For hundrede år siden kom partiet Venstre til magten for første gang - det en ældre generation har lært som Systemskiftet, og altså i Venstres historie den skælsættende begivenhed i danmarkshistorien. (Faktisk havde de haft flertal i Folketinget i 25 år.) Der var nu nogle politiske rævestreger forinden, hvor minister for undtagelsestilstande, godsejer J.B.S. Estrup var blevet tvunget til at gå af og hans blå gendarmer til andet arbejde, og Venstre havde indgået forlig, ikke alene om finansloven, men også om den første lov om folke- og invalidepension.
AF STIG HEGN
I den første regering efter Systemskiftet i 1901 sad en mand med det lidet danskklingende navn Alberti. Kongen havde ikke været meget for at få venstremænd i regeringen, men havde dog bøjet sig og mente, det var ret skikkelige folk, bortset fra denne mand med det italiensk klingende navn. Han skulle endda have betegnet ham som en slyngel og politisk kæltring. Og selv om man jo ikke kan betegne Christian den 9. som demokrat - han var jo en aktiv deltager i provisoriepolitiken - havde hans kongelige næse nu lugtet noget sandt.
P.A. ALBERTI
Albertis far, C.C. Alberti, var meget agtet blandt de sjællandske bønder
for stiftelsen af Den sjællandske Bondestands Sparekasse. Hans sønner
havde nu ikke faderens uplettede karakter, en stak af til Sydamerika efter et
fallit med en svovlsyrefabrik, den anden var Adler Alberti, der blev finansminister
og meldte sig i 1908 til politiet for bedrageri for 9,5 mio. kroner (det blev
nu til 15 mio. med tiden). Det var jo i sandhed ikke småpenge i de dage,
hvor en faglært arbejder i København havde en timeløn på
50 øre og en ufaglært på 37 øre. Københavns
Rådhus blev færdig et par år før, det kostede 5 mio.
kr., altså uden inventar og grundpris. Det var et sammetræf af heldige
omstændigheder for Alberti, der muliggjorde en svindel af det omfang.
Allerede som 36-årige arvede højesteretssagfører Alberti
Bondestandens Sparekasse ved farens sygdom og 3 år senere i 1890 blev
han formand. Det var et godt udgangspunkt for en fremgangsdriftig ung mand.
Det andet gode kort var indmeldelsen i Venstre, hvor det lykkedes ham at blive
folketingsmand ved at besejre den radikale Viggo Hørup i Køge-kredsen.
Indmeldelsen i Venstre førte frem til posten som justitsminister og hermed
til at få statsminister J.C. Christensens accept af et hemmeligt statslån
på 1,5 mio. - på et tidspunkt hvor anklagerne for svindel haglede
ned over Alberti, både i tinget og i pressen.
SPEKULATION OG HALVTOMME SELSKABER
På mange måder foregriber Alberti en senere tradition, som glorværdigt
videreføres af en anden venstremand, Klaus Riskær Pedersen (og
andre): De tomme selskaber. I kraft af sit (andels)selskab Danske Landmænds
Smøreksport Forening sikrede han bønderne gode priser, ja, så
gode at det oversteg salgsprisen. Men så kunne han jo låne lidt
penge i sparekassen. Da det kneb her lånte han i Privatbanken mod sikkerhed
i sparekassens obligationer, som han dog diskret solgte med forfalskede underskrifter
fra Privatbanken.
Og det var jo ikke fordi Alberts rygte var uplettet, at han kunne låne
hist og her. Allerede i 1884 var han involveret i ejendomsspekulation med Trudsholm,
en fallitramt gård der kom på tvangsauktion, mens ejeren var blevet
snydt til yderligere belåning. Også brorens svovlsyrefabrik var
Adler Alberti rodet ind i. Senere kom der lidt mere stil over det, idet han
fik sin engelske forbindelse til at indbetale en del af pengene for smørret
på Albertis private konto. Herfra skulle de yngle via anbringelse i selskaber
med gode navne som Golden Gate og Queen Shebas Gold, sydafrikanske guldmineaktier.
Det gik jo lidt op og ned med de guldmineaktier, men med Boerkrigens udbrud
i 1899 gik det kun ned. Imperialismens blodige ekspansion satte bom for Alberti.
KIRKESANGER OG FOLKESKOLELÆRER
Også statsministeren J.C. Christensen - mest kendt for påstanden
om at han havde en ræv bag øret - kvalificeret kirkesanger i Stadil
og lærer var ved at få ørerne i Albertis maskine. I Venstres
partihistorie har han en kultlignende status, selv om jeg nu har undret mig
over, at han slap helskindet gennem den rigsretssag, der i 1910 blev følgen
af Albertis fald. Han var anklaget for bl.a. som indenrigsminister at have svigtet
tilsynspligten med Bondestandens Sparekasse og for mod bedre vidende at have
ydet sparekassen et hemmeligt lån. Men der var påfaldende mange
ting statsministeren ikke vidste besked om. Hvor dum må man være
som statsminister må man spørge sig selv, når man ser at
JC slap med en mild påtale? Schlüter fejede 83 år senere en
hel del ind under gulvtæppet for at hindre tamil-sagen, J.C. kunne bare
spille uvidende. Hvad er værst?
Jo, Systemskiftet er sandelig en stor begivenhed i danmarkshistorien. Det viste
hvordan man kan stole på Venstre.
Af Venstres nutidige historie vil vi senere beskæftige os med indsatsen
fra følgende af fædrelandets foregangsmænd: Klaus Riskær
Pedersen, Peter Brixtofte, Anders Fogh Rasmussen, Thor Pedersen - sidstnævnte
2 ministre ved redaktionens slutning.
Litteratur; Henrik Larsen:
Alberti-katastrofen.