Perspektiv – ny socialistisk litteratur og hjemmesider. I samarbejde med Rødt! og Tore Linné Eriksen

Brug dit netværk!

Links : International journal of socialist renewal http://links.org.au

Links er et australsk initiativ der udspringer af ønsket om at formidle nyheder og analyser inden for den marxistisk tradition, ikke mindst med tanke på udviklingen af en socialisme der bryder med den stalinistiske tradition. Inden for denne ramme er hjemmesiden åben for forskellige synspunkter. Det er ikke i første række et teoretisk tidsskrift, men et mødested for formidling af aktivisme og politisk kamp overalt på kloden. Der var i sin tid mange artikler om ‘bolivarismen’ i Venezuela og en kritisk gennemgang af højrefløjen i Ukraine. Der har været interview med den græske Syriza-leder Alexis Tsripras. Sidste nummer har en mindeartikel om den franske trotskist Daniel Bensaid og Ruken Isik har en artikel om de kurdiske kvinder i Rojava Kurdistan, plus Karlos Zurutuzas interview med kurderlederen Salih Muslim Muhammad. En søsterpublikation er ugemagasinet Green Left Weekly – www.greenleft.org.au

International Socialist Review : ISR www.isreview.org

ISR er både et papirmagasin og en internetpublikation, som kommer med fire fyldige numre om året. Det er en del af den internationale IS-tradition og har til opgave at udvikle socialistisk teori og praksis både i USA og internationalt. Nr. 91 indeholdt grundige artikler om venstrefløjens problemer i Grækenland og om kønsbaseret vold i nyliberalismens tidsalder. Der er også et spændende interview med Victor Toro i forbindelse med markeringen af 40-årsdagen for det imperialistiske kup i Chile. Nyeste nummer hedder 100 og her har Antonis Davanellos, medlem af International Workers’ Left (DEA), nogle refleksioner omkring Syriza, mens Ashkey Smith gør sig overvejelser omkring imperialismens aktuelle tilstand i The asymmetric world order. ISR har også en fyldig afdeling med boganmeldelser.

Third World Network : TWN www.twn.my

Det er en af de vigtigste hjemmesider når det drejer sig om aktuelle kommentarer og rapporter set fra et antiimperialistisk nord-syd perspektiv, med basis i både organisationer og centrale enkeltpersoner TWN er et internationalt netværk (med hovedsekretariat i Penang, Malaysia) for udvikling i forbindelse med Nord-syd problematikken der bliver dækket bredt, men der er særlig vægt på handel/WTO, UNCTAD/FN-systemet, klima, landbrug, bæredygtig udvikling, sundhed. Der er en daglig opdatering af nyheds- og kommentartjenesten som er organiseret tematisk, hertil kommer at enkelte rapporter og længere analyser ligger online. TWN følger de internationale klima- og handelsforhandlinger tæt. Særlig grund er der til at anbefale netmagsinet Third World Resurgence, der kommer seks gange om året og som tit er på omkring 60 sider med et hovedtema, bl.a. hedder sidste nummer The Paris Agreement: A small step towards averting climate disaster. TWN udgiver flere magasiner.

Che Guevaras aktualitet – en bemærkelsesværdig bog

 

CheFidel

Samuel Farber: The Politics of Che Guevara (Haymarket Books, 2016, 162 sider).

Forfatteren er kendt for en central bog om det aktuelle Cuba: Cuba since the revolution of 1959, som jeg tidligere har anmeldt. Om sin nye bog siger Farber bl.a. i indledningen:

Det centrale i mit perspektiv er en opfattelse af det socialistiske demokrati, hvor institutioner grunder sig på et flertalsstyre, der kontrollerer de vigtigste kilder til økonomisk, social og politisk magt, både lokalt og landsdækkende. Sådan et gennemført deltagerdemokrati kræver en socialisme baseret på selvorganisering, og organiseringen af folket, så også flertallets magtudøvelse gennemføres under hensyntagen til mindretallet og de borgerlige rettigheder.

Che Guevaras politiske forestillinger, hans praksis og hans revolutionære perspektiver er meget udemokratiske, baseret på en socialisme fra oven, snarere end fra neden. Det rejser spørgsmålet om   hvilken form for social og politiske orden, der var blevet resultatet, hvis han havde haft held med sine bestræbelser på at udløse en sejrrig revolution i Congo og Bolivia.

Hans socialisme/kommunisme udelukkede enhver opfattelse af en selvstændig arbejder- eller folkemagt, udelukkede også de politiske forudsætninger, der er nødvendige for de institutioner, der vil kunne sikre arbejderkontrol eller de folkelige organers. Det drejer sig om organisationsfrihed for grupper som arbejdere, sorte, kvinder, om borgerlige rettigheder som tale- og forsamlingsfrihed.

