Den europæiske venstrefløj
er imod EU-forfatningen

AF RUNE LUND

Forvirringen var total blandt de danske journalister. Faktisk fattede de overhovedet ikke, hvad der foregik. Nu havde de lige gået i mange år og troet, at tingene hang sammen på en bestemt måde. Og så var det slet ikke sådan, når det kom til stykket.

Anledningen til forvirringen var EU-parlamentsvalget og SF's nyvalgte MEP'er, Margrethe Auken, der i juli 2004 ikke ville lystre SF's Hovedbestyrelse og indgå i den Socialistiske Gruppe (GUE/NGL) i EU-parlamentet. Officielt var begrundelsen for valget af den grønne gruppe (Verts/ALE) i EU-parlamentet en aldeles usand påstand om, at det tjekkiske kommunistparti, der efter valget er kommet med i GUE/NGL ikke har taget afstand fra den sovjetiske invasion af Prag i 1968. Reelt er årsagen, at Margrethe Auken befinder sig så langt til højre for resten af den europæiske venstrefløj, at det ville have været et helvede for hende at sidde i GUE/NGL-gruppen de næste 5 år.

Det som journalisterne havde så svært ved at forstå var, at Margrethe Auken ikke ville indgå i den "EU-kritiske socialistiske gruppe". For hvad var nu det for noget? Var det ikke sådan, at i resten af EU og Europa var venstrefløjen - modsat de slemme danske, nationalistiske unionsmodstandere - store tilhængere af EU? Forvirringen var så stor, at GUE/NGL på et tidspunkt i flere danske medier kom til at hedde "den kommunistiske gruppe" - som om der skulle eksistere en anden gruppe end GUE/NGL til venstre for den socialdemokratiske gruppe i EU-parlamentet. Hermed afsløredes et håbløst ringe kendskab - ikke bare til den europæiske venstrefløj - men også til selve EU-parlamentet.

Men den EU-jublende europæiske venstrefløj har kun været ønsketænkning hos diverse journalister, meningsdannere og politikere. Problemet er bare, at det er ønsketænkning, som har meget lidt med virkeligheden at gøre. I starten af 1990erne var der til en vis grad noget om snakken, men de sidste 10 år er hele den europæiske venstrefløj blevet stadig mere EU-kritisk. I dag må man konstatere, at Enhedslisten med sin EU-modstand er blevet mainstream på den europæiske venstrefløj.
Det eneste parti på den europæiske venstrefløj, der definitivt kan siges at være blevet mere EU-positivt, er danske SF. Uden Margrethe Auken er SF i forvejen placeret markant til højre for resten af den europæiske venstrefløj. Med Margrethe Auken i EU-parlamentet er der ingen venstreorienteret indpakning fra Pernille Frahm, der kan sløre dette faktum længere.

Det er på ingen måde nogen overdrivelse at sige, at de europæiske SF- og Enhedsliste-lignende partier er imod EU-forfatningen. Dette betyder ikke nødvendigvis, at alle partier uden undtagelse vil ende med at anbefale et nej - men det betyder, at størstedelen af de SF- og Enhedsliste-lignende partier har besluttet sig for et nej eller hælder kraftigt mod et nej, samt at en hel del er meget kritiske i forhold til konventets udkast til EU-forfatning.

I den forbindelse skal man være klar over, at EU-modstanden i resten af EU og Europa ikke nødvendigvis har den samme karakter som i de skandinaviske lande. Dette er i høj grad et udtryk for, at der er forskellige nationale udgangspunkter for kampen mod det nyliberale og udemokratiske EU. Der er ikke desto mindre i dag tale om en grundlæggende kritik af EU's traktatfæstede Indre Marked, EU's generelle nyliberalistiske politik - samt ikke mindst det kolossale demokratiske underskud i EU.

I Portugal anbefaler det største venstrefløjsparti, Portugals Kommunistiske Parti (PCP), at stemme nej til EU-forfatningen. Venstreblokken, som er et samlingsparti som Enhedslisten, anbefaler ligeledes et nej til EU-forfatningen. Kommunistpartiets argumentation bygger på en klokkeklar socialistisk EU-modstand. Venstreblokken er tilhængere af det, partiet kalder en "forfatning", men indholdet i denne "forfatning" er et mellemstatsligt samarbejde, hvor hvert land har en stemme og hvor der er vetoret. Alt i alt en forfatning, der ikke er en forfatning.
I Spanien har Izquirda Unida (IU), der er det eneste store parti til venstre for socialdemokraterne, endnu ikke taget endelig stilling til EU-forfatningen. IU's årlige kongres, der blev afholdt den 19-21. december 2003, har dog vedtaget en lang række kritikpunkter af EU-forfatningen. IU har forskellige fraktioner, hvoraf i hvert fald to af disse allerede har besluttet sig for et nej til EU-forfatningen, hvis ikke udkastet ændres radikalt.

