Grundlag

Grundlag for Solidaritet – uafhængigt socialistisk magasin

 

  • Solidaritet er et uafhængigt socialistisk magasin. Solidaritet bringer nyheder og analyser fra Danmark og udlandet. Vi følger udviklingen og debatten på venstrefløjen både her i landet og internationalt. Vi kommer med argumenter, forslag, reportager, kommentarer og analyser fra folk, der slås for en bedre verden.
  • Solidaritet har som sinmålgruppe den brede venstrefløj, med særlig vægt på sociale bevægelser og den fagligt organiserede arbejderklasse, som ønsker og kæmper for et mere retfærdigt samfund. Solidaritet henvender sig til alle socialister, men især til medlemmer i og omkring Enhedslisten og Socialistisk Ungdomsfront (SUF).
  • Solidaritet er et magasin for folk i bevægelse. Hvor der er udbytning og undertrykkelse, vil der være modstand og kamp og opstå bevægelser – for feminisme, økologi, antiracisme, social retfærdighed og global solidaritet. Alle udfordrer de den generelle markedsgørelse af livet. Overalt deltager socialister i disse kampe.
  • Solidaritet vil give retning. Dagligdagens kampe får deres fulde kraft, når de bærer perspektivet om en socialistisk frigørelse af menneskeheden. De vil have en chance for at lykkes, hvis og når de mest bevidste og energiske aktivister forener sig, analyserer, debatterer, handler og har et internationalistisk perspektiv.
  • Solidaritet støtter Enhedslistens udvikling mod et masseparti, der på sigt kan blive det ledende parti i arbejderklassen. Denne udvikling rejser mange nye spørgsmål, som kalder på analyser ud fra en udogmatisk, revolutionær og marxistisk vinkel. Kun gennem kritisk og provokerende debat, hvor ingen er fredet på forhånd, når vi de bedste og skarpeste konklusioner.
  • Solidaritet vil være et redskab, som bidrager til at løse arbejderklassens historiske opgave: At afskaffe kapitalismen gennem en socialistisk revolution som et nødvendigt skridt på vejen mod kommunismen i ordets oprindelige betydning: Et samfund, ”hvor den enkeltes frie udvikling er betingelsen for alles frie udvikling”.

 

2 kommentarer

  1. vssolidaritet siger: 3. november 2014

Trackbacks and pingbacks

  1. Vi er mange – men med plads til flere. Skal du være med?
    […] udgivelsen står en ny forening som holdt sin generalforsamling den 30. August hvor grundlag og vedtægter  blev vedtaget. Ligesom…

Læg et Svar