For Che var det centrale i socialismen den fuldstændige afskaffelse af konkurrencen og den kapitalistiske profit, oprettelsen af en stat under det kommunistiske avantgardepartis ledelse, en stat som kontrollerede hele landets økonomiske liv. Det centrale i statens selvstændige organisering af økonomien var at tilintetgøre privilegier og skabe økonomisk lighed. Hans urokkelige opfattelse af statssocialisme var en afvisning, ikke bare af forestillingen om arbejderkontrol og selvforvaltning, men også af individets identitet, problemer og selvbestemmelse.

Guerillaens centrale rolle

I modsætning hertil var Guevara allerede så tidligt som i Sierra Maestra i 1958 den vigtigste fortaler for det synspunkt, at det var den oprørske guerillahær, der skulle styrte Batistas diktatur og gennemføre en revolutionering af samfundet – det var ikke arbejderklassen eller bønderne, undtagen som støttefunktion. Det skulle vise sig, at Che fik ret, når det drejede sig om den praktiske måde at få magten på. Til gengæld udviste han en kolossal undervurdering af den afgørende rolle,  som de revolutionære i byerne spillede i den langt mere farlige kamp for at gennemføre den cubanske revolution i 1959.

Selv om Guevaras opfattelse viste sig at være effektiv, når det handlede om at smadre det gamle politiske og sociale system, afveg den fra den klassiske marxistiske politik vedrørende egen frigørelse og socialistisk demokrati. Men det hængte fint sammen med forestillingen om indførelse af socialisme fra oven og havde i starten en overvældende tilslutning. Den folkelige deltagelse blev understreget, selv om en folkelig demokratisk kontrol blev udelukket. Det system, som Guevara og de andre cubanske ledere etablerede, tillod principielt ikke etableringen af socialistiske, demokratiske institutioner, af politiske frihed og de rettigheder, der ville være nødvendige for indførelse af socialisme.

At Guevaras politiske og militære metoder fungerede under de samfundsmæssige og politiske forhold, der eksisterede på Cuba i 1950erne, betød ikke, at de ville fungere andre steder. I Bolivia rådede han de militante minearbejdere til at opgive massekampen, der hvor de boede og kæmpede, i stedet skulle de tilslutte sig den guerilla, der befandt sig langt væk. Den var organiseret på et strengt hierarkisk og militært grundlag og fortrinsvis under ledelse af mennesker, der klassemæssigt og nationalitetsmæssigt befandt sig langt væk fra minearbejderne, der jo havde deres egne demokratiske og revolutionære traditioner.

Revolution og demokrati

Forholdet mellem revolution og demokrati er et vigtigt problem, og også vanskeligt at løse. Jeg vil nu hævde, at følgende to punkter er vigtige: For det første medfører revolution ikke automatisk diktatur, tyranni, eller demokrati. Det er korrekt, at alle former for aktiv væbnet kamp – revolutionær eller tilsvarende – uundgåeligt medfører en begrænsning af den demokratiske proces og de borgerlige rettigheder. Men det, der sker efter at den bevæbnede konflikt er bragt til en ende og den revolutionære magt er blevet stabiliseret, også selv om en økonomisk krise vil kunne udgøre et dæmpende og begrænsende pres, det afhænger i afgørende grad af den politik, der udøves af den revolutionære ledelse. Om politikken er af en karakter, som gør den væbnede konflikts undertrykkelse af demokrati og frihedsrettigheder til et permanent fænomen. Om det, der oprindeligt var en nødvendighed, bliver til en dyd.

For det andet fører en samfundsrevolution ikke nødvendigvis med sig en kollektiv afstraffelse af samfundsgrupper eller typer af mennesker – race, religion eller etnicitet – i modsætning til den nødvendige afstraffelse af enkeltindivider eller særlige grupper, der har deltaget i væbnede aktioner mod den revolutionære regering. For eksempel den almindelige stemmeret, som blev indført efter bolsjevikrevolutionen i 1917 – et stort fremskridt som resultat af en demokratisk kamp i kølvandet på bevægelser, der skabte historie. Udelukket fra stemmeret var dog arbejdsgivere, rentiers, private handlende, munke og præster plus tidligere embedsmænd og politiagenter. Dette kritiserede Rosa Luxemburg, da regeringen ikke var i stand til at sikre alle et arbejde. Lenin forsvarede tiltagene med den særlige russiske situation

