Cirkulær økonomi kontra kapitalens kredsløb

Cirkulær økonomi kontra kapitalens kredsløb

Cirkulær økonomi bliver hurtigt afsporet i et økonomisk system, hvor profit og vækst er i højsædet.

Af Finn Kjeller Johansen

»Cirkulær økonomi« kan øge Danmarks BNP med op til 1,4 % om året, hævder Ellen MacArthur Foundation i en rapport, som lokker virksomhedsejere og politikere med mange forretningsmuligheder og »solid rentabilitet«.
Ind med nye, smarte teknologier og nye forretningsmodeller – og så er vi klar til fortsat vækst i omsætning og overskud! Eller hvad? Kritikere mener, at cirkulær økonomi har sine begrænsninger og begrænses af grundlæggende mekanismer i den kapitalistiske økonomi.
»Miljøtekniske tiltag har hidtil ikke været i stand til at opnå den grad af absolut afkobling, der er nødvendig for at opretholde det nuværende økonomiske system. De nuværende forventninger til dematerialisering, genanvendelse og lukning af kredsløb bør dæmpes i lyset af, at disse tekniske principper har været til stede i meget lang tid, og at deres miljømæssige gevinster er blevet overhalet af den økonomiske vækst,« skriver Crelis F. Rammelt fra University of New South Wales, Australien, og Phillip Crisp fra University of Amsterdam.

Materialekredsløb
En af forudsætningerne for den »cirkulære økonomi« er »vugge til vugge«-princippet om, at man lukker materialekredsløbene.
Det er påvist at der i tekniske stoffers kredsløb, er væsentlige tekniske og fysiske forhindringer for fuld genanvendelse. F.eks. er det ofte vanskeligt eller umuligt at indvinde materialer fra industriprodukter, og genanvendelse kræver i sig selv energi og materialer: indsamling, transport, adskillelse, nedbrydning og forarbejdning.
Det andet kredsløb i den »cirkulære økonomi« omfatter de »biologiske næringsstoffer«. Men det er afhængigt af store mængder plantematerialer, så industriproduktionen vil lægge beslag på en voksende del af det naturlige systems lagre og strømme, advarer Rammelt og Crisp.
»Dette vil sandsynligvis forværre landbrugets indvirkninger på biodiversiteten, jordbundskvaliteten og drikkevandet. Det vil også føje en tredje rival til den allerede heftige “fødevarer eller brændstof”-konkurrence om landbrugsressourcerne.«

Kapitalens cirkulation
Mulighederne for cirkulær økonomi begrænses ikke kun af fysiske love. Der er f.eks. ingen fysisk lov, der forhindrer virksomhederne i at tage hensyn til de økologiske grænser. Men til trods for mange års snak om grøn vækst og virksomhedernes sociale ansvar er det kun en lille andel af dem, der direkte anvender økologiske grænser til at fastsætte mål for ressourceforbrug m.m.: 31 ud af 12.000 virksomheder i en undersøgelse publiceret af fem danske forskere i Journal of Cleaner Production (Information 3.2.2016).
Det er imidlertid ikke overraskende, hvis man ser på det økonomiske kredsløb, der er styrende for kapitalismen.
Skematisk fortalt starter kapitalen som en sum penge, hvormed kapitalisten køber produktionsmidler (udstyr, råstoffer, energi osv.) og arbejdskraft. Med den produktive kapital af en vis værdi sker en produktion af varer, hvis værdi er større. Ved at sælge varerne realiserer kapitalisten merværdien som profit. Profitten kan bruges til køb af ekstra produktionsmidler og arbejdskraft. Det betyder, at der kan akkumuleres mere kapital for hver omgang.
Faktisk er den enkelte kapitalist nødt til hele tiden at opnå en vis profit og akkumulere kapital for ikke at blive slået ud i konkurrencen med de andre kapitalister.
I dette kredsløb bliver produktionens omkostninger for miljø, klima og natur såvel som for ansatte, forbrugere og lokalbefolkning til noget ydre – såkaldte »eksternaliteter«, som den enkelte virksomhed ikke behøver at kalkulere med, medmindre den bliver tvunget til det. Konkurrencen mellem private virksomheder betyder desuden, at det ikke på forhånd koordineres, hvad og hvor meget der skal investeres i at producere.

