USA fastholder førergrebet

Optagelsen af tre tidligere Østblok-lande i NATO blev beskrevet af Præsident Clinton som "en stor dag ikke kun for Europa og USA, ikke bare for NATO, men i virkeligheden for frihedens sag i Koldkrigens kølvand".

af James Petras

Bagved NATO-ledernes, og deres støtter i massemedierne, begejstrede retorik ligger der magtpolitik, profitinteresser og ønske om total dominans.
USAs afvisning af Frankrigs forsøg på at øge den europæiske indflydelse i NATOs struktur var et tegn på, at Clinton vil diktere betingelserne for optagelse af nye NATO-medlemmer. De tre nye NATO-medlemmer (Ungarn, Polen og Tjekkiet) er alle USA-støtter, mens de afviste kandidater er franske og tyske støtter. Den egentlige begrundelse for NATOs udvidelse er udvidelsen af USAs hegemoni til Øst og CentralEuropa. Med USAs lederskab betyder det militære baser og militær og sikerhedsmæssig kontrol af disse lande.

For det andet vil de nye medlemslande, via USAs dominans af NATO, blive tilskyndet til at fremskynde "frie markedsreformer" og dermed øge muligheder for de vestlige multinationale selskaber. NATOs styrker vil være klar til at bakke regeringernes administration af disse upopulære forholdsregler - og dermed styrke statens undertrykkelsesapparat.

USAs budgetudvalg skønner at NATOs udvidelse vil koste 125 mia dollars over de næste 13 år, og at USA heraf blot skal betale 19 mia. dollars. Det betyder, at Øst og Vesteuropa kommer til at betale 85% af omkostningerne eller 106 mia. dollars. I en tid med massearbejdsløshed og sociale nedskæringer i såvel Øst som Vesteuropa vil det sandsynligvis betyde lavere levestandard og medføre social uro. Østeuropas nye NATO-medlemmer bliver nødt til at øge deres militære udgifter for at komme på samme niveau, som deres vestlige partnere. USAs militærindustri støtter stærkt NATOs udvidelse, idet de vil få stor økonomisk gavn af udvidelsen. Præsidenten for Komiteen for udvidelsen af NATO, Bruce Jackson, er også direktør for Lockheed Martin Corporation, som er en af verdens største vÅbenproducenter. Optagelse i NATO betyder køb af amerikansk militært isenkram. Alene markedet for kampfly er ca. 10 mia. dollars. Ungarn vil forøge deres militære budget med 35%, Polen og Tjekkiet med 20%.

Ved at skifte fra en militær blok (Warzawa-pagten) til en anden (NATO), vil de østeuropæiske lande uddybe deres afhængighed og igen være sattelitstater. Vaclav Havel, Gyula Horn og Alexander Kwasniewski, lederne af Tjekkiet, Ungarn og Polen underminerer deres landes uafhægighed med samme hykleri der påminder om landenes tidligere rolle som Sovjet-afhængige lande.

NATO-udvidelsen helt frem til Ruslands grænser betyder at USA-missiler kun vil være sekunder fra de større byer i Rusland. De militære styrker er en stor sikkerhedsrisiko for Ruslands inden- og udenrigspolitik. NATOs omringelse vil betyde at Ruslands politik vil være hårdt presset i retning af at følge Washingtons diktater. Udvidelse af USAs hegemoni åbner dørene for USAs indflydelse i Ukraine og de baltiske stater via de nye afhængige stater. Det er sandsynligt at den øgede trussel fra NATO før eller senere vil medføre et øget pres for yderligere russisk underordning under NATO, og dermed fremskynde en russisk forsvarspolitik, der er istand til at imødegå NATOs offensiv. Washington kan nu regne med de nye medlemslandes støtte til yderligere at underordne Vesteuropa under USA. Optagelsen af de tre nye medlemslande er i lige så høj grad dikteret af et ønske fra USA om at neutraliserere Vesteuropa indenfor NATO, som det er at inddæmme Rusland yderligere.

Styrkelsen af USAs magt er i høj grad blevet hjulpet på vej af spanske politikere. Javier Solana, NATOs generalsekretær, har spillet en aktiv rolle i at gennemføre USAs politik i Bosnien. Amerikanske politikere har da også bifaldt hans forslag. På den måde er USAs hegemoni indenfor NATO blevet styrket på bekostning af Europa takket været Spanien og de østeuropæiske landes tjenestevillighed. Det er den egentlige baggrund for NATOs udvidelse. Og lad os ikke glemme milliardkontrakterne til den amerikanske våbenindustri.

I fremtiden vil, i betragtning af de stigende militærudgifter og nedskæringerne i de sociale budgetter, NATOs væbnede styrker sandsynligvis få travlt. Ikke med at bekæmpe ydre fjender, men med at bekæmpe oprørske hjemlige befolkninger der forsvarer deres levestandard og går til modstand mod fremmed militær der truer deres demokrati, frihed og politiske uafhængighed.

.i1.Oversat fra Z-Magazine/USA www.zmag.org/zmag/articles af Michael Schølardt;