Solidaritet. Maj 2008, nr. 2 - Indhold

Årsmødet i Enhedslisten: Oprydning og ny kurs

I centrum for beretningsdiskussionen stod Asma Abdul Hamid som enten forfulgt uskyldighed, eller en person, der bygger sine politiske vurderinger på religiøse autoriteter. Og Hovedbetsyrelsens beslutning om indkaldelse af ekstraordinært årsmøde. Undervejs og i en kortere uovervejet stund kan man måske nok forstå at demokratikortet trækkes. Men påstanden om at partiets højeste myndighed mellem landsmøderne indkalder til landsmøde, som er partiets øverste myndighed, er udemokratisk, taler for sig selv. Værre er det, at diskussionen om sagens indhold underprioteres. For slet ikke at tale om den usikkerhed der måtte blive skabt i kommende hovedbestyrelser om hvorvidt man administrerer eller leder partiet.
Det var en nødvendig proces, for overhovedet at komme videre i fællesskab. Altså en fælles politisk renselsesproces. Men det blev også brugt til andet. Det blev brugt til at opbygge og præsentere den periferi som IS øjensynlig søger at etablere omkring sig i Enhedslisten. Mange gammmelkendte ledende IS-ere brugte kræfter på at støtte den forfulgte muslimske uskyldighed, og angribe HB-flertallet for at handle udemokratisk, og i at udstille Enhedslistens svaghed osv. Men det endelige resultat var en klar opbakning til HB-flertallest beslutning. Så den debat må være afsluttet nu.
Debatten om forholdet mellem religion og politik havde lidt samme funktion. Det var nødvendigt for at kunne komme videre.Ud over igen at sige, at EL er et sekultært parti dvs. hverken religiøst, antireligiøst eller ateistisk, så slog især ændringsforslagene fast, at man ikke kan bruge religiøse argumenter, eller henvisninger til religiøse autoriteter i politiske sammnehænge som EL repræsentant. Hvis det skal håndhæves, kan Asma ikke længere kandidere for Enhedslisten, hvis hun vil argumentere som hidtil. Bortset fra det, så er det vel første gang i nyere tid, at man på venstrefløjen har forsøgt sig med en moderne tolkning af hvordan et revolutionært socialistisk parti skal forholde sig til troende medlemmer, og til religionens rolle i samfundet.
Den vigtigste vedtagelse var "Enhedslisten gør en forskel", der i klart opstillede punkter præciserede, hvad der skal til for at bringe Enhedslisten fremad: En klarere klassemæssig orientering, en omorganisering af partiet, så vi blver et fælles handlende parti, med en tydelig ledelse, der kan og vil påtage sig ledelsesansvaret. På årsmødet stod det lysende klart at dette forslag ville blive vedtaget. Spændingen stod blot om i hvilket omfang det vill blive udvandet. Det viste sig ikke at ske, idet forslag om at begrebet arbejderklassen skulle fjernes fra teksten blev nedstemt med klart flertal, ligesom et meget stort flertal herefter vedtog forslaget i den endelige form. Det tyder trods alt på en ret stor enighed om, i hvilken retning Enhedslisten skal udvikle sig. Herfra og til at realisere målsætningerne er der et godt stykke vej.
Det viste sig ved valget til folketingskandidater, hvor det ikke lykkedes at få placeret en faglig kandidat i en sikker kreds, selv om vedkommendes stemmetal ved urafstemningen klart berettigede til det. Det viste sig især i valget til den nye hovedbestyrelse, hvor bredden i arbejderklassen godt kunne have været bedre afspejlet. Her er virkelig noget at arbejde med for Enhedslisten i almindelighed, og for de fagligt aktive medlemmer i særdeleshed. Men det har partiet heldigvis også vedtaget, at man skal.
Det afspejler sig blandt andet i vedtagelsen af den faglige resolution, i vedtagelsen om "dobbeltorganisering" - dvs. en stærkere forankring på arbejdspladser og i fagforeninger, og ikke mindst i den stærke satsning på støtten til de strejkende offentlige ansatte.
Sammen med den for det meste meget vældig kammeratlige tone, hvor ingen blev specielt sure over at blive stemt ned, giver det håb om, at Enhedslisten kan udvikle sig til et mere klassebevidst, kollektivt kæmpende parti.
Den første, svære eksamen er i hvert fald bestået. Det er ret godt klaret, så hurtigt efter et valgnederlag og dyb intern splittelse, at kunne samles om en ny kurs.
Den centrale vedtagelse "Enhedslisten gør en forskel" kan læses på de følgende sider."

Læs: Enhedslisten gør en forskel

Solidaritet
Venstresocialistisk tidsskrift for analyse & debat

Maj 2008, nr. 2
http://solidaritet.dk/