Che Guevara og revolutionær politik

Et vigtigt træk i Che Guevaras politiske tankesæt og hans aktivisme var hans ignorering af, at en særlig politisk sammenhæng skulle kunne udgøre ledetråden for politisk aktion. Når han udelukkende fokuserede på at lave revolution og på den væbnede kamps taktik, medførte det, at han i midten af 1960erne konkluderede, at næsten alle lande i Latinamerika var modne til væbnet opstand i deres landlige udkantområder, hvorved han så bort fra de meget forskellige politiske og socioøkonomiske forhold, der gjorde sig gældende på kontinentet. Denne strategiske og taktiske blindhed var til dels en reaktion mod den parlamentsfikserede politik, som blev ført af de gamle moskvatro kommunistpartier, der prægede hans tid.

Imidlertid findes der et alternativ til Ches revolutionære voluntarisme og de latinamerikanske kommunistpartiers parlamentsfiksering og opportunisme. For at kunne fremme den revolutionære proces kræves et alternativ med et perspektiv, som forudsætter en revolutionær politik med en strategisk og taktisk tankegang og handling. Politik må derfor blive influeret af den klare politiske virkelighed, de revolutionære nødvendigvis må underlægge sig. Hertil hører den herskende klasse og dens allierede, og det, de vil foretage sig for at hindre alle de forandringer, der kan skade deres interesser. Den politiske virkelighed rummer et stort antal vanskeligheder og muligheder som hele tiden bestandig stiller de evige spørgsmål om ’hvad må der gøres?’ Det handler både om de politiske mål, om den strategi og taktik, der bedst gør det muligt at nå frem til målet.

Efterhånden som bevægelsen udvikler sig, bliver den ikke alene udsat for overvågning, provokationer og repression. Den vil også blive genstand for de herskendes løgne og propaganda, når de herskende ønsker at svække, splitte og forvirre den. De bedste svar på disse udfordringer ligger ikke altid lige for, og de kræver strategiske og taktiske svar som kan mobilisere og styrke folks bevidsthed om fjendens natur og hans taktik.

Den revolutionære situation

Om gennemførelsen af revolutionen sagde Lenin, at det revolutionære parti burde udnytte situationen, ellers ville der ikke finde nogen forandring sted og reaktionen ville sandsynligvis gribe ind. Det er præcist, hvad der er sket mange gange – for eksempel under general Augusto Pinochets kup i Santiago i Chile den 11. september 1973, hvor præsident Allendes parlamentarisme beredte vejen for, at hans konstitutionelle regering måtte gå af.

Guevara lod imidlertid hånt om problematikken omkring ’den revolutionære situation’, og selv i sin originale og forholdsvis forsigtige afhandling om guerillakrig fra 1960, argumenterede han med, ’at det er ikke nødvendigt at vente til alle betingelserne for at kunne lave en revolution er til stede. Oprøret kan skabe betingelserne.’

Hensigten med mit projekt er at give et politiske portræt med fokus på Guevaras tanker og praktiske politiske handlinger. Mit mål er en forståelse af hans politik og de forskellige situationer, hvori han agerede. Denne proces skulle hjælpe til at sprede lys over mange af de udbredte myter, der omgærder Che. De ændrede politiske forhold har medført, at nyt materiale er fremkommet, som den cubanske regering ellers havde under lås og slå: The African Dream: The Diaries of the Revolutionary War in the Congo, 2001. Den kom oprindeligt på spansk i 1999 under titlen Pasajes de la guerra revolucionaria: Congo, og Guevara’s Notebooks, skrevet i 1965 og 1966 og offentliggjort i 2006, på spansk med titlen Apuntes críticos a la economía política.

Oversat og redigeret af Stig Hegn efter: 

International Socialist Review, Issue 101, Summer 2016: http://isreview.org/issue/101/che-guevaras-political-relevance-today

…..

Marx, marxisme og marxistisk historie

SperberMarx

Karl Marx : a nineteenth century life er en omfangsrig biografi om Karl Marx, skrevet af en historiker der er kendt både for oversigtsværker om Europa i 1800-tallet, enkeltstudier om 1848-revolutionen og om tysk radikalisme i Rhinområdet i århundredets midte. Sperbers anliggende er at fortælle om Marx’ liv som historisk person i sin samtid, d.v.s. . at han ikke interesserer sig for ideernes betydning for eftertiden og de forskellige retninger som i dag forbindes med Marx’ navn. Inden for denne ramme byder Sperber utvivlsomt på en stor rigdom af detaljer og undertiden også en dyb indsigt, og han bygger på et usædvanligt omfattende kildemateriale.

