Siden maj måned er der sket meget på den centrale verdensscene, der stadig
ligger i Irak, bl.a. med afsløringerne af fangemishandlinger og -tortur i det
irakiske Abu Graib-fængslet. Der kommer stadig her i eftersommeren nye afsløringer
og billeder, der desværre drukner lidt.
Men en opfriskning af Abu Graib: This is what occupation looks like – Abuse and torture in Abu
Ghraib prison på sitet Leftturn.org med link til badges, download og
video. Og det amerikanske site Human Rights Watch har en større rapport
og link til mere om US-tortur mv. under titlen The Road to Abu Ghraib
(juni 2004).
Sitet Colorado Campaign for Middle East Peace har en større billedsamling:
The photos from Abu Ghraib : Bush's Torturegate?.
Det var i tidsskriftet The New Yorker, at den kendte journalist Seymour
M. Hersh skrev to meget omtalte og citerede artikler, bl.a. om Rumfelds ansvar:
The
gray zone : how a secret Pentagon program came to Abu Ghraib (24. maj 2004)
+ Torture at Abu Ghraib : American soldiers brutalized Iraqis.
How far up does the responsibility go? (10. maj 2004).
For en aktuel analyse af situationen i Irak og USAs problemer, se International
Viewpoint (nr.360, aug. 2004), som har An interview with Gilbert Achcar.
For nyheder om Irak-besættelsen, se sitet Occupation Watch.
Og til spørgsmålet om, hvor man kan se opdaterede tal for dræbte og sårede,
både civile og militære, er svaret, at det højrelibertære amerikanske site AntiWar.com
har en fast rubrik: Casualties in Iraq
: The human Cost of Occupation.
Abu Graib blev fulgt op af en dansk "sag", hvor en dansk afhøringsofficer i
den danske lejr Camp Eden (alene det navn stank af kristen-kolonialistisk tankegang!)
også har brugt metoder over for indfangne, som er i modstrid med de demokratiske
og retspolitiske principper, de danske soldater påstås at være i Irak for at
håndhæve.
Men især har sagerne rystet troværdigheden og selve troen på krigen og besættelsen
hos den danske borgerlige offentlighed. Det er jo for deres egen skyld, at danske
soldater lærer de tilbagestående irakerne køkultur med kosteskafte og støvlespark
mod skinnebenet.
De borgerlige penneførere udtrykker fortvivlelse og overraskelse under overskriften
"Tvivlen er begyndt at melde sig" i Politiken (26.5.504) - og det med en naivitet,
som ingen Stalin-tilhænger har haft om Rusland: "Jeg troede ikke, at noget sådan
kunne finde sted inden for de amerikanske styrkers rækker", siger koldkrigsprofessor
Bent Jensen. Men grundlæggende mener de, at opinionen er tabt i forhold til
Irak-krigen, og de gir de os andre ret i, at demokrati ikke kan indføres udefra.
Men hvad er det for et demokrati, danske soldaters geværer skal opdrage irakerne
til?
På websitet Swans.com ligger en samling af statistik og information om,
hvorvidt USA virkelig er en model til efterfølgelse: America # 1 – Score Card 2004 : A model of freedom and democracy
for the world to emulate.
Stor ståhej og meget dramatik da den parlamentariske andegård skræppede op
over, at den algier-danske tidligere Guantonamo-internerede mente, at ledende
danske ministre og soldater ifølge islams tekster var legitime mål, når de var
i krig mod islam. Dette synspunkt burde ikke være ukendt i PET's og politikernes
trusselsbillede, men hykleriet springer straks op, og fx lyver den internerede
til at være væbnet partisan (at han så ikke ville være såkaldt non-kombattant,
men have været ulovlig krigsfange, er en pudsig bivirkning af denne løgn); og
man gør også hans vurdering til en direkte TERRORTRUSSEL.
Selvfølgelig er besættelsesstyrker og væbnede korps legitime mål for en modstandsbevægelse,
hidtil er det dog de danske soldater der har skudt irakere (og hinanden). Man
kan ikke være krigsførende, uden at der blir ført krig imod en og Danmark stadig
er en besættelsesmagt. Også selv om man kalder det demokratiopbyggende.
Hvor langt holder mon de danske demokratiske rettigheder, hvis der skete noget
drastisk her i byen?
