Sarah Irving: Laila Khaled

100,00 kr

På lager

Denne bog følger Leila så at sige fra fødslen i 1944 (under 2. Verdenskrig) til i dag. Vi følger hende helt tæt under fordrivelsen fra Haifa i Palæstina, hvorfra familien (undtagen faderen, der bliver tilbage for at kæmpe) flygter til Libanon. Og vi slutter i Amman i 2011, hvor Leila stadig arbejder som medlem af PFLP i Det Palæstinensiske Nationalråd. Indimellem ligger et langt liv som revolutionær kvinde, som flygtning, aktivist, lærer, frihedskæmper, kammerat, flykaprer, søster, datter, kone og mor…

Vi får et personligt og velovervejet indblik i den kamp, som Leila er en del af. At komme fri af den traditionelle kvinderolle, at blive accepteret og respekteret som frihedskæmper herunder fx det vanskelige forhold til det, at stifte familie under de stærkt omskiftelige forhold såvel, politisk/kulturelt som militært og geografisk. Det var kamp på alle fronter. Men over alle kampe står kampen mod besættelsesmagten, Israel, zionismen og imperialismen. Leila mister aldrig dette fokus.

Bogen lefler ikke for Leilas image som kvindelig flykaper – vel var det det, der gjorde hende berømt, men det er især politik og nyere historie, der fylder noget i bogen.

Modstandskampen efter det katastrofale nederlag i 1967, er også det, der endegyldigt skubber Leila ud i forberedelsen til væbnet modstand – herunder flykapring. Leila gik i træningslejr som første (næsten) kvindelige frihedskæmper. Det var ikke uden problemer.

Både det militære og det politiske pres var enormt. Leila blev (naturligvis) forsøgt myrdet, men det blev ved en fejl hendes søster og svoger, der måtte lade livet. Mord på PFLP-medlemmer sker i det hele taget hyppigt. Den Libanesiske borgerkrig og Israels invasioner af Libanon udgør i mange år en farefuld og uforudsigelig ramme for kampen. Men Leila bliver ved og ved og det gør hun den dag i dag.

Bogen er imponerende researchet – der er ikke et skrift eller værk med relevans for Leilas liv, som der ikke er henvist til i bogen.

Bogen er meget rig på oplysninger. Har man brug for et indblik i palæstinensernes kamp mod besættelsen i et internationalt perspektiv og erfaret af en meget stærk revolutionær palæstinensisk kvinde, så er bogens godt 200 sider og fyldige noter hurtigt læst og den er en guldgrube.

Vi kan så nu begynde en akademisk og spidsfindig diskussion om flykapringer. Leila mener selv den dag i dag, at det var rigtigt at gøre det på det tidspunkt. Palæstina og palæstinensernes situation blev synlig for enhver. Anklagen om terrorisme – den bliver altid brugt mod den revolutionære befrielseskamp, ville hun sige! Og tilføje: men i dag gælder det boykot af Israel.

Vægt420kg

Bedømmelser

Der er endnu ingen bedømmelser. Ønsker du at indsende din bedømmelse

Vær den første til at bedømme “Sarah Irving: Laila Khaled”

*