Paul Frölich

200,00 kr

På lager

Paul Frölich: Rosa Luxemburg – idé og handling

Udgivet maj 2010, 512 sider, 155 x 225 mm, indbundet.

Denne biografi om Rosa regnes for den bedste. Skrevet af Paul Frölich der var hendes samtidige kampfælle. Det lykkedes Paul at komme ud af KZ-lejr i 1934, og fik udgivet bogen i Paris i slutningen af august 1939, få dage før udbruddet af 2. verdenskrig.

Denne udgave er indbundet og forsynet med forklarende noter og biografier.

Anmeldelser finder under opslaget Bedømmelser, her finder du biblioteksanmeldelsen Lektørudtalelse og to andre, dels fra Socialistisk Information (Svend Vestergaard), dels fra Arbejderhistorie (Christoph Klinger)

Vægt990kg

Bedømmelser

  1. Vurdering af Solidaritet den 16. marts 2018 :

    Anvendelse/målgruppe/niveau
    Bogen er central for studiet af R.L.s liv og tanker, men også for studiet af de socialistiske bevægelser i Centraleuropa og Rusland i tiden 1870-1920. P.F. er et førstehåndsvidne i denne sammenhæng. Han kendte R.L. og havde undervist på partiskolen under hende. Bogen kan ses som et kildeskrift til den tidlige socialistiske historie
    Beskrivelse
    Vi følger R.L., født 1871, fra barndommen i Polen gennem ungdommen i Zürich og Tyskland frem til drabet på hende i 1919. Det er en medrivende beretning om en lang række menneskers indædte kamp for menneskeværdige samfundsforhold i nogle totalitære stater, hvor politibrutalitet var daglig kost. Det er især mennesker fra det, bogen kalder intelligentsiaen, der udviklede deres idéer ud fra Marxs tanker. Der er beretninger om samarbejde, fraktioner og oppositioner inden for bevægelsen. Der er beretninger om demonstrationer, fængselsophold og attentater. Bogen er spækket med oplysninger om en mængde centralt placerede mennesker i bevægelsen, og med noter så også uindviede får en forståelse af, hvad der er på færde. Let læselig. Rigt illustreret med samtidige og senere billeder
    Sammenligning
    Bogen udkom første gang på tysk i 1939. Denne oversættelse er foretaget efter 2. udg. fra 1949 og sammenholdt med 3. udg. fra 1967. Oversætter Stig Hegn har beriget bogen med noter, billeder, billedtekster, bibliografi og navnefortegnelse
    Samlet konklusion
    Flot med så omfattende og detaljeret en skildring af tiden. Skal man tale om en svaghed, må det være bogens mangel på distance til sit emne
    Lektørudtalelse
    Anne-Meta Lind Brunsborg

  2. Vurdering af Solidaritet den 16. marts 2018 :

    Titlen er “Rosa Luxemburg – idé og handling” skrevet af Paul Frölich. Den handler ikke blot om hendes liv. Det er en glimrende gennemgang af de teorier og metoder, hun var med til at udvikle på baggrund af den marxistiske tradition og dens dengang dybe forankring i Internationalen og dens venstrefløj. Internationalen er her Anden Internationale, der led sin skæbne med krigsudbruddet i 1914, hvor internationalismen blev ofret til fordel for nationalisme, da arbejderpartierne i parlamenterne stemte for krigsbevillingerne sammen med borgerskabets partier. Modstanden mod krigen skabte en ny og meget aktiv venstrefløj på tværs af grænserne.

    Bogen udkom første gang i Paris i 1939, og er senere udkommet på forskellige sprog. Det er første gang, bogen kommer på dansk.

    Lidt om forfatteren
    Forfatteren, Paul Frölich (1884-1953) havde kæmpet sammen med Rosa Luxemburg. Siden 1921 var Frölich med til at planlægge udgivelsen af Rosa Luxemburgs samlede skrifter. En omtumlet politisk aktivitet forsinkede dette og arbejdet med det omtalte værk: Ekskluderet af Kommunistpartiet i Tyskland (1928), i KZ-lejr, udvandring til flere lande og retur til Tyskland efter 2. Verdenskrig, hvor han meldte sig ind i Socialdemokratiet.

