Solidaritet. Maj 2009, nr. 2 - Indhold
af Michael Schølardt, Fighters + Lovers
Efter mange krumspring og besværligheder som følge af afsløring af anklagemyndighedens brug af torturbeviser og direkte urigtige oplysninger lykkedes det omsider statens Højesteret at dømme Fighters + Lovers efter terrorlovens §144. Statens to største triumfer regnet i domfældelser i sin såkaldte kamp mod terror er således Greenpeace og F+L. Det foreløbige slutresultat er derfor også, at staten og Højesteret har et forklaringsproblem.
Det er ikke nyt at besættelsesmagter og undertrykkende regimer betegner deres modstandere som terrorister. Et dugfrisk eksempel er fra sidste måned hvor danske modstandsfolk på Rådhuspladsen fortalte denne historie om deres modstand mod den tyske besættelse. Andre eksempler er den algierske befrielseskamp mod Frankrig og terroriststemplingen af ANC. I det sidste tilfælde ophævede USA først sidste år terroriststemplingen af Nelson Mandela. Eller et mere aktuelt eksempel fra Sydamerika: Oprørsbevægelsen FMLN i El Salvador – det samme FMLN som vandt valget for en måned siden. Og overalt i verden bruger regimer den terrordagsorden, som USA søsatte og som støttes kraftigt af den danske regering, til at legitimerer angreb på retsstaten. Lige fra særdomstole i Danmark til at amerikanske soldater må anvende tortur, og over til lande som ikke på forhånd fremhæver deres retssikkerhed, som fx. Kina og Rusland.
Når man, som vi, begår civil ulydighed mod loven, skal det ske fordi ulydighed er bedre egnet til at fremme retfærdighed og fred end ved at følge den herskende regerings dagsorden. Magt er ikke ret, og i forsvaret for det som også Højesteret burde stå for, er ulydighed et forsvar for retten. Sidst den danske stat og dets retsvæsen havde travlt med at dømme terrorister, er som de tidligere frihedskæmpere har gjort opmærksom på, ikke et eksempel til videreførelse.
En af de nye ideer i terrorlovgivning er at man nu kan dømmes for noget man måske kunne tænkes at ville gøre. Dette forhold var en af vore angrebspunkter. De 10.000 kr. blev aldrig overført, således at vi også på dette punkt gav staten og domstolene mulighed for at slå koldt vand i blodet, og enten ikke rejse sagen eller i domstolenes tilfælde lade dette indgå i vurdering af dommen. Man skal ikke være juridisk ekspert for at se, at dom for noget man måske ville gøre giver Justitsministeren rig mulighed for at ramme hvem som helst. I terrorlovgivningen indgår også aktioner mod "økonomiske" mål – det var det Greenpeaces aktion for rene fødevarer mod Landbrugsrådet blev fældet på – og alene tanken om noget lignende kan altså domfældes.
Allerede ved behandlingen i Byretten blev det gjort klart at EUs terrorliste ikke har juridisk gyldighed. EU har en terrorliste, hvor bla. PFLP og FARC optræder. FN har også en hvor de ikke optræder, England ligeledes, Norge har sagt fra overfor listen. EUs terrorliste er lavet uden retslig prøvning. Det har afstedkommet indtil nu 4 retssager hvor personer og organisationer mener de uretsmæssigt er på listen, alle har fået medhold, men alle er fastholdt på listen. Her mener rigsadvokaten1 , at der peges på "en relevant problemstilling. Men problemstillingen må på den anden side ikke overdrives" og at det "desværre ikke er muligt at udforme lovgivningen så præcist, at den enkelte i alle detaljer kan forudberegne sin retsstilling". Altså vil det være den til enhver tid gældende justitsminister der kan rejse en sag, alt efter hvilke politiske vinde der nu blæser. Eller hvem han nu kan lide eller ikke. Rigsadvokaten mener at dette forhold "er mindre dramatisk, end man kan få indtryk af" men skærer vores pointe ud i pap ved at tilføje at "ønsker man at ligge på den rigtige side af lovgivningen, bør man helt enkelt lade være med at støtte organisationer, der er kendte i international terrorsammenhæng". Det er et særligt problem, at den danske rigsadvokat kan gå fra at sige at listerne ikke har gyldighed til at det har de måske alligevel. Det vil man normalt kalde et juridisk galehus.
Det er i hvert fald lykkedes F+L at sætte lys på den retslige usikkerhed og vilkårlighed også på dette område. Og dermed både lægge pres på lovgivnings- og retssystemet. Omfanget af overgreb fra statsmagtens side er også her afhængigt af hvor stærkt den udfordres. Og Højesteret har ikke vist sig at være noget værn for vilkårligheden. Det højeste man kan svinge sig op til er at nævne, at lovgivningen er uklar.
F+L var meget nøjeregnende med at støtte skulle gå til indkøb af materialer til kommunikation. Bla. fordi der i begge konflikter, som i så mange andre, er vigtig at pege på at alene det at synspunkter kan komme ud og diskuteres er en del af løsningen. Men også for at den danske stat på dette punkt fik mulighed, at tænke sig om. Men anklageren i Landsretten fik formuleret princippet i terrorlovgivningen krystalklart: hvis man giver mad eller medicin til en børnehave der er kontrolleret af en terrororganisation skal man dømmes. Synspunktet er ikke bare infamt og inhumant, det er også med til, også for den danske stat, at ødelægge enhver mulighed for handling. Eller i det mindste også her indlægge en vilkårlighed hvor det alene er staten som til enhver tid bestemmer hvem der skal slås ned på. Læger uden Grænsers arbejde i Colombia med -at genrejse skadede mennesker i FARC-kontrollerede områder har større direkte betydning for FARCs væbnede indsats end 5.000 kr. til radioudstyr har. Og tilsvarende har den danske stats humanitære hjælp til Gaza umådelig større betydning for PFLP og Hamas væbnede kamp end 5.000 kr. til trykkerimaskiner. Også her råder vilkårligheden.