Derfor er det meget spændende at læse om både de unge år, de forskellige faser af forfatteraktiviteten, forholdet til Engels, privatlivet, økonomiske problemer til kanten af afgrunden, journalistisk kommentarvirksomhed og et politisk arbejder der tit var op ad bakke.

Her er altså meget stof der selvfølgelig også er kontroversielt stof, som mangler i andre biografier. Det vil mange have nytte og glæde af at læse. Men denne bog er så afgjort ikke for de der vil forstå, hvorfor Marx stadig har betydning og hvorfor man bør læse ham i dag. Sperber har meget at fortælle lå til grund for Marx’ analyse af præcis den udgave af kapitalismen i 1800-tallet og de samfundsmæssige forudsætninger for de modsætninger der var til stede, ikke mindst i England. Men han er samtidig af den opfattelse af samfundsændringerne i løbet af de 150 år der er gået, er så store, at den aktuelle relevans – for ikke at tale om den profetiske værdi – snarere er lille. Heldigvis mangler det ikke på gode alternativer for de der ikke deler dette synspunkt.

Fra neandertalere til nyliberalister

FaulknerAMarxist

A marxist history of the world from neanderthals to neoliberals. Mens Sperbers ovennævnte biografi altså nærer en beskeden tillid til anvendeligheden af marxistiske analyser i vore dage, får man en frugtbar vurdering af marxistisk tilgang til forståelsen af historien hos Neil Faulkner. Han er historiker ved universitetet i Bristol, og er som udgangspunkt ekspert i antikkens historie. Han har i længere tid skrevet historier om verdenshistoriske emner for hjemmesiden www.counterfire.org, hvor man stadig kan finde hans bidrag til aktuelle emner.

Det er ensbetydende med at han tilstræber en form der er tilgængelig for en bred kreds af læsere, uden unødvendig fagjargon og fodnoter. Det er med denne baggrund at han har bearbejdet et stort stof til en sammenhængende bog, med de samme kvaliteter som netartiklerne og med – bogstaveligt talt – en rød tråd. Det vil nu egentlig sige at der er tale om flere tråde eller drivkræfter, som fremstillingen koncentrerer sig om. De vigtigste er teknologi (produktivkræfter), rivalisering (mellem elite, magthavere og stater) og klassekamp. Inden for denne ramme er det utroligt hvad Faulkner klarer at overkomme, uden at man som læser bliver overvældet eller kører i grøften.

Forfatteren fremhæver særpræget ved de vigtigste perioder og det der kan forklare overgangen mellem dem, helt fra dengang de første menneskelignende væsener rejste sig på to ben og frem til den globale kapitalismes aktuelle krise. Heldigvis undgår Faulkner en skematisk eller deterministisk fasehistorie. Hertil er hans sans for menneskets skaberevne, aktørernes betydning og værdien af den gode fortælling alt for stor. Han kunne måske i videre udstrækning have fremdraget stof fra andre verdensdele i de sidste århundreder, og ser man bort fra kapitlerne om antikkens historie, vil man have svært ved at hævde at det er kønsperspektivet der gennemsyrer bogen. Men det der står er tilstrækkeligt og bogen er god. Til plussiden hører også en fyldig tidslinje til slut.

Om at læse Kapitalen

BenFine0001

A companion to Marx’s Capital, bind 1-2. Skal vi bevæge os fra biografier og historiske analyser til ‘the real thing’, er der ingen vej uden om et studie af Kapitalen. Som hjælp til læsningen af et omfattende, detaljeret og – i hvert fald for mange af os – et ganske kringlet værk i flere bind, har flere skarpsindige marxister i vores tid strakt en hjælpende hånd ud. På norsk er man så heldig at kunne gå til Ben Fine og Alfredo Saad-Filhos kortfattede introduktion som kom på forlaget Rødt! i Anne Minkes gode oversættelse, Om Kapitalen av Marx.

For engelskkyndige er det et skridt lægere at tage, nemlig at opsøge den marxistiske geograf David Harvey der her efter årtusindskiftet har skrevet en række bøger om den nye imperialisme, nyliberalismens historie og den globale kapitalismes krise, herunder også den af Solidaritet nys udgivne Sytten modsætninger og enden på kapitalismen. I den forbindelse har han på sin hjemmeside www.davidharvey.org lagt en række forelæsninger ud, en populariseret fortælling om hvor vigtigt det er at læse Kapitalen, og hvordan man efter hans opfattelse kan gøre det. Her ligger også en ti-minutters tegnefilm hvor han forklarer den aktuelle krise på en interessant og humoristisk facon (og det siger ikke så lidt!).