I Italien er Partito della Rifondazione Comunista (PRC), det største parti på den italienske venstrefløj, tilhængere af en "helt anden forfatning" ud fra en argumentation, der ligger tæt på den portugisiske Venstrebloks holdninger. Partito dei Comunisti Italiani (PdCI), som er mindre end og som ligger noget til højre for PRC, er føderalister. Derfor er PdCI også utilfredse med den kommende EU-forfatning, fordi den efter deres overbevisning udbygger en kapitalistisk og bureaukratisk union i stedet for at lave et EU med et tokammersystem på et socialistisk grundlag. PdCI er i øjeblikket splittet i forhold til udkastet til EU-forfatningen. Nogle mener, at det trods alt er et skridt i den rigtige retning, mens andre mener det stik modsatte. Tendensen går nok mod et lunkent ja til en kommende EU-forfatning.
I Grækenland er det store Grækenlands Kommunistiske Parti (KKE) fuldstændig imod den kommende EU-forfatning. Det samme kan på mange måder siges om det andet venstrefløjsparti i Grækenland, Synaspismos, med mindre udkastet til EU-forfatningen ændres radikalt. Alene militariseringen af EU med den kommende EU-forfatning er i sig selv nok for Synaspismos til at stemme nej, da Synaspismos er et meget markant anti-militaristisk parti. Synaspismos var også imod både Amsterdam- og Nice-traktaten.
I Frankrig vil kommunistpartiet (PCF) ligeledes stemme nej til EU-forfatningen, hvis ikke der sker noget radikalt i forhold til udkastet til EU-forfatningen. Det samme gælder for Ligue Communiste Révolutionnaire (LCR). PCF og LCR er - udover den generelle kritik af EU som nyliberalitisk, bureaukratisk og udemokratisk - også meget bekymret over militariseringen af EU.

Som ovenstående viser, ligger Den sydeuropæiske venstrefløj derfor langt hen ad vejen på linje med Enhedslistens socialistiske EU-modstand i forhold til EU-forfatningen. Den eneste reelle forskel ligger i forhold til det spørgsmålet om, hvorvidt en udmeldelse af EU kan være et skridt på vejen til et socialistisk og demokratisk internationalt samarbejde i Europa. På grund af den særlige situation i Skandinavien, er udmeldelse af EU kun et spørgsmål, der for alvor diskuteres her.

Men det er langtfra kun sydeuropæerne, der er superkritiske. Som allerede antydet vækker militariseringen af EU med den kommende EU-forfatning ekstrem stor bekymring hos den europæiske venstrefløj. Når Annegrethe Holmsgaard fra SF på Folketingets talerstol den 10. oktober udtaler, at oprustningen med den kommende EU-forfatning er "ikke specielt ildevarslende", eller når andre SF'ere som Gert Petersen har prøvet at bagatellisere den militære oprustning i EU, så kan man bare konstatere, at SF er det eneste - det eneste! - parti blandt europæiske SF- og Enhedsliste-lignende partier, der har udsendt sådanne signaler vedrørende den militarisering, der ligger i EU-forfatningen.
SF's søsterparti i Finland, Venstrealliancen, betragter for eksempel dette punkt, som meget centralt i forhold til hvilken stilling partiet skal have i forhold til EU-forfatningen, hvilket skyldes Finlands stilling som neutralt land. Det reformerede tyske kommunistparti PDS ligger, efter et internt opgør med den EU-positive fløj, på samme linje. PDS er så kritiske overfor udkastet til EU-forfatning, at hvis der skulle være folkeafstemning i Tyskland, så ville PDS anbefale et nej til EU-forfatningen, hvis ikke der sker drastiske ændringer i den endelige udgave. I et andet tysktalende land - Østrig - anbefaler Østrigs Kommunistiske Parti et klart nej til EU-forfatningen.
SF's søsterpartier i Norge og Sverige, henholdsvis Sosialistisk Venstreparti og Vänsterpartiet, får røde knopper af ordet "EU-forfatning". Det samme gælder i øvrigt ikke overraskende for Arbejderpartiet i Svejts, da Svejts jo ikke er medlem af EU. Også Socialistpartiet SP i Holland har lagt sig fast på et nej til EU-forfatningen, når der skal være folkeafstemning herom i Holland.
Også i Østeuropa er modstanden mod EU stor blandt venstrefløjspartierne. I Ungarn for eksempel er Det Ungarske Arbejderparti klare EU-modstandere. Det samme gælder også for det store tjekkiske kommunistparti og for det slovakiske kommunistparti.

Det har for længe været muligt for venstreorienterede ja-sigere udokumenteret at påstå, at venstrefløjen i Europa og EU er "for EU". Men som denne artikel viser, så er påstanden om, at den europæiske venstrefløj er "for EU", ganske enkelt ikke rigtig. Det forholder sig tvært imod lige omvendt.

Det er mainstream at være imod EU-forfatningen på den europæiske venstrefløj. Dette er et vigtigt argument for at overbevise mange tvivlere på venstrefløjen, og derfor skal vi igen og igen slå hårdt på, at den europæiske venstrefløj er imod EU-forfatningen.

Rune Lund er folketingskandidat for Enhedslisten og medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse.