VENSTREdot nr. 4

Modstanden efter valget
Den politiske dagsorden har ændret sig efter novembervalget. Også stemningen på venstrefløjen. Se nu 1. maj 2002 i Århus, hvor Rød 1. Maj-arrangementet i år også vil være med i fællesarrangementet.
På portalen Modkraft.dk er samlet en liste over modstanden mod den borgerlige regering. Under temaet Blå/sort regering prøver man at ”samle trådene – fra æggekastende FUU-elever til fagbevægelsens tunge drenge”. Emnerne for protestsitene er forringelserne for uddannelse, ulandshjælp og indvandrer/flygtningepolitikken; og også oversigtssamlinger over aktiviteter, opslag, debat og protester. Vi håber med redaktionen på Modkraft.dk, ”at flere kommer til”.
Vi kan fx pege på underskriftsindsamlingen mod ny løn, lavet af Sønderborg og Omegns Lærerforening, OK 2002 [www.ok02.dk]
Og den pæne succes for Mellemfolkeligt Samvirke (MS)’s initiativ til den 8.februars Fredag mod fremmedfrygt fortjener også at blive fremhævet [www.ms.dk/minoritet/fredagmodfremmedfrygt/Default.htm]

Venstrefløjen efter valget
Selvfølgelig har novembervalget også givet andre dønninger. Hele venstrefløjen i parlamentarisk tilbagegang må give anledning til andet end pressens interesse for ”fornyelse” i den socialdemokratiske top.
SF’s formand Holger K. Nielsen har fremlagt et programmatisk oplæg i 16 teser om venstrefløjen i det 21. Århundrede: Fremtiden ligger til venstre. De 16 teser giver et sammenhængende bud på hvad generel venstrefløjspolitik bør være, på socialisme, fornyelse af velfærdssamfundet, den offentlige sektor, arbejdstidspolitik og – som det især er blevet bemærket i medierne – EU: ”Socialistisk forandringsproces må nødvendigvis finde sted indenfor rammerne af det europæiske samarbejde”.
Debatoplægget ligger på forsiden af SF’s site [www.sf.dk] med tilknyttet debatforum.
Dagbladet Politikens leder (6.2.02) glæder sig over syndernes omvendelse, for ”det er en meget gammel dansk venstrefløjsholdning, der nu står for fald”, da Enhedslistens EU-ordfører Keld Albrechtsen igen havde fingeren fremme og skrev et debatoplæg Venstrefløjen og EU, i Enhedslistens medlemsblad Rød-Grønne Linier (nr. 2, 2002, side 8-9)
[http://www.enhedslisten.dk/rgl/2002/rgl02.htm]
Også SFU’s formand Jakob Nørhøj skriver om venstrefløjens troværdighed. I en kronik i Politiken (11.2.2002) skriver han om fløjens „problemer med sin fremtræden“ under overskriften Hovedrengøring.
Både i oplægget fra SF og Enhedslisten er det nu ikke venstrefløjens strategiske overvejelser eller indholdet i forårsrengøringen, men især holdningerne til de danske undtagelser, der har vakt glæde blandt EU-tilhængerne, men begrænset glæde - for selvfølgelig mener man ikke, at venstrefløjen vasker nok børn ud med badevandet.
Dagbladet Arbejderen skriver derimod under overskriften Stop Albrechtsen på forsiden af deres site [www.dkp-ml.dk], at ”Keld Albrechtsen følger i SF’s fodspor. Holger K. og co. har længe marcheret mod højre under paroler om at starte en politisk offensiv og ændre EU indefra.” under overskriften Stop Albrechtsen på forsiden af deres site [www.dkp-ml.dk].
Der er nogle hellige køer for mange EU-modstandere der næppe overlevet 10-års jubilæet for NEJet, da Maastrich-aftalen 3. juni 1992 blev forkastes med 50,7% imod og 49,3% for.