Med udgangspunkt i disse forelæsninger har Harvey skrevet to ‘rejseførere’. I sig selv er det jo ikke originalt at gennemgå, forklare og formidle Marx, men Harvey foretager sig andet en bare en rejse gennem begreber som produktivkræfter, produktionsforhold, akkumulation, penge, samfundsmæssigt nødvendigt arbejde, merværdi og udbytning. Han bruger nemlig flere sider end tilsvarende introduktioner, på et forsvar mod kritikerne, og han viser med velvalgte eksempler hvad de grundlæggende kampe går ud på i dag – f.eks. når det handler om arbejdstidens længde. Det er da også nærliggende at sammenkoble Marx’ kriseforståelse med den aktuelle og dybtgående krise. Over for de postmodernistiske kritikere er han, som altid, nådesløs, og med marxistiske begreber viser han, at det først og fremmest er produktion og kapitalisme der former vores samfund og vores liv, og at fænomener som nation, køn og identitet ikke udgør en identitet, men udfylder en ramme.

 

Fra Marx til Walter Benjamin

LöwyMichael

On changing the world: essays in political philosophy, from Karl Marx to Walter Benjamin. David Harvey er selvsagt ikke ene om at anvende – og forny – den marxistiske tænkning i vore dage. Michael Löwy som har som har en jødisk/brasiliansk/fransk baggrund er efter manges mening en af vor tids fremmeste tænkere inden for den marxistiske tradition, og som ser det som sin særlige opgave at frigøre marxistiske teorier fra den stalinistiske spændetrøje. At han er blevet forbundet med den trotskistiske retning og har leveret tungtvejende analyser af den ‘permanente revolution’ er langt fra ensbetydende med, at han forholder sig ukritisk til Trotskij som en form for en ufejlbarlig kirkefader. Han har også et godt rygte fordi han fremhæver både den etisk-humanistiske – og ikke mindst – de økologiske aspekter ved marxismen. Gennem en lang række arbejder har han kastet nyt lys over bl.a. Walter Benjamin, Georg Lukács, Rosa Luxemburg og Antonio Gramsci.

Dette er ikke bare filosofiske retninger, i det fleste tilfælde drejer det sig om tænkere der spillede en vigtig rolle inden for sit hjemlands socialistiske/kommunistiske partier. En rød tråd hos Löwy er da også hvor afgørende klassekamp, socialistisk bevidsthed og revolutionære handlinger er, d.v.s. . at han gennemgående advarer mod teknologisk-deterministiske tilbøjeligheder, ‘produktivistisk’ fremskridtstro og forestillinger om at man kan definere historiens mål gennem veldefinerede stadier. Han gør heller ikke af vejen for at fremhæve forbindelsen mellem Marx og de latinamerikanske frigørelsesteologer, og er kendt for at lægge vægt på det revolutionære potentiale hos småbønder og jordløse landarbejdere i syd. Ikke mindst har han tilknytning til MST-bevægelsen i Brasilien.

I hvert fald er jeg ikke vidende om en bedre introduktion til Löwys usædvanlige righoldige produktion på en række sprog end denne essaysamling. Samtidig med at de enkelte kapitaler hænger sammen, kan de godt læses og fordøjes en ad gangen – det kan gøre at et undertiden krævende sprogbrug er nemmere at fordøje. Det er besværet værd!

Til sidst: Dette er en af de mange usædvanligt vigtige og spændende udgivelser fra USA-forlaget Haymarket Books, som også udmærker sig ved billigudgaver af dyre bøger som tidligere er blevet udgivet på europæiske forlag. Tjek selv nye og kommende udgivelser på www.haymarketbooks.org.

– men køb i Europa, f.eks. https://www.amazon.co.uk, det er billigere (indtil Brexit!)

De omtalte bøger:

Jonathan Sperber: Karl Marx: a nineteenth-century life. New York/London, Liveright, 2013-14. 648 sider

Neil Faulkner: A marxist historory of the world from neanderthals to neoliberals. London, Pluto, 2014. 342 sider.

Ben Fine: Om Kapitalen av Marx. Af Ben Fine og Alfredo Saad-Filho. Larvik, Rødt!, 2009. 218 sider.

David Harvey: A companion to Marx’s Capital bind 1-2. London, Verso, 2010-13. Bind 1-2.

Michael Löwy: On changing the world: essays in political philosophy, from Karl Marx to Walter Benjamin. Chicago, Haymarket, 2013. 200 sider.

Redigeret af Stig Hegn efter Tidsskriftet Rødt! (Larvik) 2014:2 side 131, og side 123-25.

Læg et Svar