Baskerlandet i vadestedet

Af Jesper Kiel

Siden en række baskiske partier, det spanske forende venstre (IU) samt baskiske fagforeninger og bevægelser underskrev Lizarra-Garazi-erklæringen er der op stået en helt ny situation. Erklæringen slår fast at konflikten i Baskerlandet skal løses politisk og at befolkningen i Euskal Herria (Baskerlandet) selv skal bestemme over sin fremtid.

Det var denne nye enhed med det venstreorienterede Herri Batasuna og det konservative PNV som centrale parter, der åbnede op for at ETA erklærede en ensidig ikke tidsbestemt våbenhvile. ETA formulerede ikke sin våbenhvile med krav til den spanske og franske regering, som den tidligere har gjort. Våbenhvilen blev formuleret som et tilbud til det baskiske folk så de gennem den ny enhed kunne få rum til at arbejde for Baskerlandets selvbestemmelsesret. ETA har ikke sat en tidsgrænse på – der ville virke som pression overfor baskerne. ETA lægger stadig op til at en endelig fredsslutning kræver forhandlinger med den spanske og franske stat, hvor de anerkender baskernes ret til selvbestemmelse. ETA har både ved denne og tidligere lejligheder gjort det klart at de ville acceptere en demokratisk beslutning truffet af baskerne om deres egen fremtid – ved efterfølgende at nedlægge våbnene.

Den gryende fredsproces i Baskerlandet har efterfølgende trukket i flere retninger: en fortsat proces i Baskerlandet, konfrontationskurs fra den spanske stat og en intensiveret "gade kamp" samtidigt med våbenhvilen,

Baskernes proces
 Efter underskrivelsen af Lizarra-erklæringen var der i efteråret valg til parlamentet i Gasteiz for de tre provinser Bizkaia, Gipuzkoa og Araba. Herri Batasuna stillede op under nyt navn i valgalliancen "Euskal Herritarok" for at svække et forbud mod Herri Batasuna, som syntes under opsejling . Euskal Herritarok (EH) fik et bedre valg end Herri Batasuna nogen før havde fået – 18 % af stemmerne. Partierne bag Lizarra fik flertal. Umiddelbart har det ført til at det borgerlige PNV, der er Baskerlandets største parti har trukket sig som en del af den spanske regerings parlamentariske sikkerhedsnet. Omvendt har EH valgt at deltage i parlamentet i Gasteiz, hvor Herri Batasuna tidligere ikke deltog fordi de ikke ville legetimere Baskerlandets deling. Med EH’s stemmer har PNV og EA (et moderat Baskisk parti) kunnet danne en mindretalsregering. Lizarra-erklæringen dækker unægtelig over en række uenigheder. De ledende dele af PNV ønsker stadig blot at få mere magt til det nuværende "baskiske parlament" og ser først og fremmest Baskerlandets fremtid som en region inden for EU. Herri Batasuna vil have samlet Baskerlandet og derved have Navarra og provinserne i Frankrig med og er forsat modstandere af EU.

I februar samledes over 800 borgmestre og byrådsmedlemmer fra alle dele af Baskerlandet for sætte gang i samarbejde på kommunalt plan, der kan opbygge Baskerlandet på tværs af provins- og landegrænser. I første omgang startes der i det små med emner som, sprog, kultur, sport, økonomisk udvikling og man vil repræsenteres direkte i EU’s institutioner. Denne kommune-forsamling repræsenterede ikke alle kommuner i Baskerlandet, men er første skridt i retning af at opbygge Baskerlandet. Herri Batasuna vil fremover arbejde med en strategi hvor man på alle mulige planer arbejder – som om at Spanien og Frankrig ikke eksisterede. Herri Batasuna vil så naturligvis gerne at kommunalforsamling var gået videre end den gjorde, men alliancen omkring Lizarra-erklæringen kræver en del kompromiser. PNV har hele tiden arbejdet på at det bare var parlamentet i Gasteiz, der skulle have mere magt. PNV har ikke ønsket at resten af Baskerlandet skulle inddrages. Hvem der løber af med sejren i denne magtkamp er det svært at se endnu.