    I 1930’erne var Paul Frölich medlem af det venstresocialistiske Sozialistiche Arbeiterpartei Deutschlands. Et parti, der opsamlede forskellige strømninger og personer, og som var med i udviklingen hen imod en ny Internationale – en Fjerde Internationale – efter staliniseringen i Sovjetunionen og med de ødelæggende følger, det fik i Den Kommunistiske Internationale. Det tyske SAP tog ikke skridtet fuldt ud, men tilsluttede sig det løsere “London-bureau”, der hurtigt forsvandt med 2. Verdenskrigs udbrud.

    Ikke desto mindre omtales og betragtes Paul Frölich som en fremragende marxist i en anden udgivelse i 2010, i serien “Notebooks for Study and Research”. Her omtales Paul Frölich blandt andre i overskriften på kapitlet “Those Who Died So That the International Might Live”. Selve bogen hedder “The Long March of the Trotskyists” og er skrevet af Pierre Frank og Daniel Bensäid.

    Rosas politiske udvikling
    Tilbage til bogens hovedperson, Rosa Luxemburg. Hun blev født i Polen i 1870. Oplysninger om hendes barndom er sparsomme. Dog fortalte hun i breve forskellige ting, når hun skulle bryde den altomspændende stilhed gennem hendes fængselsophold. Hun blev tidligt politisk engageret i, hvad der foregik i ikke bare Polen, men også i Tyskland og Rusland. Polen var dengang en del af Zar-Rusland.

    Rosa Luxemburg kommer i landflygtighed til Schweiz, senere Tyskland. Alle steder hun kommer, får hun hurtigt kontakt med andre revolutionære. Hun har allerede gjort sig bemærket i de socialistiske kredse.

    Adskillge spørgsmål optager hende, og hun blander sig i debatter om
    – massekampen/strejken
    – det nationale spørgsmål
    – reformisme vs. revolution
    – revolutionens opgaver og karakter
    – partiets rolle
    – det marxistiske program
    – hvilket slags demokrati

    Reformisme-debatten
    Som i den samlede arbejderbevægelse var der også i Tyskland revolutionære og reformistiske strømninger side om side. På grund af den tyske stats særlige karakter – den var halvvejs absolutistisk – var enhver aktivitet rettet mod at tilkæmpe sig borgerlige reformer. Det betød, at Socialdemokratiet, SPD, snarere bekæmpede junkernes magt end bourgeoisiets. Det tiltrak også borgerlige kræfter af den årsag. SPD blev omdrejningspunktet og det styrkede reformismen.

    Eduard Bernstein var hovedmanden bag teoretiske reformistiske tiltag. Han udtalte de berømte ord i reformisme-debatten: “Det endelige mål – hvad det så end måtte være – betyder ikke noget for mig, bevægelse er alt”. Denne debat startede for alvor Luxemburgs teoretiske aktivitet i det tyske parti.

    Hun skrev i den debat en bog, der også findes på dansk, “Socialreform eller revolution”. Og stillede spørgsmålet – reform eller revolution? eller snarere spørgsmålet forholdet mellem reform og revolution.

    Hovedværket
    Analysen af kapitalismens udvikling optog Rosa Luxemburg konstant. I hendes mange skriverier analyserede hun den, og hvad der logiske fulgte af imperialismen. Muligheden for at de imperialistiske magter tørner sammen i kamp om opdelingen af verden.

    Hendes værktøj var den marxske forskningsmetode. Lige som Karl Marx opfattede historien som en proces, hvor klassekræfterne kæmper for deres interesser og mod hinanden, og deres fremtrædelsesform er skabt ved udviklingen af de objektive økonomiske forhold. Marxismen var for hende ikke en teoretisk skabelon, hvor alle spørgsmål var besvaret en gang for alle.

    Men der var ingen vaklen i hendes overbevisning om, at socialismen både var uundgåelig og en historisk nødvendighed.