Ringenes Herre
Apropos Prins Henrik og gode og onde prinser, så har filmen Ringenes Herre : Eventyret om Ringen fået flere i biografmørket end Harry Potter. Begge film tilhører fantasy-genren. Den britiske fantasyforfatter China Miéville har sammen med anmeldelsen af den første film Fantasy geek delivers our just desserts i tidsskriftet Socialist Review (259, jan. 2002, side 24-25) også skrevet artiklen Middle Earth Meets Middle England, hvor han „looks at the ideas and work of JRR Tolkien“.
[www.swp.org.uk/SR/259/SR3.HTM]
China Miéville optræder også i et interview af John Newsinger i International Socialism (nr. 88, 2000, side 153-63) Fantasy and revolution. Klog, vidende og udfordrende for vanemarxister fortæller han om genrens kendetegn, traditioner - især er han kritisk over for genren i slipstrømmen efter Tolkien - og indrager både Kapitalen og Gullivers Rejser (den første er ikke fantasy!). Tolkien får en hård medfart (den idylliske dal „er en moralsk bankerot middelklasses glansbillede“). Og Miéville slutter af med at anbefale 10 fantasy/Science fiction-bøger, der er „of particular interest to socialists“. [www.isj1text.fsnet.co.uk/pubs/isj88/newsinger.htm]

Argentina
Den Internationale Valutafond (IMF) er et af de virkelig fjendebilleder for den verdensomspændende globaliseringskritiske bevægelse - og med god grund. Fondens medskyld i den økonomiske og politiske krise i Argentina er blevet yderligere forværret af den nye amerikanske regerings politik over for gældsplagede lande. Men hvis Argentina kan være modellen for, hvor langt ud en national økonomi i kløerne på IMF kan komme, er det også en model for den modstand, som kan bryde ud hvor som helst under den nyliberale globaliserede verdensorden.
Argentinerne har forhindret en håndfuld præsidenter i at regere de sidste par måneder, og i det amerikanske tidsskrift International Socialist Review (nr. 21, 2002, side 16-25) forklarer artiklen Argentina’s revolt om revoltens udvikling som indvarslingen af en ny periode i klassekampen i Latinamerika og i kampen mod kapitalens globalisering. [www.isreview.org/issues/21/argentinas-revolt.shtml]
I samme tidsskrift er der et interview (side 12-15) med Latinamerikaeksperten James Petras (som Forlaget Solidaritet udgave en bog af sidste år, Barbari eller befrielse i det nye årtusinde : Udvalgte politiske essays, 149 sider, 60 kr., michael@solidaritet.dk). Interviewet hedder Rebellion in Argentina: „You have to take action from below“ og handler om den øjeblikkelig bevægelse og de sociale kræfter i den [www.isreview.org/issues/21/petras_interview.shtml].
Sitet Resource Center of the Americas.org har på forsiden et tema Road Warriers med artikler af James Petras og Eduardo Galeano mfl., der fortæller mere detaljeret om de sociale kræfter i opstanden, forløb mv. [www.americas.org] og fra sitets forside kan man vælge både Subject og Country, og finde frem til deres The Argentina Page, hvor der under Web Watch er samlet meget materiale fra internettet, fra både progressive kilder som ZNet og troværdige mainstream, især historier om krisens internationale sammenhæng og bagmænd. [www.americas.org/country/Argentina/]
Om det revolutionære perspektiv i at befolkningen ikke længere vil lade sig regere, og de regerende ikke kan regere, skriver Chris Harman i Socialist Review (nr. 260, 2002, side 18-19) i artiklen Taste of our power („Can the workers take control in Argentina?“)
[www.swp.org.uk/SR/260/SR3.HTM]

Antal dræbte i Afghanistan ?
Godt nok er felttoget mod international terrorisme i Afghanistan ikke forbi, men hvad var omkostningerne i menneskeliv for den amerikanske højteknologiske „smartwar“?
Den amerikanske økonom Marc W. Herold har lavet en større database med oplysninger fra øjenvidner, nyhedsbureauer mv. og når op på ca. 4.000 dræbte civile i perioden 7. oktober - 6. december 2001, som det kan ses i hans artikel A dossier on civilian victims of United States arial bombing of Afghanistan (10. dec. 2001) [www.cursor.org/stories/ontarget.htm]
Ud over Herolds undersøgelse og database har sitet Cursor [www.cursor.org] kritiske artikler om specielt den amerikanske presses tavshed ift. bombeangrebenes ofre.
Forskeren Carl Conetta har på sitet Project on Defense Alternatives skrevet to rapporter: Operation enduring freeedom : why a higher rate of civilan bombing casualties (24.1.02) og den større Strange victory : a critical appraisal of Operation Enduring Freedom and the Afghanistan-war (30.1.02), hvor han beskæftiger sig bredere med krigens destruktive effekter for Afghanistan.
[www.comw.org/pda/index.html]
Han anslår de direkte civile ofre for bomberne til 1.000-1.300 dræbte, 3.000 civile døde af kulde/sult under flugt og hertil minimum 4.000 dræbte Taliban-soldater. Dvs. i alt min. 8.000 dræbte (og oveni 1/2 mio. ekstra flygtninge)
Bourdieu
Dagbladet Politikens overskrift (24.1.2002) til nekrologen over den franske sociolog Pierre Bourdieu - De udstødtes enmandshær - er heldigvis ikke rigtig. Snarere skabte han en hær, men ikke alene. Bourdieu var politisk aktivistisk i forhold til de franske arbejdskampe fra 1995 og havde stor betydning for den vigtige franske bevægelse mod nyliberalismen, som bl.a. ATTAC. Bourdieus opfattelse af den intellektuelles rolle bliver bedømt i nekrologer, som på det amerikanske ZNet: Pierre Bourdieu .. the Influence .. and His Last Projects [www.zmag.org/content/VisionStrategy/bourdieu0125.cfm]
En større artikel om Bourdieus teoretiske udvikling og hovedpunkter er In Perspective: Pierre Bourdieu i International Socialism (nr. 87, 2000, side 95-117)
[www.isj1text.fsnet.co.uk/pubs/isj87/wolfreys.htm]
På dansk er der en noget langhåret introduktion i onlineleksikonnet Leksikon for det 21 århundrede, hvor der også henvises til de vigtigste værker på dansk, men hans indsats i de sidste års politiske bevægelse og nyeste bøger (fx Modild : For en social bevægelse i Europa. Reitzel, 2001) ikke er med - endnu. [www.leksikon.org/html/dk/bourdieu_pierre.htm]