Sagen mod Fighters + Lovers har helt bogstaveligt i de tre domsinstanser ikke handlet om hvad de anklagede har gjort. Men om hvad lovgivningen handler om. Samt at danske domstole har haft PFLP og FARC under anklage for terrorisme som en forudsætning for at kunne idømme os efter terrorparagraffen. Rent juridisk må man vel sige det er højst usædvanlig, at man dømmer uden at de anklagede har haft mulighed for at møde og forsvare sig. Dette forhold har ikke anfægtet lovgivere eller anklager. Rigsadvokaten udtalte i Højesteret, at domstolene "støder på lande, hvor statsmagten i større eller mindre omfang benytter sig af metoder, som til forveksling ligner terrorisme". Højesteret anerkender i princippet retten til modstand både mod den israelske besættelse og det colombianske regime. Men i praksis er al modstand illegitim uanset forholdene. I Palæstinas tilfælde er således alle modstandsgrupper mod besættelsen terrorister. Og i Højesterets afgørelse lægges til grund, at PFLP har stået for angreb på civile der har krævet 10 dødsofre indenfor de sidste 10 års angreb på besættelsesmagten. Flere af disse bestrider F+L men alene set i lyset af over 1.000 civile ofre i det sidste israelske angreb på Gaza, kan man roligt sige at modstandsretten kun findes principielt. I den arabiske verden har det palæstinensiske PFLP ikke mange venner, idet organisationen er ikke-religiøs, socialistisk og kæmper for et Palæstina med lige ret for jøder og palæstinensere, men alle anerkender dem som en legitim befrielsesbevægelse. I Latinamerika ses FARC ligeledes som en befrielsesbevægelse – kun FARCs modstander, den colombianske stat, har stemplet dem som terrorister. Højesterets afgørelse er således en politisk stillingtagen. Og er samtidig en svækkelse ikke bare af disse bevægelsers modstandskamp, men også de dele af det israelske og colombianske civilsamfund der kæmper for et retssamfund. Colombianske dommere er likvideret af regeringens dødspatruljer fordi de ville bringe regeringen for retten for overgreb mod civilbefolkningen.
Anklageren forklarede med sine vidner, at det colombianske retssystem i sin opbygning overholder alle normer for retfærdig rettergang. Anklagerens vidne på Israel var mere ærlig ved at sige, at de 10.000 palæstinensere der sidder fængslet uretsmæssigt – uden dom mv. er det fordi de ikke er omfattet af loven. PFLP-lederen, der har siddet fængslet uden dom i 10 år, er det fordi anklagerens vidne kun mener det er en formsag at finde noget på ham. Man skal således være Rigsadvokat for at hævde, at danske domstole ikke har blåstemplet disse regimer.
Solidaritetsarbejde har altid indebåret en fare for at man i solidaritetens navn lukker øjnene for overgreb foretaget af befrielsesbevægelser. Den debat har altid været ført, om end ikke altid sobert. PFLP og FARC er i lighed med andre befrielsesorganisationer ikke engle uden fejl. Men det ændrer ikke ved, at de er legitime ifht. bekæmpelse af diktatur og besættelse, eller at den måde kampen føres på nødvendigvis har måtte forholde sig til de vilkår der overhoved er mulige. Oprøret i Warszawa-ghetoen under 2.Verdenskrig måtte nødvendigvis være mere brutal end den palæstinensiske Intifada.
I F+L mener vi selv, at det er lykkedes at sætte fokus på den juridiske galskab i terrorlovgivningen og den gift som den er for et demokrati. Og i kølvandet på flere jurister og tidligere PET-chef Jørgen Bonnichen er der ved at åbne sig en eftertanke. Den er ikke til stede i Regering/Højesteret, og hvis den skal gøre det kræver det tålmodighed, men også nye måder at udfordre. Med dommen over F+L ligger nye og mere alvorlige (hvis man skal følge rettens synspunkt) sager. Det drejer sig om bla. Foreningen Oprør, Den Faglige Klub og Stutthoff-foreningen som alle angiveligt har givet beløb til henholdsvis FARC og PFLP. Her har fx. de tidligere danske modstandsfolk forsat støtten, for som de gør opmærksom på har de tidligere været udsat for, af den danske stat under besættelsen, at været karakteriseret som terrorister. Og F+L overvejer om vores sag skal indbringes for en international domstol.
Dette blads udgiver er for resten også F+L’s ejer. I dommen indgår konfiskation af penge, men Solidaritet forsætter ufortrødent trods økonomisk besvær. I dommen indgår derudover, at F+L skal betale sagsomkostninger, altså for det som såvel rigsanklager og Højesteret mener er en uklar lovgivning. Beløbet er endnu ikke kendt men ligger omkring 1,4 millioner kr. Det skal vi lige klare også.
Note
1: Citaterne fra Rigsadvokaten er fra hans kronik i Politiken d. 2. april 2009
F+L rapporter om FARC og PFLP og andet materiale kan findes på Fighters + Lovers. Og her kan også bestilles T-shirt mv.
Solidaritet
Venstresocialistisk tidsskrift for analyse & debat
Maj 2009, nr. 2
http://solidaritet.dk/