    En af hendes pointer i hovedværket “Kapitalens akkumulation”, der udkom i 1913, var, at jo mere kapitalisterne trængte ind på de “ikke-kapitalistiske områder”, desto mere satte de gang i akkumulationsprocessen. Luxemburg opridsede tre faser i kapitalismens udvikling: Kapitalens kamp mod naturalieøkonomien, der allerede begyndte med kapitalens opståen i det feudale miljø og dens fremstød ud over egne geografiske grænser. Kamp mod den enkelte vareproduktion og til sidst kapitalistisk konkurrencekamp på verdensmarkedet om de steder, der endnu repræsenterede muligheder for akkumulation. Alt tages i anvendelse i den økonomiske omvæltning for at realisere markedet for merværdi.

    Hendes teorier i “Kapitalens akkumulation” blev ivrigt diskuteret i den internationale socialistiske bevægelse. Formålet med bogen var at komme bag kapitalinteresserne i enhver international konflikt og afdække konsekvenserne. Denne bog findes også på dansk.

    Verdenskrigen
    Bogen blev skrevet i en periode, hvor der var lagt op til en konfrontation mellem forskellige landes regeringer og kapitalinteresser. Og mange af de politiske diskussioner handlede om, hvad der skulle gøres, hvis krigen brød ud.

    Men krigen blev en realitet. Rosas tyske socialdemokrati kapitulerede. Det betød dets overgang til den imperialistiske lejr, Internationalens sammenbrud, en hel verdens sammenbrud. Det betød en helt ny virkelighed for venstrefløjen rundt om. En venstrefløj, som så under meget vanskelige forhold måtte organisere initiativer mod krigen, blandt andet Zimmerwald-konferencen i 1915. Den indledte den internationale bevægelse mod krigspolitikken og for en ny Internationale.

    Rosa Luxemburg anså en spaltning fra krigssocialisterne – dem der støttede krigen – for uundgåelig, nationalt og internationalt. Men så længe der i partiet stadig var en vis bevægelsesfrihed og stadig var mulighed for udfoldelse, måtte det udnyttes. Den store opgave var så at vinde dele af partiet og så mange medlemmer som muligt, så man atter kunne føre en politik, hvis rettesnor var international.

    Rosa mente, at det afgørende opgør i partiet ville finde sted efter krigens afslutning, når soldaterne var kommer hjem fra fronten. Men for hende blev det politiske arbejde under krigen besværliggjort af fængslinger. Hun skulle af magthaverne begraves levende under krigen. Det blev det årelange fængselsophold, der med en kort afbrydelse faktisk varede, indtil hun blev befriet af revolutionen i november 1918.

    Revolution i Rusland
    Rosa Luxemburg fulgte intenst fra sin pure ungdom udviklingen i Rusland. Polen, hvor hun voksede op, var under det zaristiske Rusland. Hun fulgte revolutionens op- og nedture og blandede sig i “partiet” – forstået som de partier, hun knyttede an til i de forskellige lande og som var en del af Internationalen.

    I Rusland så hun massestrejken, som hun teoretiserede omkring “…..massestrejken, siden som den russiske revolution viser os det, er ikke et snedigt udtænkt middel med sigte på at forstærke virkningen af den proletariske kamp, den er derimod den proletariske kamps måde at manifestere sig i revolutionen”

    Hvilke opgaver stod den russiske revolution overfor? Hvilken karakter havde den? Og Luxemburg forstod revolutionens karakter. At den ikke vil stoppe ved de borgerlige opgaver, men nødvendigvis fortsætte, gøres uafbrudt, permanent, dvs. socialistisk i sit indhold. Og at den – revolutionen – var dømt til et katastrofalt nederlag, hvis ikke en international proletarisk revolution bakkede den op i tide.

    Selvom Rosa ikke havde noget nært forhold til Lev Trotskij, var hun enig med ham fra den første russiske revolution i 1905 og frem til og med oktoberrevolutionen, i dens form og indhold.

    Råd eller parlament
    Selvom Rosa Luxemburg fuldt og helt støttede revolutionen i oktober 1917, var hun kritisk overfor den og dens ledelses håndtering af forskellige forhold, f.eks. stillingstagen til den forfatningsgivende forsamling og til demokratiet. Luxemburg argumenterede ud fra bolsjevikkernes gamle standpunkt, som var lig med parolen: Al magt til rådene! Og samtidig krav om indkaldelse af en konstituerende forsamling.

    Hun var uforstående overfor den vending, som bolsjevikkerne tog med opløsningen af parlamentet efter revolutionen. Hun besvarede det i stedet på denne måde: Opløsning og nyvalg. Altså råd og parlament på en gang!

    Hendes kritik af den russiske revolution var en diskussion mellem socialister indenfor samme internationale bevægelse, Internationalen, som nu bevægede sig fra den Anden til den Tredje Internationale.

    Det er interessant at følge Rosa Luxemburgs holdning hen imod den tyske revolution måneder senere. Her ændrede hun holdning på dette punkt, da hun afviste andre socialisters parole: Råd og parlament.

    I den tyske situation afviste hun parolen, da den samlede reaktion ville flokkes om det pure demokrati. De mest indædte modstandere af den almindelige valgret sværmede nu for: Lige ret til alle. Pludselig var de vendt om for at redde skindet.

    Rosa opstillede i situationen: “Det spørgsmål som historien har sat på dagsordenen lyder sådan: borgerligt demokrati eller socialistisk demokrati”.

    Hendes illusioner om parlamentarismen udtrykte hun sådan: “Det er total vanvid at tro på at kapitalisterne godvilligt ville rette sig efter parlamentarisk vedtagelse om socialisme, at de stille og roligt ville opgive besiddelser, profit og retten til udbytning”
    Rosa brugte de sidste et par måneder af sit liv på at udvikle et program for den tyske revolution.

    Læs bogen
    Men den tyske arbejderbevægelses venstrefløj var organisatorisk svag, da revolutionen kom i kølevandet på verdenskrigens afslutning. I kampens hede måtte opgaven være hurtigt at danne et handlekraftigt parti. Spartakusforbundets ledelse – som venstrefløjen kaldte sig – indkaldte derfor sin egen landsdækkende kongres ved nytårsskiftet 1918/19. Dens første aktivitet var at grundlægge Kommunistische Partei Deutschlands (Spartakusbund) og få andre revolutionære grupper til at tilslutte sig dette.

    Kampen kostede Rosa Luxemburg livet et par uger efter sammen med en række andre revolutionære, blandt dem Karl Liebknecht. Kontrarevolutionen slog til, fascistiske lejesoldater – forløberen til en fascistisk bevægelse i Tyskland myrdede Rosa Luxemburg.

    Bogen “Rosa Luxemburg – idé og handling” er en fremragende marxistisk klassiker, der nu foreligger på dansk. Den må udbredes så meget som muligt.

    Som en tilhænger af Fjerde Internationale i USA, Paul Le Blanc, historieprofessor i Pittsburg, Pennsylvania, har sagt om bogen:

    “På mange måder den allerbedste biografi om Luxemburg, da den har en grundig gennemgang af hendes liv og ideer, fortalt af en kammerat, der kendte hende og arbejdede sammen med hende. Samtidig er den en indsigtsfuld diskussion af hendes forhold til de perspektiver, der repræsenteres af Marx, Engels, Lenin og Trotskij”.

    Den er rigt illustreret og forsynet med masser af noter, bibliografi om Rosa Luxemburg, stort personregister, register om partier og blade. Informationer, der letter læsningen, og som er ført helt op til i dag.

    Hermed de varmeste anbefalinger om at læse et imponerende og omfangsrigt værk til billig pris!
    Svend Verstergaard i: Socialistisk Information 16.1.2011

  3. Vurdering af Solidaritet den 16. marts 2018 :

    Luxemburg-biografien fra 1939 er mere end blot et rids over hendes liv, om end dette naturligvis er en af biografiens formål. RL blev født i 1871, tager studentereksamen i Warszawa, 1889 følger en slags flugt til Svejts. Studerer i Zürich og bliver Dr. phil. med en afhandling om Polens industrielle udvikling i 1887. Samtidig engagerer hun sig i oprettelsen af et polsk socialdemokratisk parti.

