Solidaritet. Februar 2009, nr. 1 - Indhold

Vi må aldrig falde på halen

af Leif Lahn Jensen, nyvalgt til folketinget for Socialdemokraterne og tidligere havnearbejder i århus

Selv folk der arbejdet i det stærke fællesskab på havnen i århus drages af Pia Kjærsgaard, forklarer nyvalgt socialdemokrat. Her er tre forslag, der skal vende skuden for venstrefløjen.

Jeg er blevet bedt om at komme med mit bud på Dansk Folkepartis medgang de seneste år, og hvad venstrefløjen kan gøre for at få vælgerne tilbage.
For at kunne komme med sådan et bud, er det vigtigt at forstå, hvilke vælgere DF har hold i og hvordan de gør det. Det er også vigtigt at finde ud af, hvad DF mener og siger, og hvad de så reelt skaffer af resultater efter forhandling med regeringen. Samtidig er det yderst vigtigt at vi gør op med os selv, om vi vil fange disse vælgere eller vi blot vil appellere til nogle af dem. Derfor vil jeg kort beskrive disse problemstillinger som jeg ser det, og de ting som venstrefløjen skal fokusere på.

Hvorfor har Dansk Folkeparti medgang

Mine forudsætninger for dette er nok ikke bedre end andres, men jeg har oplevet DF på flere måder. I mit arbejde på århus Havn som tillidsmand for havnearbejderne. Her har de ansatte i lang tid været helt til venstre, hvor solidaritet og fællesskab betyder meget, og hvor deres overenskomst netop er bygget op på disse værdier. Men her har DF efterhånden fået bedre fat i mine tidligere kollegaer.
Som kommunalpolitiker - først i Grenaa og senere Norddjurs – hvor jeg har set, hvordan DF også her har kørt det samme spil som de gør på landsplan.
I valgkampen 2007 var jeg oppe imod en af DFs bedre debattører Morten Messerschmidt. Her oplevede jeg en meget ekstrem holdning, som blev sagt på en måde, der især fik de unge mennesker til at juble. Unge fornuftige mennesker som syntes at Morten var utrolig god, og derfor så op til ham. Dette var en svær prøvelse i min første valgkamp. Og senest som medlem af den socialdemokratiske folketingsgruppe, hvor jeg i salen og i andre sammenhænge oplever flere af deres gode debattører og deres måde at fange vælgerne på.

Et dygtigt brølerparti

Det første vigtige spørgsmål er hvem DF har hold i, og hvordan de gør det.
DF er fantastiske til at tage fat i de sager som er populære blandt den almindelige dansker, og til at sige det på et sprog som alle forstår. De bruger almindelige ord, og ord som andre nogle gange finder en anelse for frække eller andre gange små racistiske. Det gør, at flere af DF’s folk har fået en anmærkning af andre politikere, men hvor den almindelige danskere bare siger, "ja men det er jo rart at nogen taler et sprog, så vi forstår hvad de siger".
Dette sprog fanger netop de vælgere som typisk peger på DF. Et såkaldt "brølerparti" som netop fanger problemstillingerne, og råber op så alle hører dem.
Det næste spørgsmål er så, hvad DF får ud af det? Skaber DF resultater eller er det bare en slags teatertorden, altså et spil for galleriet? Der er efterhånden så mange eksempler på udtalelser fra DF, som slet ikke matcher til de resultater/forlig de så får gennemført. Et eksempel ud af mange kan være, at Kristian Thulesen Dahl i Politiken d. 5. oktober 2006 siger "vi lægger ikke stemmer til skattelettelser i denne valgperiode". Hvorefter DF medvirkede til en politisk aftale om skattelettelser og forringet service på velfærden i september 2007. Men det glemte folk, og det blev der overhovedet ikke sat fokus på. Når oppositionen så tordner frem med beskyldninger om vælgerbedrag, så lykkes det DF at fremstå seriøse, fordi som de siger, så er de et seriøst parti og leverer derfor varen til vælgerne. Folk glemmer bare, at når DF tager ansvar - som de selv mener de gør - og at de har meget indflydelse - som de også selv mener de har - ja, så er det jo også deres ansvar, at de ældre får en ringere service, at hele den offentlige investering bliver glemt.
Problemet er bare, at netop det ansvar får DF ikke skylden for.

