Af Ulrik Wagner og Freja Stevenson
Den baskiske ungdomsorganisation HAIKA blev dannet i foråret 2000. Det er den første baskiske venstrefløjsorganisation, som eksisterer på tværs af grænsen mellem den spanske og den franske stat. Vi satte to unge revolutionære stævne i byen Donostia, der på spansk kendes som San Sebastian.
I midten af juli mødte vi Garikoitz Mujika fra den nyligt dannede baskiske
ungdomsorganisation HAIKA og Amaia Arrieta, der har års erfaring fra ungdomsorganisationen
Jarrai.
Garikoitz modermål er baskisk, som blev talt i hjemmet. Stadig flere unge
baskere lærer og behersker at tale baskisk. „Det er sjældent
jeg taler spansk“, forklarer han. Amaia nikker bekræftigende. Udover
at føre en politisk kamp, så kæmper den baskiske venstrefløj
også for at bevare og fremme det baskiske sprog, euskera, og den baskiske
kultur, som havde trange kår i de 40 år, hvor Franco skabte et fascistisk
diktatur i Spanien.
Hvorfor HAIKA?
På vores spørgsmål om, hvorfor HAIKA blev dannet indleder
Garikoitz:
„Vi er inde i en ny proces, hvor målet er at skabe en organisation
for hele Euskal Herria (det baskiske ord for Baskerlandet). Tidligere har det
været et stort problem for os, at vi har været delt af grænsen
mellem den spanske og franske stat. Det var ikke kun en fysisk grænse,
men i ligeså høj grad en mental grænse. I syd har vi således
kæmpet mod den spanske stat, i nord har de kæmpet mod den franske
stat“.
HAIKA blev dannet ved et træf afholdt i påsken 2000. Jarrai plejede
at holde deres forårstræf her, hvor op mod 20.000 unge baskere deltager.
I år havde man valgt at bruge denne lejlighed til at sammenlægge
organisationen med Gazteriak (det baskiske ord for ungdom) fra den nordlige
del af Baskerlandet, og derved skabe HAIKA.
„Vi er den første ungdomsorganisation for hele Euskal Herria. Men
vi er ikke bare summen af de to tidligere ungdomsorganisationer. Mange nye er
kommet med, unge som aldrig har været organiseret før, eller unge,
der har deres rødder i Zutik (et lille trotskistisk-inspireret parti).
Nu kommer en tid, hvor vi skal diskutere hvilke kampe, vi skal deltage i, og
hvordan organisationen skal bygges op. Jarrai var med 20 år som organisation
ældre, men også større end Gazteriak, der blev 5 år.
Der er dog stor forskel på den nordlige og den sydlige del af Baskerlandet.
Tidligere skete det af og til, at folk fra syd kom til nord for at sætte
dagsordenen. Jarrai gik ikke ind i nord, men ønskede med en ny organisation
at få nord med på sine egne præmisser“, uddyber Garikoits,
der trods sine 24 år har prøvet lidt af hvert: Da hele ledelsen
for det legale venstrefløjsparti Herri Batasuna (betyder „Folkets
Enhed“ på baskisk) blev fængslet i 1997 for at vise ETA´s
forhandslingsforslag på video op til en valgkamp, røg han direkte
ind i den nye ledelse.
Legal organisation i statens sigtekorn
HAIKA er idag en legal organisation. Det var Jarrai også, men det forhindrede
ikke myndighederne i gang på gang at bruge midler, der belastede ord som
frihed og ytringsfrihed. Det har hele tiden gjort, at man har måttet arbejde
i en halv-illegal organisation. Og netop debatten om strukturen for en ungdomsorganisation
hører ikke kun Baskerlandet til. Over hele Europa, også herhjemme,
strides unge om, hvordan en organisation skal skrues sammen.
„Målet er ikke en stor struktur. Målet er at opbygge en stærk,
men også kritisk ungdomsbevægelse, der kæmper for rettigheder
hvad enten det angår jobs, spørgsmålet om seksualitet eller
boliger, der er til at betale. Målet er derfor ikke blot at opbygge et
stærkt HAIKA. Mange unge er f.eks. ikke 100 % enige med os. Vores opgave
er at være drifkraften i bevægelserne“, forklarer Garikoitz.
Netop boligproblemet er stort for unge. Mange unge bliver boende hjemme hos
forældrene til de er næsten 30 år.
Herefter bliver samtalen indviklet. Ligesom Herri Batasuna, der kan karakteriseres
som en blanding mellem et parti og en bevægelse, har HAIKA en struktur,
hvor de lokale enheder udgør grundstammen. Her træder Amaia til
for at udrede trådene:
„Der er en ledelse på 30 personer, som kommer fra både nord
og syd“, starter hun: „Ledelsen kommer fra begge de tidligere organisationer,
men er ikke direkte valgt. HAIKA befinder sig på grænsen til legalitet;
derfor er det svært at lave en ideel ungdomsorganisation. Lavede vi et
fælles træf ville politiet ødelægge det!“
Nederst i pyramiden findes basisorganisationen - taldeak - hvor aktiviteterne
føres ud i livet. Disse grupper består at under 10 personer, og
er typisk aktive i et bykvarter. En person herfra er „repræsentanten
opad“ i pyramiden til amtsniveau - på baskisk kaldet Eskualde. Herfra
er næste niveau på provinsniveau - Herialde. Baskerlandet består
af 7 provinser. Øverst findes Biltzara, den landsdækkende ledelse,
hvis væsentligste opgave er at planlægge årets aktiviteter.
Strukturen kan umiddelbart syntes at være kompliceret. For at være
ansvarlig, f.eks. basisgruppens repræsentant til amtsniveau kræves
visse ting. Det er ikke muligt at komme til tops ved blot at komme ind fra gaden.
Man skal vise evne til at kunne være en drivkraft og der kræves
en vis skoling og en indstilling om at arbejdet udføres kollektivt.
„Vi er anderledes end et traditionelt kommunistisk parti med ledere. Vi
fungerer autonomt, også i forhold Herri Batasuna. Og det gælder
også økonomisk“, tilføjer Garikoitz: „Alle lokalgrupper
har en selvstændig økonomi, de betaler selv for de plakater som
de bestiller. Desuden betaler man som aktiv, ligesom vi får en del penge
ind på boderne til byfesterne“.
Det sidste kan lyde mærkeligt. Men selv den mindste lille flække
i Baskerlandet holder byfest - og den varer sjældent kun 2 dage - og her
findes et hav af boder, de såkaldte txosnaks. Her står organisationer
som Gestoras Pro Amnestia side om side med folk fra den lokale rugbyklub, mens
hele byen fester til de sene nattetimer. Har man oplevet en byfest, så
er man ikke i tvivl om, at der kan tjenes penge til et godt formål.
Politisk strategi og erfaringer fra tidligere
Kritikere af Jarrai har ofte hævdet, at organisationen altid vægtede
kampen for national selvstændighed alt for højt.
„For 4 år siden startede vi en større selv-kritik. Vi arbejdede
for lidt med sociale og økonomiske kampe. Dengang handlede det mest om
selvstændighed. Idag spiller eksempelvis kampen for bedre boliger for
unge en central rolle. Det gælder også besatte huse, men ikke som
en individuel handling, som det ofte før har været tilfældet,
men som en samfundsmæssig handling“, siger Garikoitz.
„Et centralt område er de unges fritid. Der er behov for en ungdomsbevægelse,
som arbejder med de unges problemer. For eksempel er selvstændige ungdomshuse
(på baskisk gaztetxea) et væsentligt mål. De har haft stor
betydning for den alternative, baskiske rockscene. Igennem 80´erne skete
der en ændring. Tidligere var baskisk musik præget af en folkelig
stil, f.eks. med bandet Oskorri, som var det første baskisk-sprogede
band, men med punk-rock bands som Kortatu skete der noget nyt. Men man holdte
sig stadig fri for yankeekulturens invasion“, fortæller Garikoitz.
