Den uhellige alliance mellem SAP og Newt Gingrich

Der eksisterer ikke den store forskel mellem SAP's og den højreekstremistiske republikanske bindegale leder af USA's kongres, Newt Gingrichs holdning til FN. Det kan koges ned til parolen: luk lortet. Underligt nok kræver SAP ikke folketinget lukket, trods det at det udøver en langt mere direkte og udfoldet kapitalistisk regulering af hverdagen i Danmark. Tværtimod er SAP gennem Enhedslisten faktisk selv repræsenteret i Folketinget. Der er ganske enkelt inkonsistens i SAP's analyse.

VS ser Folketinget som et ideologisk og politisk instrument for det danske borgerskab, og som sådan må det i sin nuværende form naturligvis væk med overgangen til socialisme. Dette er det strategiske syn på Folketinget. I sin taktik har VS valgt at bruge Folketinget pa samme måde som vi betjener os af de demokratiske sprækker der eksisterer indenfor det borgerlige såkaldte demokrati. Folketinget er ogsa en kampplads, der først og fremmest kan anvendes til afsløring af den borgerlige stat og dens modsætningsforhold til demokrati.

Pa samme måde er FN en politisk overbygning udformet af imperialismen ved afslutningen af 2. Ver denskrig. Strategisk vil også FN forsvinde i sin nuværende form ved overgangen til socialisme. Taktisk er FN endnu en kampplads for kampen mod imperialismen samtidig med at det er et redskab for imperialismen. Det har SAP endnu svært ved at erkende. I oktobernummeret af Socialistisk Information omtales den 3. Verdens krav i 1970'erne om en ny økonomisk verdensorden som et af de eneste progressive aspekter ved FN. Kravet blev naturligvis ikke opfyldt, men undervejs var det et vigtigt element i kampen mod imperialismen indenfor FN. Der er ikke mange Iyspunkter i det danske folketing som politikfabrik, og på samme måde er der ikke i FN, men der er dog nogle enkelte: Hvert år bliver USA totalt isoleret, når generalforsamlingen stemmer om supermagtens blokade mod Cuba; Forskellige af underorganisationerne gennemfører periodevis et progressivt arbejde pa verdensplan. Det gælder Verdenssundhedsorganisationen WHO i kampen mod sygdomme. Det gælder UNCTAD (Konferencen for handel og udvikling) der på sine konferencer er med til at afsløre den uretfærdige verdenshandel. Derfor ønsker EU og USA også hurtigst muligt at få afviklet UNCTAD. Det gjaldt kontoret for analyse af transnationale selskaber under ECOSOC, der løbende dokumenterede de transnationale selskabers stadig større kontrol over verdensøkonomien. Et så solidt arbejde, at USA fik kontoret lukket i 1993. Det gjaldt i en periode i 70'erne og 80'erne uddannelsesorganisationen UNICEF, da det lykkedes et flertal at få vedtaget deklarationer, der karakteriserede zionisme som racisme og Israel som en racistisk stat. Det fik både USA og Israel til at boykotte UNlCEF politisk og økonomisk. Det gælder endvidere udviklingsorganisationen UNDP, der de seneste år har produceret en "human development report", der har dokumenteret den økonomiske ulighed i verden og gået forholdsvis tæt på årsagerne.

Nu er disse bemærkninger ikke et forsvar for FN. Organisationen fungerer overvejende som redskab for imperialismen på samme made som Folketinget fungerer som redskab for borgerskabet. Men det er en præcisering af, at FN samtidig er en ideologisk kampplads, der periodevis har kunnet anvendes og bliver anvendt til isolation af imperialisme og zionisme. Den 3. Verdens og herunder også overgangssamfundenes krav er derfor heller ikke nedlægning af FN. De er (mange af dem i hvertfald) stærkt kritiske overfor FN og stiller istedet organisatoriske krav. Umiddelbart før generalforsamlingens åbning i oktober mødtes de alliancefri lande til en konference i Colombia. Det er 114 lande, der tilsammen udgør 80% af verdens befolkning. Deres krav var en demokratisering af Sikkerhedsrådet. Vetoretten som stormagterne har i dag skal afskaffes, og der skal optages 2 lande fra Latinamerika, 2 fra Afrika og 2 fra Asien. Samtidig skal de dårlige betalere betale deres gæld. Det gælder først og fremmest USA, der står for 40% af organisationens udestående. Heroverfor står USA's republikanere, der ønsker at kvæle organisationen økonomisk.