Negri og „Empire“
På Tidsskriftcentret.dk’s eget site har vi på forsiden lagt en ny emneliste Antonio Negri og ”Empire med et udvalg af omtaler, interviews, anmelderartikler, tekster af og om Antonio Negri samt baggrundsmateriale om den italienske venstrefløj i 1970‘erne, da Negri var teoretisk jordemoder til den autonome bevægelse. Bogen Empire, der udkom på engelsk i 2000, tager udgangspunkt i globaliseringsdiskussionerne og –bevægelsen, er blevet kaldt et nyt Kommunistisk Manifest, og har fået en omfattende mediedækning. Desværre er der vist ingen planer om en dansk udgivelse, men vi har i emnelisten lagt et link til en engelsk online udgave.
www.tidsskriftcentret.dk/indnegri.html]

Almanac Singers
På vores site findes i venstremenuen en ”Tidslinie”, hvor redaktører og politiske aktive kan finde anledninger til jubilæumsartikler og -arrangementer.
Et eksempel er året 1912, hvor Lawrence-strejken i USA giver anledning til den kendte sang Bread And Roses, som vi dag forbinder med den svenskfødte syndikalist-agitator og sanger Joe Hill, eller i hvert fald med Bo Widerbergs film Joe Hill.
Begrebet bruges stadig, således hedder hovedartiklen Bread and Roses : The trade-union revival for temaet „Trade Unions“ i tidsskriftet New Internationalist (nr. 341, 2001, s. 11-30) [www.newint.org/issue341/contents.htm].
Om Joe Hills sange, liv og henrettelse i Ohio i 1915 kan man læse på sitet Joe Hill [www.pbs.org/joehill/]
I samme tradition - med at tage Frelsens Hær- eller folkesange og skrive en klassekampstekst til - er de amerikanske folkesangere Woody Guthrie og Peter Seeger. Begge var med i teateragitatorgruppen Almanac Singers, hvis cd Talking Union netop er februar måneds tilbuds-cd fra selskabet Naxos (49,75 kr!) og sælges i de fleste boghandlere.
Gruppens sange og historie kan findes på sitet The Songs of The Almanac Singers
[www.woodyguthrie.de/almanac.html]
Det musikalsk og politisk specielle ved cd-tilbuddet er ikke blot optagelser fra gruppens korte historie (1941-42) og den halvdel af sangene, som er banjoarbejdersange som Liza Jane, Billy Boy og Union Maid, men også de sange, som afspejler ændringen hos de folkefrontsprogressive i USA, fra antikrigssange til sangene fra efter Hitlertysklands angreb på Sovjetunionen (juni 41) og efter Pearl Harbor (december 41). Væk er ironien og hadet mod bossen og præsidenten, nu er det ”we gonna lick Mr. Hitler/ and until we do/ other things can wait” og banjoen skiftes ud: ”give me a gun/and hurry up/so we can get the job done”.

Denne tekst findes online på Tidsskriftcentret.dk’s site. Herfra kan du klikke videre til de nævnte links til internettet [www.tidsskriftcentret.dk]
Jørgen Lund &
Bjarne A. Frandsen