At der er noget om snakken, kan konstateres ved et besøg på en
af de utallige barer i landet. Her mødes ældre herrer over et glas
vin, mens musik, der herhjemme blot vil have en overskuelig tilhængerskare
i små københavnske ungdomsmiljøer, brøler ud fra
højtalerne.
HAIKA er så ny en organisation, at det politiske grundlag ikke er særligt
veludbygget endnu. Amaia og Garikoitz remser sammen de mest centrale punkter
op for HAIKA, men gør samtidig opmærksom på, at organisationen
er midt i en proces:
1) Frihed for Baskerlandet, så befolkningen kan tage sine egne beslutninger,
uden at omverden presser beslutninger ned over dem.
2) Retfærdighed og lighed. Her lægges der ikke kun vægt på
materialistiske ting, men også frihed for det baskiske sprog og kultur.
3) Internationalisme. Frihed og lighed skal ske på basis af internationalt
samarbejde.
4) Det baskiske sprog - euskera - som officielt sprog. Men målet er at
flere sprog skal have bedre vilkår i Baskerlandet.
5) Revolutionære forandringer. Grundlæggende forandringer kommer
ikke via reformer, f.eks. er brød til Afrika symptombehandning, hvor
der ikke ændres ved det fundamentale i den problematik.
Så langt er organisationen nået. Om 4 år tages arbejdet op til revision og der tages nye skridt. Men igennem de senere år har den baskiske venstrefløj arbejdet med en strategi, der sigter på at tage flere og flere beslutninger udemnom Madrid, og det agter man at udbygge og fortsætte.
Væbnet kamp?
Samme dag som vores interview løb af stabelen, sprang den første
af en række af ETA´s bomber. Siden er flere ledende politikere,
ledende folk i hæren og en arbejdsgiver blevet dræbt i hvad der
af den baskiske venstrefløj kaldes den væbnede kamp; af andre betegnes
som koldblodig terrorisme. Yderligere sprang en ETA-kommando sig selv i luften
ved et uheld. Jarrai har altid fået skylden for at være rekrutteringsbase
nummer et, når nye ETA-aktivister skulle findes. Derfor presser spørgsmålet
om HAIKA og ETA´s væbnede kamp sig på:
„Vi fordømmer hverken ETA eller kale borroka (gadekampene). Begge
er en konsekvens af situationen. Vi går ikke imod dem - vi går imod
problemet, og det er at manglen på national selvbestemmelse. Det er egentligt
ret simpelt!“. Efter at have sagt dette ganske kort uddyber Garikoitz videre:
„HAIKA har ingen „væbnet gren“, de såkaldte Y-kommandoer.
Jarrai var blevet en stor organisation, derfor blev organisationen kriminaliseret,
og regeringen gav os skylden for al muligt. Vi arrangerede ikke kale borroka´en,
der var langt flere om det. Panikken var ved at brede sig, derfor blev også
avisen EGIN lukket af myndighederne i 1998".
Mange af ETA´s aktivister er unge, og den baskiske venstrefløj
nyder stor støtte blandt ungdommen. Over 500 baskere er fængslet,
og udsigten til at gå ind i ETA for kort efter at ende i et fængsel
så langt væk fra Baskerlandet som det er muligt for den spanske
stat at placere dem, lader ikke til at skræmme de unge væk. Det
har Garikoitz en enkel forklaring på:
„Du får 10 år for at ødelægge facaden på
en bank i en gadekamp - du kan få mellem 6-12 år for at være
med ETA. Det er samme dom. I Baskerlandet anvendes anti-terrorloven bredt, så
forhold du får en bøde for i Madrid, dømmes strengere her.
Derfor er adgangen - skridtet ind i ETA - nemt at tage!“
Det er ikke kun unge, der har mærket denne skærpelse. Den spanske
stat har - med undersøgelsesdommer Garzon i spidsen - udvidet kampen
i Baskerlandet til ikke kun at omfatte ETA, men en lang række organisationer,
som man så beskylder for at være en del af ETA’s apparat
„Anti-terroloven er god for regeringen“, bemærker Garikoitz
tørt.