DEN SYGE LOGIK

Af Johan Lund Olsen - landsstyremedlem i Inuit Ataqatigiit


Grønlands rolle i USA’s planer om et missilskjold optager mange mennesker over hele kloden og naturligvis også det grønlandske samfund, selvom det umiddelbart ikke ser sådan ud. Grunden hertil skyldes som bekendt den amerikanske militære tilstedeværelse i Grønland og i Thule/Pituffik i det allernordligste Grønland og den BMEWS-radar, som er tiltænkt en meget vigtig rolle i udviklingen af Missile Defense-systemet. Denne sommer har bl.a. miljøorganisationen Greenpeace aflagt Grønland et besøg, for derigennem at gøre det internationale samfund opmærksom på Grønlands rolle i USA’s planer og dels for at markere miljøorganisationens modstand mod dette projekt. Dette initiativ fra miljøorganisationens side har været meget kærkommen og tiltrængt, selvom organisationen i løbet af besøget også har fået nogle knubs for fortidens synder i forhold til fangst- og jagterhvervet..

Thuleeskimoerne-Inughuit
Thule har i gennem hele det 20. århundrede været genstand for opmærksomhed i Danmark og ude i den store verden. I starten af 1900-tallet var Thule målet for danske og udenlandske polarforskere, der med bistand fra områdets indbyggere gennemførte farefulde opdagelsesrejser i det barske arktiske klima. Det var således kun med Thuleeskimoernes hjælp, at den amerikanske polarforsker Robert E. Peary nåede frem til Nordpolen. Efter afslutningen af Den anden Verdenskrig har de fleste navnlig forbundet Thule med militæranlæg, som følge af de intense amerikanske militære aktiviteter i området, først og fremmest Thule Air Base.
I 1953 blev mine landsmænd i Thule og områdets indbyggere – Inughuit – fordrevet og tvangsforflyttet, da én af det amerikanske militærs vigtigste baser og radarvarslingssystemer i Nordpolområdet skulle udbygges fra at være en almindelig flybase til det, det nu er i dag: En Ballistic Missile Early Warning System. De korteste og vigtigste ruter mellem atommagterne, d.v.s. missilruterne for interkontinentale raketter - går jo tværs over Grønland, Nordpolområdet og Det arktiske Hav - fordi jordkloden som bekendt ikke er flad !

Grønland og sikkerhedspolitikken
Siden 1953 er Grønland samtidig en del af Kongeriget Danmark. Siden 1979 har vi haft Hjemmestyre med egen lovgivningsmæssig kompetence og ansvar på samtlige politik-områder, på nær justitsområdet, valutapolitikken og det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område.
Grønlands rolle i udenrigsanliggender og i den danske stats sikkerheds- og forsvarpolitik har i de senere år imidlertid gradvist været stigende, hvor den folkevalgte forsamling i Grønland rent faktisk har fået større råderum i udenrigs-, som sikkerheds- og forsvarspolitikken af særlig interesse for Grønland.
I det grønlandske parlament, Landstinget, drøfter vi i dag udenrigspolitiske som sikkerhedspolitiske spørgsmål på linie med alle andre politiske spørgsmål - selvom det i teorien og sådan som Hjemmestyreloven i dag er skruet sammen - ikke skulle være muligt.
I det grønlandske Landsting er der 31 medlemmer, hvor Inuit Ataqatigiit har de 7 af mandaterne og hvor vi sidder i regering sammen med Siumut, der har 12 mandater.
I sagen om de amerikanske planer om udviklingen af et missilskjold, har den danske regering gentagne gange og i utvetydige vendinger forsikret den grønlandske befolkning og det grønlandske Landsting om, at Danmark alene ikke vil træffe nogen som helst beslutning om NMD uden at Grønland og dermed de politiske myndigheder er taget med på råd.

IA og Siumut
I vores regeringssamarbejde med Siumut, har vort parti derfor siden sommeren 1999 presset på for at få udmeldt Grønlands holdning til NMD-sagen og som den danske regering nu kender. I Landsstyrets/den grønlandske regerings erklæring fra den 18. november 1999 står der derfor nu:

“At såfremt NMD-planerne indebærer;
- at bestemmelserne i ABM-traktaten af 1972 overskrides, og eller
- at såfremt amerikanerne ensidigt fastholder deres planer, så kan Grønlands Landsstyre ikke gå ind for planerne om en opgradering af Thuleradaren.

Hvis opgraderingen af Thuleradaren er på dagsordenen, så forventer Landsstyret dets direkte deltagelse under disse drøftelser, og Landsstyret er af den opfattelse, at en eventuelt opgradering af Thule-radaren ikke på nogen måde må bidrage negativt til den eksisterende verdensfred.”
Det skal understreges at partiet IA er meget kraftige modstandere af missilskjoldet og at vi siden sidste års Landsmøde i partiet, har en klar beslutning om at Grønland ikke skal indgå i nogen former for studehandler med hverken USA eller Danmark med henblik på evt. fremme af amerikanernes ønske om en opgradering af Thuleradaren.

Arktisk sikkerhed
Landsmødet udtalte den 29. maj 2000.: “ I kraft af vor placering som midtpunkt i striden mellem verdens førende militærmagter er vi også forpligtet til at være med i bestræbelserne på at skabe et liv i fred og forståelse.
Af den grund kan vi ikke acceptere USA’s planer for opstilling af et nationalt raketforsvar, det såkaldte National Missile Defense, bl.a. ved brug af radaren i Pituffik/Thule Air Base. Vi er bekymrede for at NMD vil medføre en ny magt-rivalisering blandt militærmagterne og føre til et nyt våbenkapløb. Vi mener tillige, at USA forsøger at udnytte NMD til isolationistiske formål ved at tilsidesætte de andre landes og staters interesser.
Vi mener derfor, at det er nødvendigt at erklære Arktis som en demili-tariseret/våbenfri zone, samt at det får status som sådan under De Forenede Nationers myndighed.”
Udover risikoen for et nyt våbenkapløb bygger vores modstand mod MD - også på andre forhold, der bekymrer os i Grønland:
• Vil dette vanvittige projekt fremskynde og stabilisere et verdensfred eller vil det modsatte ske?
• Står en eventuel forøget sikkerhed med hensyn til angreb fra slyngelstaterne i et rimeligt forhold til de nye sikkerhedsrisici, som NMD-projektet også kan skabe ?
• Er denne fare eller såkaldte trussel fra slyngelstaterne ikke lige lovlig overdrevet og dermed i realiteten overvurderet, set i forhold til risikoen for en ny ustabilitet i verden og dermed kan blive til en verdensufred i stedet ?
• Vil den eksisterende radaranlæg og øvrige installationer i Thule og den nu planlagte opgraderede radar, øge det grønlandske samfunds, hele de arktiske folkeslags, verdenssamfundets og ikke mindst Thulebefolkningens sikkerhed?

Den syge logik
Vi tror det ikke, fordi at verdenshistorien op til flere gange så tydeligt har vist os, at den indre og indgroede logik indenfor militærtænkningen jo desværre er, at hvis forsvarskapaciteten sættes op - vil angrebskapaciteten blive sat op tilsvarende!
Det, der bekymrer os i IA og i særdeleshed Thulebefolkningen er, at vi tror, at Thule Air Base og dermed det omliggende område hvor vores landsmænd i dag lever og driver fangst og jagt, bliver et desto mere eftertragtet angrebs- og bombemål.
Dette ligger jo i enhver krigs indre syge logik, fordi USA’s evt. fjender da vil føle sig stærkere fristet til at ødelægge og lamme USA’s gengældelsesevne - bl.a. ved at have Thule Air Base og dens radar som angrebsmål. Og også fordi, at en evt. fjende af USA vil betragte sådanne anlæg - der både kan styre og kontrollere en evt. konflikt - som lige så vigtige som atomvåbnene selv og sidst men ikke mindst, fordi en evt. fjende vil gøre alt for at “genskabe” balancen mellem atommagterne ved at forsøge at gøre raketskjoldet ubrugeligt.

