En borgerlig finanslov

Hvordan kom den nye finanslov til at se ud? Et nybrud, eller er den bare gammel vin på nye flasker? Noget helt entydigt svar er der ikke, men nogle brud og linier tegner sig.

af Stig Hegn

Med finanslovens vedtagelse i begyndelsen af februar 02 har vi det første håndgribelige tegn på, hvor den nye borgerlige regering vil hen. Det blev et forlig med Dansk Folkeparti, der på den måde stod sin svendeprøve som partiet med indflydelse og med troværdighed. De fremstod også som det ansvarlige parti, der sørgede for, at de planlagte nedskæringer på uddannelsesområdet ikke blev gennemført; lidt imponerende, må man vist sige. Der er gået mange år, siden Glistrup annoncerede, at forsvaret skulle erstattes med en telefonsvarer, der sagde: Vi overgiver os.
Vi har så fået en finanslov, der er anderledes end normalt, fordi den ikke er et kludetæppeforlig, men baserer sig på et fast flertal. Socialdemokratiet må for første gang i mange år se sig henvist til skammekrogen, hvor de vrænger om en finanslov, der ikke tager hensyn til de svage, en finanslov, der bruger af reserverne. Kristeligt Folkepartis Jan Sjursen talte om blokpolitik. Sandheden er, at VK-regeringen i turbo-fart er ved at indfri sine løfter til vælgerne, siger Jens Rohde, Venstres politiske ordfører. Det er godt nok mange år siden, en finanslov er blevet vedtaget en uge efter at den er blevet fremlagt. Men spørgsmålet er jo, hvor forskellig er den nuværende finanslov fra den, en socialdemokratisk regering ville have gennemført?
Hvis det er ”højrefløjspolitik” at sikre bedre omsorg og frit valg for de ældre, øget varmehjælp, flere midler til hospicer, influenza-vaccinationer, bedre forhold for børnefamilierne, en ekstra forbedret barselsorlov, en markant styrket indsats for at fjerne ventelisterne på sygehusene og alle de andre velfærdsforbedringer, ja, så kan det blive vanskeligt at definere, hvad der er højre og venstre i dansk politik.
Jens Rohde, Venstres politiske ordfører- 5. februar 02

Godterne
Der vil nok ikke være den helt store uenighed om de positive sager: flere penge til sygehuse, til de ældre, mere barselsorlov - men måske nok om detaljer i måden. Men regeringen har gennemført en hel del af de ting, de gik til valg på. Selv fremhæver de:
- Barselsorloven forlænges og gøres mere fleksible.
- 1, 5 mia. kr. til de sygehuse, der kan dokumentere effektivitet og indhug i ventelisterne.
- Bedre omsorg for ældre bl.a. sikres gennem frit valg for hjemmehjælp, frit valg af plejebolig, efterlevelsespension, øget varmetillæg, en udbygning af hospiceområdet.

Statens udgifterne skal ned uha
Det er på udgiftsområdet, der vil være uenighed. Men regeringspartierne havde annonceret det i valgkampen. Ulandsbistanden ville ikke have lidt under nedskæringer, massakren på råd og nævn ville nok heller ikke have været der under den tidligere regering, men kulturområdet?: ja, det kunne man jo aldrig vide. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har fremhævet den kraftige nedskæring på rammen for byfornyelse (fra 2 til 1.25 mia kr.), hvilket jo både betyder ringere boliger og mindre aktivitet i byggesektoren. Sekretariatet for Kvarterløft nedlægges. Bemærkes uden undren skal det, at forsvarets anlægsudgifter øges med 100 mio., at der skal 225 mio. ind på salg af den grund i Ørestaden, der var beregnet til Rigsarkivet - ja, der er sandelig mange morsomheder.

Effektivisering står for
Men der er et område, hvor regeringen har fået inspiration fra den tidligere SR-regering. De havde nemlig forslag om en generel besparelse på ca. 2% på drifts- og lønudgifter. Det er nu udvidet, så det dækker mere bredt, og procentsatsen er blevet 3, dog friholdes militæret og politiet. Frem til 2005 betyder det indenfor staten, at effektiviseringskravet vil være 7% - efter de nuværende planer. De kommende fyringerne indenfor Told&Skat vil jo, som Enhedslisten har sagt føre til mere skattefusk i stil med selskabstømningerne og give de multinationale selskaber endnu bedre muligheder for at slippe med at betale skat.
I første omgang så det ud til, at regeringen havde måttet opgive den propagandistiske parole om ingen skattestigninger fra dag ét, f.eks. ville skatten som følge af Pinsepakken (stigende grønne afgifter, ændret bundfradrag) og den vedtagne stigning i ejendomsskatterne stige 3.2 mia., men de så ud til senere at være opgivet, så de 3.2 mia. skal regeringens så finde et andet sted! Men det tal har der nu ikke været talt så meget om. Men de har frafaldet nogle krav, de selv stillede til finansloven, mens Socialdemokratiet var ved fadet, bl.a. øgede afgifter for 1.5 mia. (Diverse afgifter – herunder cement, affald og pristalsregulering )1

Opsigt
Det har jo vakt megen opsigt, at regeringen har skåret i råd og nævn - men det er vel ret beset en logisk konsekvens af et ændret politisk flertal. De har jo aldrig lagt skjul på, hvad de mente om Det Danske Center for Menneskerettigheder, der evig og altid kæftede op, når højrebølgen truede. Det ville være naivt at forestille sig, at der ikke skulle ske ændringer i den borgerlige stat med et nyt flertal. Der vil vise sig en nøje sammenhæng med disse foranstaltninger og den nye terrorpakke, hvor regeringen nok skal vide at skaffe sig et bredt flertal. Således vil Socialdemokraterne atter få en chance for at få indflydelse. Så vil vi se regeringens lægge op til det brede samarbejde, de faktisk lagde op til før valget. Men lige nu er parolen: Ud med de kritiske folk/eksperter/institutioner hvor der foregår saglig forskning, ind med meningskontrol og mail-do. Nu er det jo ikke så meget rådene som sådan, man kan have ondt af, men som ofte det arbejde de laver, f.eks. kan man nok stille spørgsmålstegn ved, om det centrale arbejde, der har været i Kulturrådet for børn, om nogen vil lave det i fremtiden.
Miljødelen
Sven Auken har beklaget sig over, at nu er hans livsværk i grus. Og på dette område er jeg ikke utilbøjelig til at give ham ret, sådan som vi tidligere forudsagde2
.Et indgreb socialdemokraterne heller næppe havde foretaget var indgrebene i Arbejdsmiljøinstituttet, der trods alt aldrig har fungeret til arbejdsgivernes tilfredsstillelse, så de skal fyre hver tredje - og i Arbejdstilsynet hver femte. At en ny undersøgelse viser, at der sker flere arbejdsulykker end for ti år siden3 er ikke et argument for VK. En speciel miljødel, der hører under ulandsområdet, er miljøforbedringer i den 3. verden, hvor nedskæringerne ikke har vakt begejstring i industrikredse, specielt har der været kritik omkring hjælpen til Østeuropa, hvor ledende industrifolk har påpeget det kortsigtede i nedskæringen på områder (f.eks. Petersborg, Polen), hvor danske firmaer har fået fodfæste.

