Ny økonomi i havsnød

Kapitalismen troede (atter engang) den havde fundet opskriften på den krisefri kapitalisme med den „Ny økonomi“. Denne artikel undersøger myter og realiteter bag det borgerlige begreb.

Albert Jensen

Kapitalismen har historisk haft det således, at når den var tættest på en krise, blev den mest eksalteret - som en patient der roder sig ud i stadig værre febervildelser. I 1929 begyndte de borgerlige økonomer få måneder før sammenbruddet i Wall Street at tale om „Den ny æra“. Dermed mente de en ny glorværdig periode i kapitalismens historie, hvor de kapitalistiske cykliske kriser var udryddet, væksten fortsatte og aktiekurserne steg ind i himlen. Sådan gik det som bekendt ikke.
For 1 år siden kunne marxister vantro åbne sin avis og støde på helsides annoncer med billeder af Marx eller Che, hvor forskellige IT firmaer proklammerede, at revolutionen var gennemført. Arbejderne (flip-proleratene) havde overtaget produktionsmidlerne. I Sverige mødte den 28 årige Jonas Birgeson der var direktør for Framtids Fabriken med 3000 ansatte op på de svenske arbejdsgiveres årsmøde, svinede dem til og forklarede dem, at de tilhørte fortiden. Den slags initiativer kan revolutionære måske have nogen sympati for, men Birgeson er ikke revolutionær. I dag, 1 år senere, er aktiekurserne på hans IT Fabrik faldet til en hundrededel, antallet af ansatte til en tiendedel, og selv er han kørt ud på et sidespor - langt ude på landet. Wallenbergerne overlevede.
Allerede i 1999 begyndte man i USA at tale om den „Nye økonomi“. Et borgerligt mantra der for en stund næsten udkonkurrerede det andet borgerlige begreb, „Globalisering“. I juli 2000 erklærede chefen for USA’s nationalbank, Federal Reserve, Allan Greenspan: „.. Det er spredningen af informationsteknologi gennem hele økonomien, der gør den aktuelle epoke så forskellig fra de foregående årtier... Et resultat af den stadig hurtigere IT innovation har været en tydelig acceleration af det fænomen som den ansete økonom Joseph Schumpeter for mange år siden omtalte som ‚kreativ ødelæggelse‘ - den stadige forskydning hvor nye teknologier fortrænger de gamle“.
Den „Ny økonomi“ sneg sig også ind i den økonomiske rapport fra USA præsident for 2001: „Over de sidste 8 år har den amerikanske økonomi forandret sig så radikalt, at mange mener vi oplever skabelsen af en ny økonomi“.
Den borgerlige hukommelse er ikke så lang. I september 1998 var den amerikanske økonomi på vej i krise, efter sammenbruddet i Sydøstasien året forinden, og Ruslands og Brasiliens betalingsstandsninger i august. En dybere krise blev kun hindret ved drastiske skridt fra nationalbankens side (se artiklen andetsteds i Solidaritet).
Der var ikke koncensus omkring begrebet den „Ny økonomis“ betydning. Forskellige borgerlige økonomer lagde forskellige holdninger og forhåbninger i begrebet. Vi vil i det følgende fokusere på de 3 hyppigste holdninger: det afspejlede IT industriens dominans i den kapitaliske økonomi, der var tale om en produktivitetsmæssig revolution på linie med dampmaskinen, og endelig at IT havde skabt en krisefri kapitalisme.

IT industriens dominans
Den kapitalistiske økonomi har historisk oplevet mange perioder med voldsom spekulation, der afspejler eksistensen af et stort overskud, der ikke har kunnet investeres produktivt. Den seneste af disse spekulationsbølger satte ind i 1995 (se artiklen andetsteds i Solidaritet), og trak alle aktier med i vejret, men især IT aktier. Årsagen til sidstnævnte slagside mod IT skal findes i internettet. Det slog internationalt igennem i 1994-96, og gav grobund for megen borgerlig ideologisk spekulation og propaganda. Forenklet var budskabet: „er du ikke på nettet, er du lost“. Det gjaldt uanset om du var enkeltpersoner eller virksomheder. Konsekvensen var, at enorme mængder af spekulationskapital søgte ind på dette område. Dels i form af venture kapital, som nyopstartede firmaer fik stillet til rådighed, i forventning til snarlige og enorme profitter. Dels i form af spekulation i disse firmaers aktier. Da browser-producenten Netscape i 1996 gik på børsen, handledes firmaets aktier dagen efter børsintroduktionen til 10 gange introduktionskursen, og firmaets børsværdi var 100 gange dets årlige omsætning på det tidspunkt. Stilen var lagt. Mange andre virksomheder fulgte i Netscapes fodspor. Børsintroducerede internetfirmaer kunne have en papirværdi på flere mia. US$ uden nogen sinde at have produceret et overskud - tvært imod havde de næsten alle enorme underskud. Men ideologien sagde jo, at internet og IT generelt var fremtiden.
Ideologien fik yderligere næring af den faktiske udvikling, for den massive opmærksomhed omkring internet og IT tvang mange private og virksomheder til at investere i udstyr og programmel. Det gavnede de IT virksomheder, der faktisk producerede noget fysisk, der kunne sælges - producenter af EDB maskiner og programmel. Det var også i den periode, Microsoft blev verdens største virksomhed - i hvert fald hvad angår børsværdi. Ifht. omsætning og antallet af ansatte var virksomheden fortsat 10 gange mindre end de største - fra den „Gamle økonomi“.
Men denne udvikling var altså primært drevet af tilstedeværelsen af omfattende spekulationskapital, og massiv propaganda omkring internettet, der angiveligt var på vej til at overtage verden. Realiteten i slutningen af 2000 var imidlertid, at IT industrien i USA kun tegnede sig for 6% af BNP. Samtidig brast spekulationsboblen i midten af 2000. Aktiekurserne på IT og især internet-aktier er siden raslet ned, som den svenske Framtids Fabrik, hvis aktieværdi er faldet med en faktor 100 på et år. Andre virksomheder har måttet lukke uden nogen sinde at have produceret et overskud, og efter at have formøblet milliarder af kroner i venture kapital. Det er astronomiske værdier, der allerede er blevet afskrevet på denne sektor.

IT som produktivitets redskab
En anden holdning har været, at IT var med til at revolutionere hele den eksisterende økonomi gennem især voldsomt øget produktivitet. Denne holdning har været anvendt som legitimering for store IT investeringer indenfor både den offentlige og private sektor. Undersøgelser af de sidste 5 års produktivitetsudvikling i USA afslører imidlertid, at kun 5-10% af den samlede produktivitetsstigning kan forklares med indførelsen af IT på arbejdspladserne. Der er flere forklaringer på dette: dels giver IT oftest ikke øjeblikkelige stigninger i produktiviteten. De viser sig først over en længere periode, fordi de organisatoriske forandringer foregår meget langsommere end blot anskaffelsen af en maskine eller et program. Dels anvender de ansatte på kontorer i stigende omfang IT til personlige e-mails og surfning på nettet. Undersøgelser af trafikken på de forbrugerrettede websites afslører, at den største trafik ligger i arbejdstiden mandag-fredag. En del af den potentielle produktivitets gevinst bliver altså spist op af de ansattes personlige anvendelse af de nye medier.
Disse forhold forandrer dog ikke, at IT industrien er en sektor i stadig vækst - også ifht. resten af økonomien. Men i den forstand adskiller den sig ikke fra de andre sektorer og brancher der er vokset frem gennem kapitalismens udvikling: tekstiler, kemi, transport, elektricitet, radio & TV osv.

Krisefri kapitalisme
En tredje holdning har været, at IT havde skabt en krisefri kapitalisme. Argumentationen byggede på, at IT skabte en konstant høj vækst i hele økonomien gennem sine bidrag til produktivitetsudviklingen, at store kapitalmængder kunne flyttes overalt i verden på mikrosekunder og således afhjælpe flaskehalse og ubalancer i verdensøkonomien, og endelig at anvendelsen af IT som styringsredskab i produktionen havde afskaffet overproduktionen, fordi der ikke længere blev produceret til lagre men just-in-time.
Bidraget til produktivitetsudviklingen har vi allerede været inde på. Det var stærkt overdrevet. Det er rigtig, at nedbrydningen af barriererne for kapitalens frie bevægelighed i 1980‘erne kombineret med elektroniske bankoverførsler har gjort det muligt meget hurtigt at flytte kapital rundt i verden. Men frem for at afskaffe ubalancer, har denne mulighed blot gjort ubalancerne endnu større. Det er nemlig ikke IT i sig selv, der flytter kapitalen rundt, men grådige spekulanter og kapitalister. Det gælder også de sidste 5 års spekulationsbølge, der især har været koncentreret om USA. Børskrisen i 1987 blev udløst, da forprogrammerede computere begyndte massesalg af aktier, fordi disse var begyndt at falde en smule. Bægeret var fuldt allerede. Krisen var overhængende, men IT bidrog til at accelerere dens udbrud.
Selv om IT kan anvendes til at styre just-in-time produktion, er det ingen garanti for, at virksomheder ikke alligevel producerer til lager, eller at produktionskapaciteten langt overstiger markedets efterspørgsel. En af de største stjerner på IT himlen, Cisco, der producerer kommunikationsudstyr til internettet havde i 2000 problemer med at kunne levere pga. mangel på komponenter. For at undgå en lignende situation, blev der derfor i sidste halvdel af 2000 i vid udstrækning produceret til lager. I april 2001 måtte virksomheden så nedskrive værdien af disse lagre fra over 3 mia. US$ til 0. Og den branche der i dag især plages af overkapacitet er bilbranchen. Maskiner og anden teknologi hindrer naturligvis ikke kapitalismens overproduktionskriser. Heller ikke den aktuelle.

Massiv borgerlig fortrængning
De udviklede kapitalistiske landes økonomiske samarbejdsorganisation OECD indledte i 1999 et forskningsprojekt for at undersøge indholdet af den „Ny økonomi“, og hvordan den kunne styres. I en første stor rapport fra juni 2000 erklærede OECD, at den „Ny økonomi“ måtte anses som en realitet. Der var afgjort forandringer i gang, ikke blot i finanssektoren, men også i produktionen. Da slutrapporten udkom i april 2001 havde piben fået en anden lyd. Nu var begrebet blevet til hype (engelsk for svindelnummer eller reklametrick). Luften var gået ud af den ballon, projektet skulle undersøge.
Det er ikke blot den unge svenske IT mand Jonas Birgeson, der har fået røde ører. Det har OECD’s og andre borgerlige økonomer også. Den krisefri kapitalisme er blevet erstattet af stadig tydeligere krisetegn i USA. Men vi kan være sikre på, at lignende begreber vil dukke op igen i en fremtidig „højkonjunktur“ - når den Ny økonomi engang er glemt og fortrængt.

1 = SOS. dot.com var betegnelsen for IT virksomheder, hvis aktiekurserne i midten af 2000 nåede et maksimum, før de styrtdykkede.