Enhedslistens årsmøde:
Nye muligheder for Enhedslisten

Solidaritet/Jesper Kiel

Enhedslisten holdt årsmøde i storebededagsferien. Optimismen var ikke til at tage fejl af. Partiet er gået frem ved det nyligt overståede folketingsvalg - og over 1000 mennesker har henvendt sig for at blive medlemmer.
På årsmødet var der mange nye medlemmer med, og mødet var samtidig blevet udskudt på grund af valgkampen. På den baggrund var der ikke lagt op til større politiske sværdslag.
Succes-stemningen før og efter årsmødet dækker imidlertid over en lang række problemer og opgaver, som partiet er nødt til at tage op for at skaffe politisk fremdrift.

Udfordringer
Organisatorisk står Enhedslisten overfor en række udfordringer - navnlig med at få integreret de mange nye medlemmer og de mange nye afdelinger, som er dukket op på landkortet.
På den baggrund var det også lidt ærgerligt, at tidsplanen for mødet gik helt galt. Den sidste del af dagsordenen blev en farce, og man nåede ikke at vedtage en arbejdsplan. Dette bliver nu overladt til den nye hovedbestyrelse. Der blev taget nye organisatoriske skridt med at vedtage kønskvotering. Hvad enten man bryder sig om princippet eller ej, vil det nok skabe forandringer i Enhedslisten - det viser al erfaring fra andre partier. Men kønskvoteringen bliver næppe noget, der giver Enhedslisten et spark fremad.
Den eneste større politiske beslutning - miljøhandlingsprogrammet - fik sat mange målsætninger op, men det indeholdt ingen overraskelser i forhold til den hidtidige politik.

Hovedproblemet: Mangel på strategi
Det vedtagne miljøhandlingsprogram, hvor Enhedslisten pinder ud, hvordan vi skal løse alle miljø- og klimaproblemer, mangler en væsentlig ting: Strategi. Partiet mangler i høj grad en diskussion af, hvordan vi får sat handling bag ordene om forandring. Vi tror jo ikke på, at det blot er Enhedslistens stigende mandattal, der skal skabe reelle resultater. Hvordan skaber vi den nødvendige bevægelse i samfundet, og hvem er allierede i kampen?

Organisationen
Indtil nu har man satset på at opbygge Enhedslisten til at være en organisation, som selvstændigt kan gennemføre politiske kampagner. Ønsket er, at man skal være mere end et halehæng til en velkendt folketingsgruppe. Opbygningsarbejdet er faktisk lykkedes et stykke hen ad vejen, men der lang vej igen.
Tidligere har Enhedslistens årsmøder haft for vane at vedtage langt flere kampagner end hovedbestyrelsen har kunnet i værksætte. Dette slap den nye hovedbestyrelse for i år på grund af den kaotiske mødestyring. Måske kan dette give anledning til at overveje flere centrale spørgsmål: Kan der vokse et revolutionært parti ud af selv den bedste kampagneorganisation? Og hvordan skaber vi en stærk bevægelse mod tidens vigtigste trend: Globaliseringen og dens katastrofale følgevirkninger for arbejderklassen.
Hvordan skal fagbevægelsen agere, når hårdt tilkæmpede rettigheder slettes over en nat, hvor koncernledelser beslutter at rykke produktion ud af landet? Hvordan bekæmper vi konkret kapitalismens fortsatte overforbrug af verdens ressourcer? Hvordan kommer vi med løsningsforslag, som peger udover dagligdagen aktuelle problemer, og hvordan gør vi socialismen til et troværdigt alternativ?

Mål for kampene
Enhedslisten har muligheden for at blive den danske venstrefløjs hovedstrømning. Det forpligtiger til at arbejde mere målrettet i fagbevægelse, miljøbevægelsen og være med til at skabe nye bevægelser.
Her er det ikke nok at have politiske udvalg, der fungerer som baggrundsgrupper for folketingsgruppen - eller for de centrale kampagner.
Men fundamentet for at skabe de nødvendige bevægelser er, at Enhedslisten også kommer med politiske svar, som kan blive centrale for en bred bevægelses hovedkrav.
Dette skal ikke ske for blot at skaffe Enhedslisten to ekstra mandater næste gang. Det skal ske for at opnå politisk fremdrift for partiets ideer og mål. Og i sidste ende: Socialismen.

To væsentlige kampagner
Det er muligvis nemmere sagt end gjort - og to væsentlige kampagner truer allerede: Kampagnen mod EU-forfatningen, og kommunalvalgene til november. Her har Enhedslisten chancen for at blive et reelt landsdækkende parti. Ikke mindst hvis Enhedslistens nej til EU-forfatningen slår igennem, og hvis der vindes en række pladser i kommunalbestyrelser og regionsråd.