Baskisk venstreflųj
Kriminaliseres af den spanske stat
Af Jesper Kiel
16 medlemmer af den baskiske ungdomsorganisation HAIKA blev anholdt om morgenen af omkring 300 spanske politibetjente. Den spanske undersøgelsesdommer Baltasar Garzon stod bag aktionen og han anklager HAIKA for at være rugekasse for terrorister. Aktionen mod Haika er den seneste af en lang række sager, hvor forskellige dele af den baskiske venstrefløj, der kæmper for national selvbestemmelse, bliver kriminaliseret.
Baltasar Garzon har gennem flere år været den spanske stats tro
væbner i kampen mod den baskiske selvstændighedsbevægelse.
Han anklager snart sagt alle dele af bevægelsen for at være en del
af ETAs apparat og dermed trækkes de gennem lang varige fængslinger.
Han startede med at fængsle Herri Batasunas ledelse i 97 og lukke
dagbladet Egin i 1998. Udover fængslingen af HAIKA har hans seneste bedrifter
været:
- September 2000 arresterede spansk politi således 19 medlemmer af græsrodsbevægelsen
EKIN med beskyldning om at være ETAs politiske apparat.
- Oktober 2000 fængslede undersøgelsesdommer Baltasar Garzon 9 medlemmer af Joxemi Zumalabe Stiftelsen , som koordinerer en række græsrodsinitiativer for civil ulydighed i protest mod diskrimination af det baskiske sprog, globalisering, miljøødelæggelse m.m. De ni blev anklaget for at være medlem af terroristgruppe.
- November 2000 anklagede Garzon 14 medlemmer af græsrodsbevægelsen AEK, der står for at undervise voksne i Baskisk, for at være medlem af terroristgruppe.
Garzon er dog bedst til at få aktivister fængslet, det kniber til
gengæld med i sidste ende at bevise beskyldningerne. Den 9. feb. i år
måtte han se sine anklager mod en række aktivister som arbejdede
med internationale kontakter, underkendt af domstolene. Blandt aktivisterne
var folk som f.eks. har deltaget som repræsentanter på Enhedslistens
årsmøder o.l. Efter i et år at have været beskyldt
aktivisterne for at være ETAs udenrigsministerium blev
aktivisterne frikendt. De otte af de i alt elleve aktivister blev anholdt 29/1
2000. Nogen er blevet sat på fri fod ved store kautioner under retssagen
- fem blev først sat på fri fod efter retskendelsen.
Mønstret er tydeligt. Bevægelse efter bevægelse beskyldes
for at udgøre en eller anden del af ETAs apparat. Beskyldningerne
bakkes op af den spanske regering og de spanske medier inden retssagen
overhovedet er startet. Den nyindsatte spanske indenrigsminister bakkede da
også straks op om anholdelserne af HAIKA: Haika er ETAs rugekasse.
Målet skinner klart igennem når den spanske ministerpræsident
José María Aznar med henvisning til den baskiske venstrefløj
har udtalt De kommer alle til at ende i fængsel.
Garzon er dog kun en del af krigen mod den baskiske selvstændighedsbevægelse.
Den spanske stats angreb i år 2000 på de politiske, sociale og kulturelle
bevægelser i Baskerlandet kan kort gøres op: 700 anholdelser, 81
beretninger om tortur, 200 fængslet, hundreder er gået i eksil,
800 bøder for deltagelse i forbudte demonstrationer, illegalisering af
bevægelser, fornyet praksis med geografisk spredning af baskiske fanger
og restriktioner i brugen af baskisk. Som en sidste dråbe malurt i bægeret
benådede den spanske regering i december 2000 elleve spanske politifolk,
som var dømt for tortur eller deltagelse i GAL. (GAL likviderede i 80erne
formodede ETA-medlemmer). En af politifolkene slap således med 6 års
fængsel ud af en dom på 110 år.