Hvad kan vi så gøre og hvad vil vi gøre?

Vi skal jo gøre op med os selv, om vi vil fange alle de vælgere som før stemte på venstrefløjen samt hvor mange kræfter vi vil bruge på det. Jeg mener ikke at vi skal bruge kræfter på alle DF vælgerne. Jeg har via mit arbejde og gadearrangementer mødt mennesker, som ikke er til at nå. Jeg har f.eks. mødt en ældre mand, som har boet på landet altid, og som stort set aldrig har været i nærheden af en storby, udtale sig "om alle de flygtninge som tager alle vores penge, og som ikke laver en skid". Manden har brug for velfærdssamfundet, og for alle de værdier jeg står for som Socialdemokrat. Men han vil bare have de fremmede ud af landet, derfor stemmer han på DF, og for som han siger "DF vil sgu noget for mig og for landet". Dette har han ikke selv oplevet, for derude hvor han bor findes der ikke mange af dem som han kalder de fremmede. Nej, det har han set i tv, og så er den diskussion altså ude.
Dem vi skal fange, er dem som godt kan forstå det vi siger, og som virkelig mener, at vi skal holde fast i et godt velfærdssamfund. Vi må aldrig falde på halen og gøre det samme som DF, nemlig kun bevæge os i den retning som vælgerne går. Vi skal turde sige hvad vi mener, også selv om det er upopulært og ikke særligt moderne for tiden, og så skal vi stå fast. Hvis folk kan se, at man er et parti som har nogle klokkeklare holdninger, værdier som der ikke kan rokkes ved, men samtidig er klar til at kigge på udviklingen og på store reformer, med disse værdier i bagagen, så vil det på længere sigt kunne svare sig. Hvis man rykker mod midten og lidt tilbage igen, som mange partier har gjort de sidste par år, ja så bliver vælgerne forvirret.
Altså punkt nr. 1. Vi skal stå fast på vores grundlæggende værdier, men samtidig være klar til at udvikle.
Så er der sproget, det at kunne kommunikere så alle forstår os. Her har vi et grundlæggende problem. Jeg er ikke veluddannet, og forstår ikke altid helt hvad der bliver sagt af de andre politikere, og forstår heller ikke altid hvad de skriver i avisen. Det er okay, for jeg skal nok spørge indtil de svarer, så jeg forstår det. Men den enkelte borger derude i landet gider ikke bruge tid på fine ord og vendinger, ej heller at læse store flotte læserbreve. De lytter og smider det væk de ikke forstår. Så punkt nr. 2. Vi skal bare snakke almindelig dansk, hvor svært kan det være!
Når vi har sproget og kommunikationen på plads, så er det måden vi skal melde ud på.
Her skal vi være meget bedre til at fortælle, hvornår DF går imod det de sagde for nogle måneder siden, og hvornår de går imod de vælgere som de mener de gør så meget for.
DF gør sig selv til et parti for velfærden og et parti for danskerne. Det ved vi alle jo godt, at det er de ikke, og det skal vi fortælle, så folk forstår det.
Så punkt nr. 3. Have en klokkeklar strategi overfor DF, og så holde dem fast i det de er med til at vedtage, og det de siger.
Jeg vil så gerne til slut sige, at vi også skal passe på med at gøre DF mere vigtige end de er. For jeg hører også mange mennesker efterhånden sige, at DF er trælse at høre på og utroværdige. Vi skal også huske på, at DF i forvejen får for megen spalteplads. DF har altså ikke så meget at byde på. Meget af det de tager op, er tit og ofte ikke eksisterende problemer.
Det som bare er irriterende er, at dem som før forstod os og som var på vores side, har forladt os til fordel for DF.
Men tiden forandrer sig hele tiden, og hvis vi følger forandringen med vores gode værdier i bagagen og lysten til et godt velfærdssystem som vi kender det i Danmark, ja så tror jeg på, at venstrefløjen har en god fremtid i sigte.

Solidaritet
Venstresocialistisk tidsskrift for analyse & debat
Februar 2009, nr. 1
http://solidaritet.dk/