Ernest Mandel: Indføring i marxismens økonomiske teori

50,00 kr

På lager

Ernest Mandel (1923-95) var efter 2. verdenskrig et af de ledende medlemmer i Fjerde Internationale. Han var politisk aktivist siden de tidlige teenageår. Født i Tyskland, men voksede op i Belgien, hvor han boede resten af sit liv. Ernest Mandel er uden for Fjerde Internationale mest kendt for sine økonomiske analyser af kapitalismen, ikke mindst senkapitalismen og teorien om de lange bølger i kapitalismens historie. Hans arbejder omfatter mange populære indføringer i marxismens teorier, herunder Marx’ økonomiske teorier, som nærværende lille bog er en kort indføring i.

Der er udgivet mange introduktioner til marxistiske teorier. Denne lille bog er solgt til generationer og fortjener genudgivelse. Her forklares grundlæggende begreber og teorier, som er nødvendige for at kunne analysere kapitalismen. Gennemskue den og analysere den for at forandre en verden fuld af udbytning og trusler mod menneskeheden og naturen. Og hvad er alternativet?

Marxismen er teori og metode, ikke “evige sandheder”. I denne lille bog fra Ernest Mandel indføres der i begreber som merværdi, udbytning, produktionsmåde, profitrate, kriser, arbejdskraftens værdi, fremmedgørelse, staten, klasser og så videre.

November 2016, 118 sider.

Ameldelse: Lektørudtalelse, se siden Bedømmelser

Vægt100kg

Bedømmelser

  1. Vurdering af Solidaritet den 16. marts 2018 :

    Kort om bogen
    For dig, der interesser dig for marxistisk økonomiske teori på akademisk niveau, er her en genudgivelse af Ernest Mandels introduktion til den marxistiske økonomiske teori
    Beskrivelse
    I forordet, som er nyskrevet i 2016, skriver forlaget bl.a.: “Nye generationer af unge politiske aktivister kan bruge denne i deres grundskoling og i deres aktiviteter på mange forskellige områder for forandring af tingenes tilstand.” Denne klassiske indføring i marxismens økonomiske teori er i tre dele. Første del har overskrifter som “Værdi- og merværditeorien”, “Varer, brugsværdi og bytteværdi” og “Hvad er samfundsmæssigt nødvendigt arbejde?” Anden del af bogen har overskrifter som “Kapital og kapitalisme”; “Den kapitalistiske økonomis grundlæggende mekanisme” og “Den gennemsnitlige profitrates faldende tendens”. Tredje del dækker temaer som “Senkapitalismen”, “Hvordan kriser dæmpes til recessioner” og “Staten som garant for profitten”. Bogen har forord fra 1973 og fra 2016. Ernest Mandel (1923-95) blev født i Tyskland, men voksede op i Belgien, hvor han boede resten af sit liv. På dansk findes fx også Hvad er fremmedgørelse?
    Vurdering
    Klassisk indføring i marxistisk økonomi, der er tung og tør læsning, hvis du ikke forvejen kender de basale elementer i marxistisk teori
    Andre bøger om samme emne
    Ernst Mandels bog har i 1.udgaven fra 1973 været udsolgt i mange år. En tilsvarende indføring er Introduktion til marxistisk økonomi
    Lektørudtalelse
    Carsten Güllich-Nørby

Tilføj bedømmelse

Tilføj en bedømmelse

*