Ulandsbistanden
Det har jo ikke været med konservativ begejstring, at der er blevet skåret så meget i ulandsbistanden. Men noget skulle der jo betales med - og det har nok været den pris DF har taget sig for ikke at stemme på andre forslag, der måtte blive fremlagt i folketingssalen. Der har været fremført mange gode argumenter for vilkårligheden i den politik, f.eks. har ulandsorganisationen IBIS fremhævet, at de gældsplagede blandt guaraní-indianerne i Bolivia vil blive ramt, fordi de må lukke et program. Regeringen vil bare sige: Vi yder stadigvæk mere end de fleste lande, vi har bibeholdt fattigdomsorienteringen. Der røg et par lande (Malawi, Eritrea) i svinget, der ikke levede op til den jomfrunalske udenrigsministers krav om menneskerettigheder i fjerne lande - men det var jo ikke at forvente at de skulle brænde for den sag. Men valget er jo, som Poul Engberg Petersen, fra det lukningsdømte Center for Udviklingsforskning siger helt tilfældigt4
.
Kulturen
Kulturområdet har fået kniven. Kulturminister Brian Mikkelsens ord om, at det ikke var meningen at skære ned, men at omfordele, har ikke vundet genklang hos finansministeren med Thors Hammer. I løbet af få år vil de kulturinstitutioner, der ikke har med uddannelse at gøre blive forringet med 15%5
Navnlig forfatterne vil stå for skud, idet bibliotekspengene vil blive halveret - ellers en lov der blev vedtaget i bred enighed for ikke så mange år siden. Mikkelsen havde stillet i udsigt, at indkøb af kunst skulle være fradragsberettiget, så billedkunstnerne kunne leve af deres produktion, men det bliver nok ikke til noget heller. Kulturministeriets Udviklingsfond skal nedlægges - det bliver så spændende, om Tipsmidlerne, der jo udgør langt den overvejende del af pengene i den, om de skal tilbage til spillerne, altså lottospillerne!

Uddannelse
På uddannelsesområdet er der nu ingen grund til at falde i svime, for Det passer ikke, når regeringen nu siger, at nedskæringerne på uddannelsesområdet er taget af bordet, siger Pernille Rosenkrantz-Theil, finanspolitisk ordfører for Enhedslisten: Det er kun knap halvdelen af nedskæringerne på uddannelsesområdet, der er taget af bordet. Oprindelig var der lagt op til nedskæringer på 1,4 mia. - disse er nu ifølge medierne reduceret med 650 millioner kroner6.
Det er også værd at bemærke, at de besparelser, der er tilbage, svarer til det, SR regeringen forslog i august7.
Og hvordan var det med daghøjskolerne? Protestdemonstrationerne den 7. februar samlede da også 15-20.000 elever og studerende i Århus, Ålborg, Odense og København. Bl.a. med nogle ironiske paroler om, at de skam var fremtidens eksperter!

Vurdering
Til slut må man sige, at det har været afgørende for regeringen at optræde beslutsomt og handlekraftigt. Det er lykkedes ganske godt. På det sidste har de bøjet sig for hastværket og lovet, at vedtagelsen i Folketinget bliver udskudt et stykke tid - det ser jo også pænere ud. Der er flere områder, hvor de har hentet inspiration fra den tidligere regering. Økonomisk er det ikke de store summer, der er flyttet rundt på - det ville også være svært i en hast. Men de har jo gjort det på områder, hvor de ikke vil få befolkningen, flertallet i hvert fald, imod sig. Og selv er de i fuld gang med at håne æggehovederne for altid at brokke sig. Det har foranlediget professor Claus Bryld fra RUC til at drage sammenligninger til den antiintellektuelle holdning vi oplevede fra højre- og nazipartierne i 30erne, og deres betoning af følelser og nationalisme, kan vi jo også mærke8.
Det kan nok give anledning til bekymring. Nu får vi så se, hvordan samarbejdet med Dansk Folkeparti kommer til at gå, når spørgsmålet om EU og Danmarks formandskab kommer på banen. I hvert fald er den resolutte gennemførsel af et forlig med Dansk Folkeparti uhørt i den hidtidige Danmarkshistorie. Men det var det jo også, første gang Socialdemokratiet og Jens Otto Krag inddrog Socialistisk Parti i samarbejde i 1966. Vi får se om samarbejdet kommer til at holde længere.

Noter:
1 I flg. beregninger fra: Socialdemokratiet, politisk-økonomisk afd. 26. januar 2002
2 Solidaritet 2001 nr. 5, side 10.
3 Information 5.2.02
4 Politiken 3.2.02
5 iflg. Torben Krog i DR/Orientering 6.2.02
6 dette og tidligere citat fra www.enhedslisten.dk 5.2.02
7 Det påstår Venstres finanspolitiske ordfører Kristian Jensen iflg. Politik online 05.02.2002 16.36
8 DR/Orientering ca. 7.2.02