Derfor er Inuit Ataqatigiit så inderligt imod missilskjoldet.

v Først og fremmest, fordi risikoen for et våbenkapløb vil være overhængende og dermed for en ny ustabilitet i verden.

v Og for det andet, fordi Grønland ikke bør tage et medansvar for denne udvikling, der i realiteten styres af den amerikanske våbenindustris lobbyisme og profithunger.

v Og for det tredje, fordi risikoen for at Grønland bliver et angrebsmål bliver desto meget større.

v Og for det fjerde, fordi Grønland - og i særdeleshed Thule’s befolkning i forvejen har betalt nok i militærmagternes magtrivalisering.

De fordrevne
Jeg nævnte indledningsvis, at mine landsmænd i Thule i 1953 blev fordrevet og tvangsforflyttet fra deres boplads som følge af den amerikanske base og radaranlæg i Thule. Som afslutning vil jeg derfor fortælle lidt om den uret og krænkelse som USA og Danmark har udsat Thulebefolkningen for og som også kan få betydning for missilskjoldsprojektet.
Der verserer i dag ved den danske Højesteret en sag om Thulebefolkningens ret til at vende tilbage til sin boplads og det heromliggende vitale jagt- og fangstområder, der i væsentligt omfang er inddraget under det amerikanske base-område.
Ved sin dom af den 20. august 1999 fastslog Østre Landsret i København, at befolkningen ulovligt mod sin vilje i 1953 blev fordrevet fra bopladsen og det omliggende jagt- og fangstområde, og at befolkningen som oprindeligt folk er beskyttet af FN’s konvention om oprindelige folks rettigheder.
Højesteret skal blandt andet tage stilling til Thulebefolkningens ret til at vende tilbage til sin boplads lige klods op ad militærbasen og det territorium, der omgiver bopladsen i en sådan afstand, at befolkningen vil kunne fortsætte med at eksistere som oprindeligt folk. Thulebefolkningen har i dag ved det i 1953 tilflyttede område ved Qaanaaq ikke et omliggende jagt- og fangst-område, der på samme måde muliggør befolkningens fortsatte eksistens som et af jordens mindste folk.

Med (for-) lov skal land….
Dersom den danske Højesteret fastslår, at befolkningen har ret til at vende tilbage til sin boplads og det omliggende erhvervsområde, opstår spørgsmålet om hvorvidt den danske stat kan eller vil ekspropriere Inughuits/Thulebefolkningens rettigheder i henhold til bestemmelserne i den danske Grundlov, der som bekendt også er gældende i Grønland, eller om den amerikanske base skal flyttes til et andet sted, hvor der ikke er bopladser og jagt- og fangstområder.
I sagen om missilskjoldsplanerne og Thulebefolkningens verserende Højesteretssag, har IA – da vi anser sagen af så stor principiel betydning for den grønlandske befolkning som helhed – i et åbent brev den 12. februar i år appelleret til bl.a. den danske regering/v. udenrigsminister Mogens Lykketoft og USA om, at afvente udfaldet af Højesterets afgørelse førend USA - med eller uden Danmarks og Grønlands accept - går videre med missilskjoldsplanerne, som i værste fald vil betyde en omfattende udbygning af Thulebasen.
Vi mener med andre ord, at missilskjoldsplanerne bør sættes i bero indtil Højesteret har talt. I et demokratisk land og i et retssamfund er det et grundliggende princip, at regeringer og lovgivere respekterer og anerkender domstolenes ret til at behandle sager der er indbragt til domstolenes endelige afgørelse.
I 1998 måtte den danske stat således først afvente Højesterets afgørelse før end, at regeringen foretog sig yderligere i den såkaldte Grundlovssag, hvor en række borgere i Danmark havde indstævnet staten og dermed regeringen for at have afgivet for meget suverænitet og selvbestemmelse til EU-organer.
Inuit Ataqatigiit har indtil videre intet svar fået fra den danske udenrigsminister. Tavshedens og løgnens strategi fortsætter øjensynligt !