 

Konfrontationskurs
 ETA’s våbenhvile og den gryende fredsproces er fra starten blevet sat på noget af en prøve. I første omgang afviste både den spanske og den franske regering våbenhvilen som propaganda. Den konservative spanske regering har senere ændret signaler og givet lov til at indlede forhandlinger med folk med forbindelse til ETA, Frankrig vil slet ikke foretage sig noget. Den spanske regering har dog stadig ikke gjort alvor udtalelserne. Spanien har nu heller ikke lagt op til at der skulle være meget at forhandle om. Spaniens politik, der er blevet kaldt "fanger for fred" tilbyder ETA at de 600 politiske fanger kunne flyttes nærmere Baskerlandet og få mere lempelige vilkår i fængslet mod at ETA afleverer våbnene. Så indtil videre har magthaverne ikke dristet sig til bare at række en lillefinger frem. Derimod har Frankrig og Spanien i fællesskab indledt en større offensiv mod ETA. Dels har man anholdt en gruppe i Paris, hvoriblandt man mente en af ETA’s ledere var. Derefter har der fulgt en længere række af anholdelser i det spanske Baskerland og flere af de anholdte har tilknytning til Herri Batasuna. Den samme undersøgelsesdommmer Baltazar Garzon som forsøger at få Chiles Pinochet udleveret fra Storbritannien, søger meget nidkært at bure folk inde i årevis, for bare den mindste berøring med ETA. Samtidigt bør det også nævnes at alle de som lang om længe blev dømt for at have organiseret den spasnke stats beskidte krig i 80’erne nu er sat på fri fod, deriblandt den tidligere indenrigsminister som fik 10 års fængsel sidste år. Vreden har derfor været stor i Baskerlandet og umiddelbart efter de første anholdelser deltog omkring 20.000 demonstrationer rundt om i Baskerlandet . Igen den 20 marts samlede Herri Batasuna 60.000 til demonstration i Bilbao’s gader , 10 april samlede hele Lizarra-blokken igen titusinder til en af de største demonstrationer i Baskerlandets historie og mandag 12.april arrangerede de baskiske fagforeninger en et-times arbejdsnedlæggelse landet over.

Gadekamp
Siden ETA’s våbenhvile i sept. har der været 250 episoder i forbindelse med den løbende gadekamp "Kale Boroka" som baskiske unge holder i gang. Politi ejendom, banker, spanske partier, statslige radiostationer bliver udsat for forskellige angreb og sabotage. Der er talrige tilfælde af med brandbomber, men også enkelte hjemmelavede bomber er blevet sprængt. De mange angreb går dog ikke efter at slå nogen ihjel, da de normalt udføres når der ikke er mennesker tilstede. De mange unge gadekrigere bliver beskyldt for at være tilknyttet ETA. ETA har i et interview bekræftet sin våbenhvile og sagt at de ikke står bag aktionerne, men at de betragter denne vold er en gyldig måde for det baskiske folk at udtrykke sin modstand på. PNV og EA lægger hårdt pres på Herri Batasuna for at få dem til at fordømme gadekampen, hvilket Herri Batasuna ikke har gjort, dog har de udtalt at de ikke bifalder aktionerne.

Ny massebevægelse
 Herri Batasuna arbejder i denne tid på at omstille sig fra en forsvarsposition til i stedet at arbejde på at opbygge Baskerlandet fra neden, hvor de vil bruge civil ulydighed som et centralt kampmiddel. Inden efteråret skal der overståes kommunalevalg og valg i Navarra –provinsen. Til efteråret vil Herri Batasuna så debattere hvordan de kan skabe en ny bredere bevægelse, som bygger videre på de erfaringer de allerede har gjort med valgblokken Euskal Herritarok. I Euskal Herritarok(EH) har det lykkedes dem at samle brede dele den baskiske venstrefløj som ønsker selvstændighed. EH har dog igen selvstændig organisation, så det er Herri Batasuna der binder valgblokken sammen. Til efteråret håber de at skabe grundlag for at samle alle i én bevægelse uanset tidligere holdning til ETA’s væbnede kamp og så er det ikke så afgørende om navnet er Herri Batasuna, Euskal Herritarok eller noget andet.

En egentlig fredsløsning er ikke lige i sigte, sålænge den spanske og franske stat ikke vil føre politiske forhandlinger eller anerkende Baskernes selvbestemmelsesret. Tilgengæld er der heller ikke noget der tyder på at ETA vil genoptage den væbnede kamp. Den spanske regering vil nok mene at deres fortsatte jagt på at optrevle ETA’s netværk vil tvinge ETA til overgivelse. Utallige gange har de dog proklameret at ETA’s ledelse nu var bag lås og slå, men den fortsatte kamp på gadeplan viser med alle tydelighed at ETA aldrig har kunnet isoleres. Det næste årstid vil formodentlig vise om den baskiske venstrefløj kan skabe alternativer til den væbnede kamp, men samtidigt fastholde presset på den spanske og franske stat.