I venstrefløjssdebatten (fx Modkraft Debatphorum) har man dog overset at tage afstand
fra det væsentlige: den individuelle terror er et et forkert politiske kampmiddel,
som det vil være at have statens civile ledere som mål. Debatten om terrorismen
er klassisk på venstrefløjen; derfor findes der også en klassisk tekst fra 1909,
Why Marxists Oppose Individual Terrorism af den russiske revolutionære
Leon Trotskij.
Man kunne ønske, at de skuffede krigstilhængernes vrede og skuffelse blev rettet
mod Bush og ikke mod de "uheldige elementer", som bliver hængt op på, hvad der
fandt sted, eller i hvert fald får skylden for, at det blev opdaget.
Her i september rundede USA's styrker nr. 1.000 dræbte soldat i Irak. Et skarpt
hjørne, der forhåbentligt koster USA's siddende præsident og militære øverstkommanderende
dyrt til præsidentvalget i november.
Men når man på morgen-tv ser den alternative kandidat John Kerry, udtrykte sin
hyldest til nationens sønner og døtre, "der faldt i kampen mod terror", så ku'
man ønske sig en kandidat, der turde sige, at det var forgæves ofre, i hvert
fald i kampen mod terror. Kerry har først i september mandet sig op til at love
i sin første præsidentperiode at ville afslutte "the wrong war in the wrong
place at the wrong time". (En frase, som Kerry har fra en udsagn om general
MacArthurs ønske i 1951 om en udvidelse af den imperialistiske krig i Korea
i 1951).
Vi har lavet en aktuel emneliste fra Tidsskriftcentret.dk om Præsidentvalget i USA,
med danske links til sites og artikler om præsidentvalget, andre kandidater
og til debatten om "det mindste onde" og stemmespilds-argumentet. Sproglig opdelt
i danske og engelske links. Og så med en
samling af links til Funny stuff,
mest Bush-bashing.
Ligesom Kerry tror, at han kan besejre Bush ved at lyde som 110% bedre krigsleder,
så gør Mogens Lykketoft den fejlberegning, at han ved at jamre over, at regeringen
overtager Socialdemokraternes dagsorden kan opnår troværdighed på den berømte
midte – det fantom, som alle parlamentariske partier jagter efter.
Og barnet bliver smidt ud med badevandet - eller rettere Lenin smidt ud af arbejderbevægelsen,
som da 20 ledende socialdemokrater i august ønskede Lenin-statuen ud af Arbejdermuseet.
Et bøj for den borgelige offensiv fra foråret 2004, hvor Dansk Folkeparti og
den af leninister i sin gymnasietid så forfulgte kulturminister Brian ønskede
statuen fjernet eller tilhvertilfald forsynet med en regeringsflertalsgodkendt
tekst. Stor ståhej
for en statue, som artiklen hed på historikersitet Historie-Nu.
For et museum, hvis hovedide er at vise, hvor slemt arbejderne har haft det
engang, før Socialdemokraterne kom til og gjorde alting bedre, er det rosværdigt,
at Leninstatuen blir stående (p.t.). Forårets debat ligger online: Arbejdermuseet og Lenin, og de prominente sosserbossers åbne
brev til Arbejdermuseets bestyrelse kan ses i en artikel (i bunden) i dagbladet Arbejderen (31. aug. 2004).
For folk der ikke kan få nok af Lenin i sten, er der et site Lenin Statues
of the World : The capitalistic Lenin experience, som også viser, hvordan
det er gået nogle af statuerne.
Den levende Lenin kan ikke leveres på internettet, men "hans ord lever", især
på det største site for marxistiske tekster, Marxists Internet Archive's
Lenin Internet Archive, og på det danske Marxisme Online's
sektion Lenin.
Den engelsk marxist Chris Harman omfattende værk om menneskehedens historie
er nu online: A
people's history of the world (London, Bookmarks, 1999, 729 sider).
Og et par anmeldelser af bogen:
John Molyneux: Living in a material world (Socialist Review, nr.235, nov. 1999,
s.21-23) + Robin Blackburn: Reviewing the millennia (International Socialism, nr.86, spring 2000,
s.119-124).
Og for lige at holde fast i at Danmark er en krigsførende besættelsesmagt, er
Preben Wilhjelms store artikel fra dagbladet Information (20. marts 2004): Irakkrigen og den fremtidige verdensorden nu også udgivet som
pjece (54 sider) af Fredsfonden og kan her fås gratis (Tlf.: 32 95 44 17), mail:
fredsfonden@fredsfonden.dk).
Denne tekst ligger også online på Tidsskriftcentret.dk’s
site (www.tidsskriftcentret.dk)