Venstrefløjen må naturligvis gå endnu længere i sine krav til FN organisationen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at optage enkelte nye medlemmer i Sikkerhedsrådet. Dette organ er grundlæggende en udemokratisk størrelse udformet af sejrherrene i 2. Verdenskrig som middel til at fastholde deres politiske og økonomiske kontrol. Sikkerhedsrådet må nedlægges og kompetencen overføres til FN's andre organer primært generalforsamlingen. Samtidig må FN's charter grundlæggende gennemskrives og herunder må specielt afsnittene om militær indgriben i konflikter helt fjernes. De tjener i dag blot som en tynd fernis for imperialismens militare indgreb rundt om i verden. Selv disse krav vil ikke gøre FN til et progressivt redskab, men de vil mindske mulighedene for imperialismen for at bruge organisatioxnen til sine egne formål.

Pa årets FN generalforsamling, der samtidig markerede 50 års jubilæet, blev der Iyttet i stilhed til alkoholikeren Jeltzins og Clintons taler, men den tale der fik størst bifald, var Fidel Castros. Vi slutter derfor lige af med en udskrift af den.

Fidel i FN

For et halvt århundrede siden blev FN oprettet efter en rædselsfuld krig, der årligt i gennemsnit kostede 10 millioner liv. I dag dør årligt 20 millioner mænd, kvinder og børn af sult og af kurerbare sygdomme. I nogle rige lande er den forventede levetid op til 80 år, mens den i andre knapt når de 40. Det er milliarder af mennesker der nærmer sig deres livs afslutning. Hvor lang tid skal vi endnu vente, før dette massemord afsluttes?

Den kolde krig er afsluttet, men oprustningen fortsætter og det samme gør det militære og nukleare overherredømme. Hvor lang skal vi endnu vente pa afskaffelsen af alle masseødelæggelsesvåben, på den globale afrustning, på afskaffelsen af voldsanvendelse, pa afskaffelsen af trusler og pression i de internationale relationer?

Det anakronistiske privilegie i form af vetoretten og Sikkerhedsrådets anvendelse af en række stormagter udgør en ny form for kolonialisme indenfor selve FN. Hverken Latinamerika eller Afrika har noget permanent medlem af Sikkerhedsrådet. Indien med næsten en milliard indbyggere har ingen indflydelse. Hvor lang tid skal det endnu være nødvendigt at vente, før demokratiseringen af FN bliver en realitet, før staternes uaflhængighed og ligeværdighed respekteres, før indblandingen i staternes indre anliggender ophører og før der etableres et virkeligt internationalt samarbejde?

Videnskaben og teknologien gør stadig større fremskridt, men resultaterne når kun ud til et lille mindretal af verdens befolkning. Det er fremskridt der anvendes til et irrationelt forbrug blandt de få, udgør indhug i begrænsede ressourcer og er en trussel mod livet på hele kloden. Hvor længe er det endnu nødvendigt at vente på rationalitet, lighed og retfærdighed i verden?

Skovene fældes, luften forgiftes og floderne forurenes. Et utal af arter af planter og dyr udryddes, jordene udpines, nye og gamle epedimier spredes samtidig med at befolkningen vokser og legionerne af besiddelsesløse vokser. Vil de fremtidige generationer få den jord, de blev lovet for et halvt århundrede siden? Hvor mange hundrede millioner er allerede døde uden at få del i verdens goder? Hvor mange er ofrene for undertrykkelse, blokade, fattigdom, sult og manglende hygiejne? Hvor mange må endnu dø?

Vi ønsker en verden uden dominans, uden atomvaben, uden intervention, uden racisme, uden nationalt eller religiøst had, uden overgreb pa noget lands suverænitet. Vi ønsker respekt for uafhængighed og folkenes frie selvbestemmelsesret. Vi ønsker en verden uden universale modeller der ikke tager hensyn til forskellighederne i menneskehedens traditioner og kultur. Vi ønsker en verden uden umenneskelige blokader der som lydløse atombomber dræber mænd, kvinder, børn, unge og gamle. Vi ønsker en verden med fred, retfærdighed og selvværd, hvor alle uden undtagelse har ret til velfærd og til selve livet.

Mange tak.