. Men stadig stiller man spørgsmålstegn ved, om disse modsætninger er større end modsætningerne mellem arbejderklassen i syd og nord. Og der spørges, om der i den vestlige kapitalistiske verden skabes værdi nok til at opretholde den eksisterende relativt høje levestandard blandt vestens arbejdere? Og svaret er nej, og derfor er konklusionen, at det er arbejderklassen i periferien, der objektivt har noget at kæmpe for.

Det ubrugelige pjalteproletariat
I Danmark, mener de autonome som nævnt, er den arbejdende befolkning "et usandsynligt dårligt valg", når man skal se på, hvem der har objektive interesser i en samfundsomvæltning. I stedet vender man sig til de såkaldte "marginaliserede grupper". Man opfatter det som om, "arbejderklassen har allieret sig med borgerskabet i kampen mod det "ubrugelige" pjalteproletariat." Den fælles kamp er afløst af kampen om retten til arbejde og mere i løn. Men for de autonome (stadig iflg. A.I.,10,95) er parolen "arbejde til alle" og parolen om højere løn ikke deres. For de mener ikke at "arbejde til alle", kan realiseres inden for det kapitalistiske system.

I stedet skulle socialister koncentrere sig om kampen mod f.eks. racisme, sexisme og andre former for undertrykkelse, og for mere demokrati, et renere miljø osv.

De mener, at man skal rette blikket lidt væk fra arbejderklassen og i stedet fokusere mere på andre samfundsmæssige modsætninger.

Triple oppression
Begrebet stammer fra nogle kvinder, der var aktive i Black Panter Party i USA. De følte sig tredobbelt undertrykte: af den racistiske, og af den kapitalistiske stat, - og som kvinder. Dvs. der tages udgangspunkt i klasse, køn og race.

Man opfatter ikke Triple oppresion som en teori på linje med marxismen, og heller ikke som en modsætning til kernen i marxismen. Men man mener, at socialismen har svigtet sin målsætning.

Man taler om en samlet kamp mod de tre former for undertrykkelse, og bruger et billede med et kæmpemæssigt net, der består af tre slags tråde: klasse, køn og race, der er vævet ind i hinanden. Hvilke tråde der er kraftigst er afhængig af tid og sted. F.eks. var race-trådene særlige stærke i Sydafrika under apartheid, mens klasse-trådene var de stærkeste i Latinamerika. Og billedet vidreudvikles ifht. maskestørrelse, så maskerne i f.eks. Kurdistan er tættere end i den vestlige verden.. afhængig af graden af undertrykkelse.

Man opfatter sig som værende i modsætning til marxismen ved, at sexisme og racisme ikke kun er afledt af kapitalismen, og at de derfor ikke automatisk vil bortfalde ved en proletarisk revolution. Man tillægger marxismen en doktrin om, at sexisme og racisme alene skyldes kapitalismen.Det vil man så modbevise ud fra erfaringer fra såkaldte kommunistiske lande, eller fra progressive bevægelser, hvor de sorte og kvinderne har følt sexistisk og racistisk undertrykkelse.

Kernen her er valgmuligheden, hvor man ikke selv kan vælge køn eller hudfarve, men nok "Position" (er det klassetilhørsforhold, der er valgfrit?).

Triple oppression ser det enkelte menneske som både undertrykker og undertrykt på samme tid. Man skal erkende sin egen rolle som undertrykker, samtidig med at man bekæmper det materielle grundlag for denne rolle.

Bearbejdet af Martin Mørch