Vækst æder effektivitetsgevinster
Virksomhedsejere har dog en vis interesse i at bruge ressourcerne mere effektivt.
»Kapitalisten må hele tiden søge efter tekniske metoder til at sænke sine udgifter til råstoffer, energi og ikke mindst arbejdskraft ved at øge den mængde, der produceres per arbejdstime, dvs. produktiviteten. Gennem konkurrencen med de andre enkeltkapitalister udfoldes den kapitalistiske produktions dybe tendens: tendensen til grænseløs vækst og udvikling i produktionen alene ud fra profitkriteriet.«
Problemet er altså, at effektiviseringen har tendens til at blive overhalet af væksten. Selvom ressourceanvendelsen effektiviseres, betyder væksten, at ressourceforbruget i den samlede økonomi øges. F.eks. skete der globalt en 11 % reduktion i materialeforbruget per BNP-enhed fra 1990 til 2009, men samtidig steg materialeforbruget med 60 %.
En af årsagerne til denne vækst i ressourceforbruget er den såkaldte rekyleffekt: Øget effektivitet giver lavere omkostninger, men på markedsbetingelser betyder det, at der frigøres midler, som udløser øget forbrug.

Holdbarhed eller akkumulation
En anden måde, den kapitalistiske virksomhed kan øge akkumulationen på, er ved at få kapitalen til at rotere hurtigere. Gennem planlagt forældelse sikrer man således, at forbrugeren hyppigere er nødt til at købe et nyt produkt i stedet for det, der er blevet ubrugeligt eller umoderne. Afsætningen til de stadig »mættere« forbrugere sikrer man ved at bruge enorme ressourcer på reklame og markedsføring, design og indpakning.
Disse mekanismer må siges at være en formidabel udfordring for at udbrede en cirkulær økonomi uden at antaste markedskræfterne. Cirkulær økonomi handler jo blandt andet om at holde produkter længst muligt i gang som produkter, før de skal genfremstilles eller splittes ad.
»Hvis vugge til vugge skulle vinde frem, er det sandsynligt, at disse kommercielle kræfter vil frembringe produkter bestående af genanvendelige eller biologiske materialer med meget kort levetid,« skriver Rammelt og Crisp. For som en leder af Desso, førende europæisk tæppeproducent, har udtrykt det: »Cradle to Cradle® gør forældelse til noget godt, det gør forbrug til noget godt.«
Desso og andre tæppeproducenter er gået i spidsen for at sælge produkt-tjenester (gulvbeklædning) frem for produkter (tæpper). Det gør det lettere at få genanvendt materialer, men modellen har ifølge Rammelt og Crisp sine begrænsninger:
»Også produkt-tjenester hviler på et biofysisk grundlag for at blive produceret, brugt og erstattet. I en vækstøkonomi vil produkt-tjenester også føre til voksende gennemstrømning, som også i sidste ende vil ramme en eller anden grænse.«

Global fast fashion
Det kapitalistiske kredsløb, der tærer på Jordens ressourcer, er blevet accelereret af globaliseringen. Som den økologiske økonom Inge Røpke har sagt:
»En dansk produktion, der starter med import af sojafoder fra Sydamerika og ender med grise, der eksporteres til Japan, kan næppe forenes med ambitionen om lukkede stofkredsløb.« (Information, 20.11.2015)
Ved at flytte produktionen til lavtlønslande har f.eks. tøjfirmaer som Hennes & Mauritz etableret et nyt forbrugsmønster baseret på lave priser. Før i tiden fulgte tøjbutikkernes sæsoner årstiderne. Med »fast fashion« kommer der mange »sæsoner« eller kollektioner hvert år. Det forhindrer dog ikke H&M i at være en af partnerne for cirkulær økonomi-organisationen Ellen MacArthur Foundation.

Elektronik i alting
Som sagt lover den kapitalistiske udgave af cirkulær økonomi fortsat vækst. Højteknologisk vækst.
To af Ellen MacArthur Foundations andre partnere er allerede i gang: Philips og Cisco har sammen lanceret fremtidens kontorlampe. Hver lampe skal nu have en lille indbygget computer, der overvåger rummet med tre sensorer, er forbundet med en central server og kommunikerer med mobiltelefoner ved at blinke.
»Internet of Things« med RFID-chips og sensorer indbygget i alting er et af de »teknologiske fremskridt, der skaber stadig større muligheder for at understøtte cirkulære økonomiske forretningsmodeller«, fortæller Ellen MacArthur Foundation i sin rapport til beslutningstagere. Her prises eksplosionen i internet-forbundne ting, hvis antal forventes at stige til over 40 mia. i 2020. »I fremtiden vil alt sandsynligvis være forbundet, fra containerskibe og bygninger til nåle, bøger, køer, penne, træer og sko.«
Således satser denne vækstorienterede, systembevarende form for »cirkulær økonomi« på nye bølger af elektroniske produkter, som selv Wired Magazine har advaret om (5.6.2014):
»At fremstille alle disse dimser indebærer et forbrug af både energi og råstoffer. I mange tilfælde vil de erstatte en ældre type af enheder, som vil skulle bortskaffes – farvel, uintelligente termostat.«

Læg et Svar