Hvem er Arundhati Roy?

Hvem er Arundhati Roy?

arundhati-roy

Af Tore Linné Eriksen

Hvorfor er hun en stemme der bliver lyttet til, både i Indien og rundt omkring i verden? Hvorfor et hun frygtet af hjemlandets myndigheder, hvorfor er hun stadig blev udsat for retsforfølgelser, trusler ondsindede rygter?

Sammen med Eduardo Galeano fra Uruguay, som døde i fjor, er hun i en klasse for sig, med sin kombination af medrivende skrivekunst og politisk kampvilje. Det er derfor let at tilgive at hun foreløbig ikke har fulgt op på romanen The god of small things, som foregår i den delstat hvor hun voksede op, Kerala. Efter udgivelsen i 1996 blev bogen hurtigt en verdenssucces, oversat til over 20 sprog, på dansk De små tings gud.

Den var hendes skønlitterære debut  – i en alder af 35år, efter at have uddannet sig til arkitekt og arbejdet med filmproduktion. Hun holder stadig liv i rygterne om at en ny roman er på bedding, og i et interview for nylig fortalte hun at den nok kom næste år.

En intellektuel i folkelig kamp

Arundhati Roys gennembrud som politisk essayist fandt allerede sted i 1998.  Udover at ville påvirke opinionen til modstand mod indisk atomoprustning og prøvesprængninger, fortalte hun om modstanden mod udbygningen af det gigantiske Sardar -Sarovar-projekt i Narmadadalen i  Madhya Pradesh. Klart at hun var andet og mere end bare en rapporter, hun var en vigtig deltager i selve kampen. Den politiske analyse kom til udtryk gennem en grundig dokumention af, hvilke drivkræfter der lå bag ved udbygningen af kraftværket, den ’udvikling’ der tjente som mantra for de store firmaer og for de centrale indiske myndigheder. I afsnit efter afsnit, i fodnote efter fodnote, kunne hun sønderlemme deres argumenter.

De penge som fulgte med ved tildelingen af Bookerprisen for hendes succesroman, gav hun ubeskåret til bevægelsen Narmada Bachao Andolan, den bevægelse der bekæmper det overdrevne dæmningsbyggeri. De kvitterede ved at berømme Arundhati Roy for at følge en stolt indisk tradition med intellektuelle der engagerede sig i den folkelige kamp for et  retfærdigt samfund. Aktivister fra det hindunationalistiske parti, BJP, der aktuelt jo har regeringsmagten, har foranlediget offentlig bogbrænding af The cost of living. For en sikkerheds skyld blev der også sendt dødstrusler til boghandlere hvis de ikke fjernede den fra hylderne.

Et Indien der ikke skinner

Et gennemgående træk ved Roys analyser er opgøret med myten om ’India shining’ – den som skiftende regeringer, den internationale finanspresse og de nyliberalistiske ideologer fremfører. Hun fortæller os at andelen af kronisk underernærede i gennemsnit er højere i Indien end i Afrika, at flere har adgang til mobiltelefoner end til rent drikkevand. Og hvor stor den meget omtalte middelklasse i virkeligheden er, når Verdensbanken anslår at omkring 85 % af befolkningen lever for under en ½ US$ om dagen – derfor er den store middelklasse et højst diskutabelt fænomen.

Det er bare med at gå i gang!

Hvor skal man starte hvis man vil fordybe sig i  Arundhati Roys verden? Kronologisk set vil  De små tings gud være en god begyndelse. Af hendes essays foreligger: Menigmands guide til imperiet og  Fantasiens død hvor hun forholder sig til, en succesforfatters ansvar man, når man lever i et tredjeverdens land. På norsk foreligger hos Pax: Levekostnader (1999) og Til alle murmedyr og markmus her i verden (2004). Det filosofiske tidsskrift deroppe, Agora har ogå udgivet et særnummer om hende (2012:4).

På engelsk foreligger samtalebogen The shape of the beast: Conversations with Arundhati Roy (2010) som bygger på lange interviews med hende i tiåret efter århundredeskiftet. Nogle af Roys nyeste artikler er samlet i Capitalism: A ghost story, hun fortæller her om verdens største demokrati, med over 800 millioner stemmeberettigede, om den globaliserede kapitalisme krav, og hvordan den udsætter milioner for ulighed og udbytning. På You Tube der en samtale på 1½ time mellem Arundhati Roy and Siddhartha Deb om bogen på https://www.youtube.com/watch?v=3tkQyqLnFbk, hun er jo a storyteller on politics, som hun siger. Det indiske magasin, Outlook, har i øvrigt en hjemmeside, hvor man kan finde mange af Roys artikler, se hendes rubrik på http://www.outlookindia.com/people/arundhati-roy/4112 – her kunne man 6.10.2016 se at hendes roman nr. 2 kommer næste år med titlen The ministry of utmost happiness, på siden her kan man også finde hendes sidste forsvar for Kashmirs selvstændighed, Azadi,  en artikel fra den 15. juli.

Til stor glæde for  Roys venner er hendes vigtigste artikler nu samlet i en propfuld – og billig – udgave med titlen The End of imagination, der indeholder hendes samlede essays (fra de fem bøger). Og i anledning af at hun var forsidepige på kvindebladet Elle  (juli 2016)  var hun i Huffington Posts indiske udgave med et udfald mod tidens modepiger, det er på tide at Askepots grå søskende indtager deres plads i solen, som hun siger: http://www.huffingtonpost.in/aishwarya-subramanyam/arandhati-roy_b_10770790.html

Litteratur

De små tings gud. Oversat af Jan Bredsdorff. Munksgaard/Rosinante. 2011. 328 sider

Menigmands guide til imperiet: essays. Oversat af Arne Herløv Petersen og Henrik List. Peoples’ Press. 2005. 305 sider.

Fantasiens død. Oversat af Thomas Harder. Munksgaard/Rosinante, 1998. 30 sider.

Capitalism: A ghost story. London, Verso, 2015. 144 sider. £5.59

The end of imagination. New York, Haymarket, 2016. 408 sider. $ 10, kommer måske på Verso senere, nok til en billigere pris.

Oversat, redigeret og forkortet af Stig Hegn efter: Rødt! 2016:3, side 36-39

Læg et Svar