Midnat i århundredet

100,00 kr

På lager

Andreas Bülow: Midnat i århundredet

Kan et individ være med til at ændre historien? Hvad gør en krig ved menneskers handlinger? Er partiets linje altid den rigtige? Det er nogle af de spørgsmål som behandles i romanen Midnat i århundredet. Romanen starter i 1938, midt under den spanske borgerkrig. Aage Kjelsø ligger i en kælder i Barcelona. Han bliver tortureret og anklaget for at havde myrdet en østeuropæisk kaptajn og være en del af et spionage-netværk. Hvordan er han havnet på dødsgangen? Aage Kjelsø har været med i flere slag imod fascisterne, men nu er han blevet fanget i et spindelvæv af beskyldninger, som han ikke forstår. Langsomt rulles hans liv op – fra opvæksten i Rødovre til hans tid ved fronten i Madrid og kærligheden i Barcelona. Foran den 24-årige dansker ligger nu en tilståelseserklæring. Kan han redde sit eget skind ved at skrive under? Bogens forfatter, Andreas Bülow, har været i spanske, hollandske og danske arkiver for at finde ud af hvad der præcist skete med Aage Kjelsø. Romanen er således baseret på en virkelig historie og belyser for første gang, hvordan en dansker havnede i en af de såkaldte tjekaer, den russiske efterretningstjeneste NKVDs hemmelige fængsler på spansk grund.

Vægt500kg
5.00 ud af 5

1 review for Midnat i århundredet

  1. Vurdering af Nyfundne dokumenter bekræfter stalinismens blodige rolle under den spanske borgerkrig | socialistendk den 8. december 2014 :

    […] Hvem dræbte i virkeligheden den polske kaptajn? Det kan man læse mere om i bogen Midnat i århundredet af Andreas Bülow, som udkommer på forlaget Solidaritet, den 26.11.2014. Køb bogen på http://www.solidaritet.dk […]

  2. Vurdering af Uddrag fra Midnat i århundredet #2 | Andreas Bülow den 21. december 2014 :

    […] Bogen Midnat i århundredet kan bestilles fra Forlaget Solidaritet, klik her. […]

  3. 5 ud af 5

    Vurdering af Alfred Lang / autonom infoservice den 15. januar 2015 :

    Den revolutionære forfatter Andreas Bülow har skrevet en spændende og bevægende roman om 30’ernes Spanien: ”Midnat i århundredet”. Romanen tager udgangspunkt i to unge danske trotskisters spontane rejse til Spanien, hvor de deltager i modstanden mod generalissimo Francos militære kup mod den folkevalgte republik.
    I modsætning til de allerfleste bøger om Den Spanske Borgerkrig, der er udkommet på dansk, så giver Andreas Bülows roman et kvalificeret indblik i de dramatiske konflikter indenfor den antifascistiske lejr. Konflikter der var af afgørende betydning for, at fascisterne sejrede …

    • Ekstra: Facts om konflikterne i den antifascistiske lejr under borgerkrigen

    http://www.autonominfoservice.net/2014/12/24/anmeldelse-ny-roman-om-revolution-og-kontrarevolution-i-spanien/

  4. Vurdering af Solidaritet den 7. juni 2016 :

    “Jeg har altid været meget fascineret af forfattere, som formår at blande historisk fakta med fiktion. Det formår Andreas Bülow. Han har virkelig styr på historiens gang og det er et grundigt, og gennemført arbejde med historiske dokumenter og billeder, som vises til sidst i bogen. Fiktionen udspiller sig let i fortællingen og det er spændende at følge med i Aage Kjelsøs rejse for kampen om fred. Dog er der desværre mange grammatiske fejl og desuden trykfejl, som tager lidt af læseglæden ved romanen. Men alt i alt, er ”Midnat i Århundredet” et godt bud på en stærk, politisk og social-kulturel roman, som udspiller sig i 1930’erne af Spanien. Man bliver som læser taget med på rejse og ser borgerkrigen indefra”.

    Jeg giver bogen 3 ud af 5 stjerner.
    Læs mere her

Tilføj bedømmelse

Tilføj en bedømmelse

*