Perspektiv – ny socialistisk litteratur og hjemmesider. I samarbejde med Rødt! og Tore Linné Eriksen

Brug dit netværk!

New left review, https://newleftreview.org

– de er også på Facebook: https://www.facebook.com/New-Left-Review-12792549719/

NLR er et britisk tidsskrift som er knyttet til en marxistisk tradition og som med seks numre om året helt siden 1960 har bragt grundige artikler. For at læse hele tidsskriftet på nettet eller i papirudgave kræver det at man har tegnet abonnement,  som koster £40. Men på NLRs hjemmeside ligger der et udvalg af gratis artikler i fuldtekst, i nr. 100 (juli-august 2016) således Rob Lucas’ anmeldelse af Paul Mason: Postcapitalism plus også en kommentar til Brexit af Susan Watkins – som nogle måske kender fra hendes skriverier om Doris Lessing – hun har skrevet artiklen Casting off? Watkins mener: Critics of the neoliberal order have no reason to regret these knocks to the entire global establishment.  Altså en hjemmeside der er værd at besøge.

Socialist Register

Ved siden af tidsskrifterne Monthly Review, New Leift Review of International Socialism er årbogen Socialist Register det fornemste eksempel på en uafhængig, marxitisk tradition der stadig er levende.  Socialist Register er udkommet hvert eneste år siden 1964, det kommer til tiden og har altid et overordnet tema og omkring 15 bidrag på hver omkring 20 sider. Indholdet bærer præg af at næsten alle forfattere har en akademisk baggrund og at de er velbevandret i brugen af fodnoter, men for engelskyndige indeholder det ingen afskrækkende momenter.

Ildsjælen i starten var Ralph Milliband, en engelsk samfundsforsker og socialistisk teoretiker, men han døde før han nåede at opleve sine to sønner, Ed og David Milliband, gøre karriere som højresocialdemokrater. (Det sker jo at æblet falder langt fra stammen, måske var der tale om nedfaldsfrugt.) Siden 1985 har Leo Panitch siddet i redaktionen, Ellen Meiksins Wood sad der også i mange år. I lang tid var de fleste af bidragyderne af engelsk oprindelse, ikke mindst var der mange vigtige artikler af historikeren E.P. Thompson. Senere fik redaktionen hjemsted i Nordamerika, men der er medarbejdere fra alle dele af verden, og de enkelte kapitler afspejler et bredt internationalt interesseområde.

Det gennemgående tema siden begyndelsen har været diskussionen om klasse, socialistisk strategi, statens rolle og forandringerne i kapitalens måde at fungere på, både nationalt og globalt. I 2014 var det klasseanalyse, der stod i centrum og året efter klasseproblemet, herunder om migrantarbejdere og situationen i Afrika, Kina, Indien, Ægypten, fra et klasseperspektiv. 2016 handlede om The politics of the right, her var bl.a. artikler om højre i Frankrig og England og også om nylibralismen: Neoliberalism and popular racism: The shifting shape of the European right af Liz Fekete. I 2017 kommer det til at handle om den russiske revolution og har titlen Rethinking revolution, med bl.a. bidrag af Leo Panitch og Sam Gindin: Class, party and the challenge of state transformation

Socialist Register bliver tit anmeldt i andre tidsskrifter, således kan man finde anmeldelser af årgang  2016 in Race & Class, Counterfire, People’s World og The Spokesman. Ud over at Socialist Register udkommer i papirformat til en overkommelig pris, £25, samtidig får man for denne pris adgang året ud til alle de artikler der har været trykt gennem 50 år!

Socialist Register, http://socialistregister.com

Læg et Svar