    I 1898 flytter hun til Berlin, hvor hun indgår et proforma-ægteskab for at undgå udvisning af landet. Hun melder sig under det tyske socialdemokratiske partis faner og begynder en karriere, som både er præ get af hendes teoretiske og pædagogiske virksomhed indadtil i organisationen og hendes radikal-marxistiske og internationalistiske synspunkter udadtil. I 1905 deltager hun i den russiske revolution i Warszawa, anholdes i marts 1906 og sendes tilbage til Tyskland. Fra 1907 virker hun som lærer ved SPD’s partiskole. Dette må anses som en anerkendelse af hendes virksomhed – på trods af at hun allerede i 1899 angreb revisionisterne omkring Bernstein og endda krævede deres eksklusion fra partiet. I starten af Første verdenskrig afsoner hun en fæ ngselsstraf for en dom fra foråret 1914, men formår at deltage i spartakisternes arbejde.

    I juli 1916 anholdes hun under på skud af at beskytte hende og først under revolutionen i november 1918 kommer hun ud af fængslet for straks at skrive spartakisternes program. Samtidig skriver hun et – ikke før 1922 udgivet – manuskript om den russiske revolution. I forlængelse af et angreb mod spørgsmå let om erobringen af statsmagten og svarene fra Lenin og Trotskij følger hendes mest – i forkortet form – kendte citat: “Frihed kun for regeringstilhængerne, kun for medlemmer af et parti – selv om de er aldrig så mange – er ingen frihed. Frihed er altid frihed for dem, der tænker anderledes.

    Ikke på grund af nogen “retfærdighedsfanatisme”, men fordi alt det levende, lægende og rensende, den politiske frihed kan give, er afhæ ngig af denne væsentlige side og svigter når “friheden” bliver til et privilegium.” Under det tyske kommunistiske partis grundlæggelseskongres vælges hun ind i hovedbestyrelsen. Hun anholdes den 15. januar 1919 sammen med Karl Liebknecht og myrdes samme aften af en gruppe soldater under ledelse af kommunismeforskrækkede nationalister i Tysklands militærledelse. Hendes sidste publicerede artikel om forholdende i Berlin fra dagen før sluttede med ordene: “Orden hersker i Berlin!” Tåbelige bødler! Jeres “orden” er bygget på sand. Allerede i morgen vil revolutionen “tordnende rejse sig op” og til jeres forfærdelse forkynde med basunklang: Jeg var, jeg er, jeg bliver!”
    Frölichs biografi er bedst nå r det fx gæ lder den saglige introduktion til fx Luxemburgs Kapitalens akkumulation fra 1913 og hans journalistiske baggrund er en force ved skildringen af den hadske stemning i efterkrigstidens Berlin. Kapitlet om Rosa Luxemburg som privatperson er et sjældent og ofte forbigået aspekt af socialismens personhistorie.

    Stig Hegns vellykkede oversættelse går tilbage til et lån af et (øst)tysk genoptryk af den anden (vest)tyske udgave (1949), som Hegn i de glade 1960’ere fandt i Arbejderbevæ gelsens Bibliotek og Arkiv. Oversæ ttelsen er sammenholdt med tredje udgave og den danske udgave har få et et kvalitetsløft i form af oversætterens tilføjede noteapparat, en bibliografi og et navne- og organisationsregister. Her har forlaget og oversæ tteren profiteret af at udgivelsens af Rls værker og breve blev fuldendt i 1993, en opgave som Poul Frölich i sin egen tid (1884- 1953) ikke nåede, udover tre ud af i alt ni planlagte bind af hendes skrifter. Udgaven er forsynet med et rigt billedmateriale, desværre dog af svingende gengivelseskvalitet og forlaget burde have været mere stringent med hensyn til antal og udvalg. Ikke alt virker lige relevant – mest interessant er de fotografier og afbildninger som vedrører Rosa Luxemburgs efterliv. Desværre har korrekturlæsningen ikke forhindret, at en del af læsevenligheden bliver stoppet af det mærkbare antal slåfejl i bogen. Dette opvejes dog til en stor del af prisen, som ligger lavt og forhåbentlig bidrager til bogens fortjente udbredelse. Siden 1990 har Rosa Luxemburg Stiftung fungeret som en global organiseret tænketank og partinær forskningsinstitution for partiet PDS, nu: Die Linke.

    Christoph Klinger, anmeldelse fra Arbejderhistorie 2011:3 side 106-07.

Tilføj bedømmelse

Tilføj en bedømmelse

*